Anders de la Mottes debut er blandt andet blevet kaldt cyber crime fiction på grund af sit spilunivers. Den underliggende fortælling i “[geim]” handler om det voksende krav om at blive set, kendt og anerkendt – ikke nødvendigvis for noget særligt, bare i det hele taget, hvad enten det er på Facebook eller i reality-tv-verdenen.
Undervejs tematiserer romanen en række forskellige forestillinger om spil; som underholdning, som manipulation, som jagt, som strategy, som afledningsmanøvre, som et udtryk for evner og mod, som en fritidsaktivitet.
Romanen i sig selv er en illustration af computerspillets gameplay, en tempofuldt, pulserende og fængslende fremdrift.
HP's outsidertilværelse aktiverer en række forskellige kulturer i velfærdssamfundets grænseland: indvandrer-, net-, nørd-, pop-, dagdriverkultur m.fl. og skaber bogens helt særegne udtryk. hvor et hav af lingoer flyder sammen til et sprog i sproget. Ironien er en grundfigur og udgør hovedbastionen i HP's værn mod virkeligheden.
Anders de la Motte er en genreeksperimenterende forfatter, hvilket tydeligt ses i udviklingen fra hans spiltrilogi – hvoraf de to sidste bøger ”Buzz” (2011) og ”Bubble” (2012) ikke er udkommet på dansk – til den seneste langt mere psykologiske – og sprogligt klassiske – Skånekvartet, hvoraf indtil videre første bind er tilgængelig på dansk. Første bog ”Sensommerjagt” (2019) har på mange måder et traditionelt krimi-setup inklusiv en suspensefuld prolog og en fortid, der indhenter nutiden. Men romanen byder på mere menneskelig dybde end flere andre samtidige spændingsromaner kan bryste sig af. Stemningen er mørk og temaerne tunge – det handler om et bortkommet barn, om sorg og uvished og en familie, der går i opløsning. Og om et lokalsamfund, der er uhyggeligt god til at holde på hemmeligheder og tage sagen i egen hånd.
De la Motte har tidligere skrevet fra både forbryderens og fra ordensmagtens perspektiv. I ”Sensommerjagt” er hovedpersonen en ’almindelig’ kvinde med en usædvanlig forhistorie. Veronica – der i voksenlivet har skiftet navn til Vera – er psykisk sårbar, eks-misbruger og håbløs ud i relationer. En antihelt, som det måske ikke er første gang vi møder i krimilitteraturen, men som ikke desto mindre er tilpas langt fra andre klicheramte både mandlige og kvindelige protagonister (som for eksempel den skilsmisseramte politimand og den driftige kvindelige journalist, hvis liv er et konstant møde med mysterier, der skal opklares).