Alen Mešković blev født i 1977 i Bosnien. Med dét fødested og dét fødeår var han 14 år og tæt på, da Bosnien i 1992 erklærede sin selvstændighed, hvilket blev indledningen til den værste konflikt og største humanitære katastrofe på europæisk grund siden 2. Verdenskrig. Krigen i Bosnien kostede over hundrede tusinde livet og drev millioner på flugt. Blandt de sidste var Alens familie, der fra 1992 til 1994 måtte bo i en lejr for fordrevne bosniske flygtninge. Som 17-årig fik han ophold i Danmark.
At en krig kunne ryste alt det i tilværelsen løs, som virkede fast, har gjort et stærkt indtryk på Alen: ”I de menneskers liv, der har oplevet krigen, er den skelsættende. Det er den, der vælter om på det hele. Den tager de ting, som ens liv består af, og kaster dem op i luften. Det satte spor i erindringen.” (Astrid Bjørnskov Thorhauge: Alen Meskovic: Sådan var virkeligheden. www.litteratursiden.dk, 2011-10-06). Det var som 14-årig, i det første krigsår, at Alen begyndte at sætte sine tanker på papir. Inspirationen til at skrive på dansk kom fra et besøg i sin bosniske fødeby. En oplevelse, der senere fik udtryk i debutsamlingen ”Første gang tilbage”.
For Alen Mešković er den bedste bog sådan en, hvor det er tydeligt, at den kun kunne være skrevet af den, der faktisk skrev den. Alens forfatterskab bygger på hans eget liv, og det selvbiografiske element er tilsigtet: ”Jeg forstår ikke helt Per Højholts dictum med, at man ikke må tage af hovedstolen”. Men i sidste ende er det er fiktion, Alen skriver – ikke dagbog eller erindringer. Som han siger i et interview: ”Jeg er loyal over for mine erfaringer, ikke over for mine oplevelser” (Karen Syberg: Krig, fascister og fed musik. Information, 2011-10-06).