Sputnik min elskede

Citat
”Sumire ville frygtelig gerne være som en af personerne i Kerouacs romaner; vild, cool og ekstrem. Hun stillede sig op med hænderne i lommen og uglet hår og stirrede tomt op mod himlen gennem sine Dizzy Gillespie-briller med sort plasticstel, som hun gik med, selv om hendes syn ikke fejlede det mindste. Hun gik næsten altid rundt i stor tweedjakke fra en secondhandbutik og grove arbejdsstøvler. Havde hun kunnet få skæg, ville hun uden tvivl have haft det.”
”Sputnik min elskede”, s. 12.

Haruki Murakamis ”Supütoniku no koibito” fra 1999 (”Sputnik min elskede”, 2004) er en smuk, sørgmodig og eventyrlig kærlighedsroman – eller nærmere et magisk og melankolsk trekantsdrama.

Romanen handler om 22-årige Sumire, der drømmer om at blive forfatter. Faktisk er der ikke noget som helst andet, hun har lyst til end at skrive. Lige til den dag hun møder den smukke, 17 år ældre forretningskvinde Miu og bliver slået omkuld af et altomfavnende begær. Som hun forklarer det: ”den kærlighed vil rive mig med sig. Den er alt for stærk til, at jeg vil kunne modstå den. Jeg har intet valg. Måske vil den føre mig til en anden verden, et sted, jeg aldrig før har oplevet. (…) Jeg er nødt til at kaste mig ud i det, selvom det betyder, at jeg vil brænde op og forsvinde for evigt.” (s. 31). Og ganske rigtigt begynder Sumires personlighed at udviskes. Hun kan ikke længere skrive, hun begynder at sove om natten og stå tidligt op, hun klæder sig pænt, hun stopper med at ryge, hun begynder at arbejde på Mius kontor, og hun taler mindre og mindre med sin bedste ven, som for øvrigt er den, der fortæller historien, og som er forelsket i Sumire.

25254996

På en rejse til en lille græsk ø får Sumire endelig givet udtryk for sine følelser for Miu. Kort efter forsvinder Sumire sporløst, og fortælleren bliver involveret i undersøgelsen af sin elskedes mystiske forsvinden. Men der er intet, han kan gøre.

Hun er som sunket i jorden, så han må blot afvente og se, om hun vender tilbage til dens overflade.

”Sputnik min elskede” forener beskrivelsen af det moderne Japan med eksistentielle spørgsmål og med den stilfærdige, men dybdeborende undersøgelse af kærlighedens væsen. Personligheden er skrøbelig i romanens univers, og konstant kredses der om hændelser, der kan føre til tab af identitet, spaltning af personlighed samt omvælte eller omstyrte et menneskes liv.

Kærligheden er så stærk, at den kan udradere såvel de involveredes identitet som selve livet. Sumires forsvinden må ses i det lys: Hun må forsvinde i sin ulykkelige forelskelse for måske på ny at kunne finde sig selv.