Hovedpersonen i romanen ”Kokkyō no minami, taiyō no nishi” fra 1992 (”Sønden for grænsen og vesten for solen”, 2003) er Hajime, der er født i 1951 i Tokyo og vokset op som et ensomt enebarn i en velstående Tokyo-forstad.
Hajime bliver gift med rigmandsdatteren Yukiko. På overfladen lever den veltrænede Hajime en ideel tilværelse med Yukiko og deres døtre i en lækker lejlighed, en hytte i bjergene samt to dyre biler. Han bestyrer to jazzbarer, svømmer regelmæssigt for at holde sig i form og går i dyrt mærkevaretøj. Selvom han elsker sin kone, er han misfornøjet over sin søvngængeragtige tilværelse. Hajimes privilegerede tilværelse krakelerer i gensynet med barndomsveninden Shimamoto, der opsøger ham på hans jazzbar en regnvåd aften.
24504174
Den rastløse Hajime har været besat af Shimamoto siden deres pure ungdom. Hun er en dragende og uopnåelig femme fatale, der skjuler sin fortid bag et smukt poleret ydre. Da Hajime og Shimamoto tager op i hytten i bjergene for at udleve deres uforløste kærlighed, forsvinder hun på mystisk vis uden at efterlade sig spor. Da Hajumi, der føler sig som en kasseret beholder, bliver forladt af sin elskede, nager tvivlen: Er hun blot en opdigtet figur?
Med denne roman cementerer Murakami sin forkærlighed for mystiske, uforløste kærlighedsfortællinger – og for udviklingsromanen. Hverken den midaldrende mandlige jeg-fortæller Hajime eller læseren kan gennemskue, hvad der er virkelighed, og hvad der udspiller sig i hans fantasier. Denne uvished forstærkes værket igennem, og Hajime konstaterer, at for ham er ”grænsen mellem det virkeliges verden og drømmenes verden udflydende”. Undervejs i romanen går det op for hovedpersonen, at han er nødt til at ændre sig, hvis han skal blive i stand til at leve et kærlighedsfyldt liv.