Begge Alen Meškovićs bøger viser tilbage til nogle voldsomme og afgørende begivenheder, både i forfatterens liv og Europas historie. Oplevelsen af krigen, der gennemryster tilværelsen og sætter spørgsmålstegn ved alt, hvad der virkede givet, er kerneerfaringen, som bearbejdes på forskellig måde i digtsamlingen og romanen. I ”Første gang tilbage” er konsekvensen af med hård hånd at blive revet op og plantet om et andet sted, at det senere bliver umuligt at slå dybe rødder. For flygtningen gælder det, at nok kan han slå sig ned i et hus, men han kan aldrig gøre det til sit hjem. ”Ukulele-jam” gør dette vilkår lettere at bære ved at vise, at hvor livsviljen findes, er en ny tilværelse mulig.
Selv om bøgerne befinder sig i skyggen af en kompliceret politisk konflikt, holder Mešković opmærksomheden fast på de nære, personlige og eksistentielle konsekvenser af generalers og statslederes beslutninger. Således nævnes Milosevic’ navn kun én gang i ”Ukulele-jam”, i et referat af en af flygtningelejrens excentriske beboeres teori om, at franskmændene har forgiftet leverpostejsforsyningen. Farens komiske besættelse med radionyhederne og hans efterfølgende nytteløse knurren over de høje herrers beslutninger markerer det apolitiske standpunkt yderligere.
I ”Ukulele-jam” forsøger Miki at bygge en identitet op omkring sin musik. På samme tid gør den etniske konflikt det tydeligt, at identitet i høj grad er en bunden størrelse. De kroatiske myndigheder afkræver bosniere et ublu gebyr for at blive indskrevet i skolen, og mediernes ordvalg favoriserer den dominerende befolkningsgruppe; det hedder sig, at bosniere flygtede, mens kroatere blev fordrevet fra Bosnien. I en etnisk konflikt er etnicitet uundgåelig: “Uanset hvor man kiggede hen, blev man mindet om, at man boede i den uafhængige og suveræne Republik Kroatien. At dette unge land havde tre hundrede fem og tres nationaldage om året.” (“Ukulele-jam”, s. 20). Følelsen af at være fremmed og blive sat i bås med sin baggrund vil måske stadig være et tema i kommende udgivelser, eftersom Alen af sine anmeldere roses for at skrive godt dansk.