Bree Tanners korte liv efter døden

Citat
“Hun åbnede munden for at skrige, men jeg bed hendes luftrør over, inden hun nåede at sige en lyd. Man kunne ikke høre andet end blodet, der gurglede i hendes lunger, og den lavmælte stønnen, jeg havde svært ved at undertrykke.
Blodet var varmt og sødligt. Det slukkede ilden i min hals og lagde en dæmper på den irriterende, kløende fornemmelse i min mave. Jeg drak grådigt og ænsede næsten intet andet.”
“Bree Tanners korte liv efter døden” Side 19.

I 2010 udkom “The short second life of Bree Tanner” (“Bree Tanners korte liv efter døden”, 2010), der er en parallelhistorie til “Formørkelse” i Twillight-serien. Bree var en karakter, en biperson, der optrådte ganske kort i samme bog. I “Bree Tanners korte liv efter døden” følger vi Bree den sidste uge af hendes liv, tiden inden den store kamp mod Cullen-klanen. Det er et interessant perspektiv, Meyer her lægger for dagen. Hendes trofaste læsere har fulgt historien om Bella Swan til ende, og her kommer der så en bonushistorie, en karakter, som ser situationen fra en anden vinkel. Bree Tanner er nyfødt vampyr, tre måneder gammel, da historien starter.

Det eneste, Bree kan huske fra sit liv som menneske, er smerten ved at blive forvandlet. Om dagen holder Bree sig i kælderen sammen med de andre vampyrer. Hun gemmer sig for solen og jager om natten. Men der synes at være en intern konflikt mellem hvem og hvad, man må jage. Nogle af vampyrerne holder sig til de udstukne regler; de må jage de mennesker, som samfundet ikke vil savne, mennesker, som ingen vil lede efter: de hjemløse, narkomanerne og de prostituerede. Andre vampyrer er så ustyrlige i deres blodtørst, at de jager hvad som helst med en puls, og på den måde tiltrækker de sig opmærksomhed. I bogen beskriver Meyer den ekstreme blodtørst, og hvad den gør ved et sind. Alle følelser overdøves af den overvældende tørst, trangen efter blod, næste fix. Alligevel formår Bree at hæve sig en anelse op over sine basale behov. Hun kan som en af de få ‘nyfødte’ holde hovedet nogenlunde klart og munden lukket, især når hun er i nærheden af Diego, der er hendes nærmeste. Kamp, magt og afmagt er stærkt beskrevet i denne bog, som handler om vampyrer, der opererer med det, man kan kalde ‘the dark side of the force’. De pæne gentlemans manerer, læserne kender fra Cullen-klanen i Twillight-bøgerne, viger her for det, man kan kalde de lavere instinkter: Den stærke er i sin ret til at dræbe den svage, alene i kraft af sin styrke. Der er ikke plads til moral. Den eneste grund til, at vampyrerne har regler for, hvem de må jage, er, at menneskene ikke er klar over, at vampyrerne findes. Den, der lever skjult, lever sikkert – de koldblodedes eksistens kan trues af menneskene.

28313187

Selvom bogen har fuldstændig samme sprog som i Twillight-serien, er ideen, der ligger til grund for den, en original tanke: At gøre en bifigur fra ‘fjendesiden’ til en hovedkarakter, at sætte sig i dennes sted og se historien med andre øjne. Samtidig kender man en masse af bogens øvrige karakterer, hvilket giver læseren en følelse af at være ‘indviet’. Når det er sagt, er det forudsigeligt, hvor denne historie ender – hvilket titlen også antyder. Måske er det netop fortællingens styrke; at den er kompakt og disponeret over en uge gør den intens og letlæst. Et glimrende bonusmateriale.