Han bed tænderne sammen, men smilede fortsat anstrengt.
”Har du held med det?” spurgte han henkastet.
”Ikke særligt,” indrømmede jeg.
Han lo. ”Hvad går dine teorier ud på?”
Jeg rødmede. Jeg havde vaklet mellem Bruce Wayne og Peter Parker den sidste måned. Det kunne jeg ikke drømme om at indrømme.
”Vil du ikke sige det?” hans forførende smil gav mig et chok. (...)”
Det var ifølge forfatteren en drøm, der blev afsættet for Stephenie Meyers debutroman “Twilight” fra 2005 (“Tusmørke”, 2005). I drømmen stod to personer i en lysning i en skov, optaget af en intens diskussion. Den ene person var en almindelig pige, den anden en gudeskøn mandlig vampyr. Deres samtale drejede sig om det komplicerede og ambivalente i deres forhold: De var ved at forelske sig i hinanden, men vampyren havde svært ved at holde sig fra at dræbe pigen på grund af duften af hendes blod. Kompleksiteten og splittelsen i både at ville have kagen og spise den samtidig blev omdrejningspunktet i Stephenie Meyers bog. Hovedkarakteren Isabella Swan (Bella) forelsker sig hovedkulds i vampyren Edward Cullen, og ved at indlede et forhold til ham og hans øvrige vampyrfamilie balancerer hun på en knivsæg mellem liv og død – eller i hvert fald mellem menneskeliv og evigt vampyrliv.
I starten af bogen flytter Bella fra sin mor og til sin far, der bor i Forks, en frodig, grønlig regntæt by, hvor solen næsten aldrig skinner. Det er i dette beduggede, søvnige landskab, Bellas slumrende kvindelighed og seksualitet vækkes, og det er i den frodige skov, hun oplever sin første kærlighed som et væsen af en anden verden.
25915674
På et symbolplan opererer fortællingen med et næsten eventyragtigt univers: Den smukke, hvide svane (Bella Swan) og den dobbelttydige Edward Cullen (Edward oprindeligt afledt af ‘ead’ – glad/rig/fremgangsrig og ‘weard’ – vagt eller beskytter), der på den ene side vil beskytte sin elskede Bella og på den anden side begærer hendes blod i en grad, der gør den kødelige lyst dødbringende.
Stephenie Meyer har allerede i denne første bog valgt at lave sine egne vampyrregler. Grunden er ifølge forfatteren, at det er nemmere at følge regler, hun selv har opstillet, i forhold til at skulle være opmærksom på de regler og myter, der gennem tiden er opstået omkring vampyrer – at de ikke tåler sollys, hvidløg eller kors for eksempel. Alligevel løber fortællingen ind i nogle teknikaliteter, som læseren må se igennem fingre med. Bellas blod, blot en dråbe, kan få vilddyret frem i Edward. Men samtidig forstår man, at Bella med sine 17 år er kønsmoden og formodentlig har en månedlig blødning. Historien melder dog ikke noget om, at blodet i den forbindelse skulle være et problem.