Baggrund

Citat
““Lidt mere, lidt mere endnu, jeg er der næsten”, klynkede hun stønnende. Men det ville han skide på. For han var Knaldekongen. Prins Pik, the Ayatollah of Bolla-Bolla! Men frem for alt var han også Clip of the Week, first runner-up og number onehundredtwenty fucking eight! Han styrede Spillet for vildt, og den tanke gjorde ham betydeligt hårdere, end hans sengekammerat med sine nøgne kvindelige attributter nogensinde kunne have klaret.”
“[geim]", s. 83.

Anders de la Motte er opvokset på en gård i Skåne langt ude på landet. Et miljø, der bliver stemningsfuldt beskrevet i hans seneste bøger, der udspiller sig i fiktive byer syd for Hallandsåsen. de la Motte har ikke rigtig nogen erindring om at ville noget specielt med sit liv. Faren var landmand. Anders hjalp til på gården uden virkelig at have noget talent for den vifte af fag, som udgør landmandskabet: veterinær, tømmer, traktorfører, svejser, planteavler etc.

Værnepligten og efterfølgende et par år som militærpoliti var en oplevelse, der satte skik på en teenager, der troede, han vidste alt. Han søgte ind til politiet, fordi et par kammerater gjorde, og arbejdede som politimand frem til 2001, hvorefter han blev sikkerhedschef for UPS.

Fra 2005 til 2012 arbejdede han som sikkerhedschef for computergiganten Dell i København med ansvar for sikkerheden i Europa, Mellemøsten og Afrika. En af hans opgaver var at flyve rundt til kontorerne i regionen og sørge for, at deres sikkerhedsprocedurer var i orden. Det resulterede i mange dage om året væk fra hjemmet i Malmø. Spildtimerne blev de første år zappet væk mellem CNN og Al Jazeera. Hans hustru foreslog, han i stedet begyndte at skrive. Havde han ikke nogen ideer? Jo, det havde han måske nok. Tanken var ikke helt fremmed. Moren var bibliotekar. Han slugte bøger som barn, og han var ikke bare god, han var ekstraordinær i svensk, dengang i gymnasiet.

Efter to afslag blev han antaget hos forlaget Alfabet med sit tredje manus, hvilket resulterede i thrilleren ”[geim]” i 2010 (på dansk i 2011). de la Motte modtog Den Svenske Krimiakademis debutantpris samme år og fulgte i årene efter op med de øvrige to bøger i trilogien, ”Buzz” (2011) og ”Bubble” (2012), der ikke er udkommet på dansk. Trods forfatterens fortid i det svenske politi valgte han i trilogien at skrive fra forbryderens perspektiv, nemlig hustleren HP, der en dag bliver hvirvlet ind i en verden, hvor virkelighed er spil, og spillet virkelighed.

Trilogien blev efterfulgt af politiromanerne MemoRandom” (på svensk i 2014) og ”UltiMatum” (på svensk i 2015) – og sidstnævnte sikrede ham Det Svenske Krimiakademis pris for årets svenske krimi i 2015. Samtlige bøger kan læses i mere end 30 lande, og rettighederne hertil er solgt til internationale film- og tv-selskaber. I dag arbejder Anders de la Motte som fuldtidsforfatter og har færdiggjort en ny krimiserie i fire bind, Skånekvartetten.

Anders de la Motte finder blandt andet inspiration til sine romaner i ting, andre mennesker har glemt: “Jeg har en lille samling med ting, jeg har fundet, små lapper, små notater og billetter med mystiske navne, så jeg begyndte at tænke, hvad nu hvis jeg finder noget hemmeligt. I begyndelsen var det, hvad hvis jeg finder en usb-nøgle, og så stikker jeg den ind i min computer, og så opdager jeg noget urovækkende. Så gik det over til, at det skulle være billeder, det er mere visuelt, mere dramatisk, et dokument skal man læse igennem, og så blev det en telefon, som jo har kamera, og det var her, den her dimension dukkede op, med at han begynder at kommunikere med dem i den anden ende … ” (Information, 2011-04-02).