Liv Mørks tredje krimi, ”Begravelsen” fra 2011, udfordrer det sædvanlige romanformat ved ikke at udkomme i en trykt udgave, men som en iPad-roman. Det nye format har blandt andet muliggjort, at historien er rigt illustreret, men også at opbygningen af romanen er noget anderledes end en traditionel roman. Hovedhistorien er dog en klassisk krimi: Theodor Nicolaisen bliver fundet død i sin lejlighed, og en efterforskning indledes. Emily Zakkariasen er lige blevet udnævnt til kriminalkommissær, og hun giver derfor opklaringsarbejdet videre til sin underordnede Kim. Det viser sig senere, at Kim bliver personligt involveret i historien. Efterhånden, som man scroller sig ned igennem historien, dukker der dødsannoncer op ude i siden af skærmen. Trykker man på dem, kommer man videre til i alt otte sidehistorier, der hver fortæller videre på personlige historier til karaktererne fra hovedhistorien. På den måde forgrener romanen sig langsomt ud til flere og flere liv. Denne romanstruktur giver læseoplevelsen et autonomt skær, eftersom læseren selv kan bestemme, hvornår og hvilke sidehistorier hun vil læse og i hvilken rækkefølge. Det er altså ikke bare udgivelsesformen, men også romanens opbygning der leger med den klassiske roman.
Merete Pryds Helle selv mener dog ikke, at de nye udgivelsesmetoder er så eksperimenterende, som man måske skulle tro: ”Men litteraturen i bogform er jo et nyligt fænomen. Bogformen har også en masse fordele, men den er jo ikke det eneste medie. Litteraturen været uafhængig af bogformen i flere tusinde år. Man har tidligere skrevet på birkebark eller fortalt historier på sten, og den mundtlige fortælling er jo den, vi har haft allerlængst.” (Carsten Andersen: Merete Pryds Helle: De nye medier er fantastisk til fiktion. Politiken, 2011-01-05).
I samme interview fortæller Pryds Helle også, at hun ikke havde tænkt sig at skrive romanen under pseudonymet Liv Mørk, men at hun på grund af et dødsfald i familien alligevel valgte at skrive under pseudonym: ”Ved at skrive gennem Liv fik jeg en distance, som gjorde det nemmere for mig, men noget af historien i ”Begravelsen” er meget mig. Historien er skrevet af Liv, men den ligger tættere på mig, end hendes historier tidligere har gjort.” (Carsten Andersen: Merete Pryds Helle: De nye medier er fantastisk til fiktion. Politiken, 2011-01-05).