Tiggerpigen - fortællinger om Flo og Rose

Citat
”Hun så på maleriet. Hun slog det op i en kunstbog på biblioteket. Hun studerede tiggerpigen, der var sagtmodig og yppig, med generte hvide fødder. Hendes mælkehvide kapitulation, hendes hjælpeløshed og taknemmelighed. Var det sådan, Patrick opfattede Rose? Var det sådan, hun kunne være? Hun ville få brug for denne konge, der så skrap og mørk ud, selv i sin lidenskabelige trance, intelligent og barbarisk.”
Titelnovellen ”Tiggerpigen”, s. 132.

Alice Munros ”The Beggar Maid” fra 1977 udkom første gang på dansk i 1984 under navnet ”Hvem tror du egentlig, du er?”, som er titlen på den sidste novelle i samlingen. Samlingen blev genudgivet på dansk i 2014 med titlen ”Tiggerpigen - fortællinger om Flo og Rose”, da Munro havde fået en større læserskare herhjemme. De ti historier strækker sig over mere end tredive år og fortæller om Rose og hendes stedmor Flo.

Som i så mange af Munros historier vokser Rose op i en lille by i Ontario og føler sig fremmed i forhold til sine omgivelser. Ikke mindst i forhold til sin fraværende far og stedmoren Flo, der er en praktisk og meget pragmatisk kvinde. Det lille lokalsamfund er en landsby, der på sin vis er delt op i to klasser: I West Hanratty, hvor Rose vokser op, bor der stort set kun støberiarbejdere, fabriksarbejdere og ”store letsindige familier af skødesløse smuglere og ludere og mislykkede tyveknægte” (s. 12). I Hanratty strækker den sociale sammensætning sig til også at inkludere læger, tandlæger og advokater.

51168461

Rose skammer sig over sin baggrund og forsøger at tilegne sig livsstilen fra dem ”inde i byen”. I novellen ”En halv grapefrugt” bliver de i klassen spurgt om deres morgenmadsvaner, for at se ”om de havde overholdt Canadas ernæringsregler” (s. 68). Forskellene på land by kommer hurtigt til syne. Dem på landet spiste brasede kartofler, brød og majssirup, dem i byen bacon og æg, cornflakes og appelsinjuice. Rose siger, at hun spiser en halv grapefrugt og roser sig selv for at have fundet på noget sofistikeret, som ingen andre har sagt. Men det er løgn, for de får stort set aldrig frisk frugt hjemme hos hende, og løgnen kommer til at forfølge hende gennem hendes skoletid.

Titelnovellen ”Tiggerpigen” er en af Munros stærkeste. Rose har gennemlevet den klassisk Munro’ske overgangsrite ved at tage en lang togtur væk fra hjemmet og ud i verden med dens mange normbrud og fristelser.

Hun kommer på universitetet, og her møder hun Patrick, som bliver meget forelsket i hende. Patrick kommer fra en helt anden og velhavende baggrund, og han kan lide at tænke på Rose som en kvinde i nød, der har brug for hans ridderlighed. Rose bor hos den ældre professor Henshawe, en sofistikeret kvinde i halvfjerdserne, som forsøger at styre Rose væk fra mænd og ind i en akademisk karriere. I Munros skildring af forholdet mellem Rose og Patrick ligger et af de temaer, hun bliver ved at vende tilbage til i sine tidlige bøger. Den stille foragt, der kan ligge i et langt kærlighedsforhold, oftest i et tidligt ægteskab, hvor begge parter forsøger at presse sig selv og hinanden ind i rigide kønsroller, der begrænser dem begge.