Da et stort passagerfly i Murakamis ”Noruwei no mori” fra 1987 (”Norwegian Wood”, 2005) lander en grå novemberdag i Hamburg lufthavn i slutfirserne, strømmer lyden af Beatlessangen ”Norwegian Wood” ud i kabinen. Det bliver startskuddet for Toru Watanabes rejse tilbage mod ungdommens ulykkelige forelskelse.
26001897
Selv om atten år er gået, trænger minderne sig på, og resten af romanen fortsætter i tilbageblik via Watanabes mentale rejse til erindringen om ungdomsforelskelsen og ikke mindst hans indre konflikt om valget mellem den livsglade og sexfikserede Midori og den tænksomme, følelsesmæssigt indadvendte Naoko. Da Watanabe dvælede for længe i sin følelsesmæssige tvivl, var det pludselig for sent. Den elskede var fløjet, og Watanabe sad tilbage med en larmende tom erkendelse af tab. Fortvivlelsen var komplet. Som det hedder i Beatles’ sang: ”When I awoke I was alone, the Bird has flown”.
Romanen er mindre mystisk og filosofisk end de øvrige af Murakamis værker. Til gengæld er beskrivelserne af kærligheden og især af lidenskabens væsen intens og indgående. Det har gjort ”Norwegian Wood” særdeles populær blandt Japans unge. Murakami forklarer det med, at romanen behandler et emne som sex frit: ”Sex er nøglen til sjælen ... Sex er som en drøm, når du er vågen; jeg tror, drømme er kollektive. Nogle dele tilhører ikke dig selv alene.” (Matt Thompson: The Elusive Murakami. World Press Review). "Norwegian Wood" blev filmatiseret i 2010.