Cormac McCarthy udgav allerede sin første roman i 1965, men hans gennembrud udeblev indtil 1992, hvor “All the Pretty Horses” (”Alle de smukke heste”) blev rost til skyerne. Succesen vakte også udenlandsk interesse, og i Danmark stod Gyldendal for en dansk udgave af romanen året efter.
“Alle de smukke heste” er første del i McCarthys Grænselands-trilogi. Romanen er knapt så brutal som hans tidligere romaner, måske af den grund kastede det amerikanske publikum sig over bogen, og den blev oven i købet filmatiseret i Hollywood-regi i år 2000.
Bogen er en dannelsesroman om de to 16-årige drenge John Gradys og Rawlins' vilde rejse fra Texas til Mexico i 1948 – en rejse, der modner dem til at blive mænd. Hovedpersonen Johns syn på verden er romantisk og også lidt naivt, og han føler en stærk kærlighed til sine omgivelser på trods af nogle temmelig triste omstændigheder, for eksempel bedstefaderens død, samt en fraværende mor og en krigstraumatiseret far, der er gået fra hinanden.
John og Rawlins begiver sig på hesteryg af sted sydpå, og det bliver hurtigt klart, at tingene derude ikke altid fungerer som de to drenge er vant til hjemmefra. På rejsen til Mexico roder de sig konstant ud i problemer. De bliver jaget af revolvermænd og ender i fængsel, hvor de tortureres, og en medrejsende bliver slået ihjel. Mest traumatiserende for John er dog tabet af pigen Alejandra, som han forelsker sig i. Men hun må i sidste ende fravælge John af hensyn til sin familie. Mødet med virkeligheden er ikke nemt for en naiv idealistisk ungersvend som John, og da han i modværge slår en medfange ihjel, opdager han også sine egne mørke sider.
John er nu på rekordtid blevet voksen, og han kan sætte kurs mod sit hjem. Men han må sande, at hjemmet ikke eksisterer længere, og at han for altid må klare sig på egen hånd. I den forstand er “Alle de smukke heste” en form for tvistet dannelsesroman. I dannelsesromanen drager hovedpersonen ud i den store verden for at opleve og lære, for siden at vende hjem som et voksent menneske, der nu ved hvordan livet skal leves. Men i McCarthys udgave af dannelsesromanen kommer man ikke hjem igen, og John Gradys dannelsesproces ligner mere en forråelse, hvor ulykkerne regner ned over den stakkels knægt.