Hans Henrik Møllers skønlitterære debut kommer i 1999 med romanen ”Akhnatons torso”. En mand sidder indespærret i en fængselscelle. I begyndelsen ved vi hverken hvor eller hvorfor. Fangevogterne har taget hans bøger og giver ham kun mad en gang i mellem. Manden fortæller historier. For at få tiden til at gå, måske. Efterhånden som bogen skrider frem, finder vi ud af, at manden er dødsdømt, og at romanen består af de historier, han fortæller, inden han skal føres til skafottet.
Vi kommer vidt omkring. Fra en historie om den arabiske opdagelsesrejsende Abd-el-Fahruk over historien om tilvejebringelsen af Akhnatons torso, en mumie, hvis grav bliver fundet takket være en udgravning, som er igangsat af arkæologerne Mr. Carter og lord Carnarvon. En senere fortælling tematiserer, hvordan den amerikanske forfatter Edgar Allan Poes død måske har forbindelse til en begivenhed i Harzen i 1849. Nøgleordet er vilkårlighed. Nemlig den vilkårlighed, der har givet Poe sit eftermæle som drikfældig døgenigt, som er den samme som den vilkårlighed, der fører til en ung mands arrestation i byen Obergliessen.
Imellem fortællingen af disse historier bliver det langsomt åbenbaret, hvem manden i cellen er, og hvorfor han er havnet der. Fortælleren har i sit hjemland Danmark været litteraturprofessor, og han er kommet i besiddelse af et hidtil ukendt manuskript af den franske forfatter Alexandre Dumas. Litteraturprofessoren har fået manuskriptet af en ung kvinde, men det er ikke hende, han forelsker sig i, men derimod i manuskriptet selv, der i en ekstatisk forvirring bliver genstand for hans erotiske begær, hvilket samtidig resulterer i kvindens død. Manuskriptet viser sig at være det, der binder romanens historier sammen.
”Akhnatons torso” er fortalt i et arkaisk, til tider opstyltet sprog og forfatteren strør bestandig om sig med henvisninger til alverdens litteratur og filosofi.
Fælles for romanens mange historier er, at de handler om mennesker, der er på opdagelse og ønsker at finde svar på noget, alle drevet af deres vilje og lidenskab.