Trilogien ”1Q84” der udkom i 2009-2010 (”1Q84”, 2011-2012), indskriver sig i rækken af Murakami-bøger, der ikke lefler for konventionelle årsagssammenhænge, men vælger sine egne skæve veje. For Murakami har i sit rablende underfundige univers mikset en surrealistisk kærlighedshistorie med træk fra detektivromanen. Værket er befolket af gådefulde småfolk kaldet Little People, en kvindelig dræber, en teenage-forfatter og en ensom ghostwriter, der tvivler på sine evner som forfatter. Undervejs jagtes hovedpersonerne af Sakegaki-kultens medlemmer. Fortællingen folder sig ud til den tjekkiske komponist Janáceks ”Sinfonietta”.
Murakami har mange referencer til George Orwells ”1984” (1949). Det ses i titlen ”1Q84”, der er inspireret af dette værks politiske dystopi. Desuden udspiller trebindsværket sig i 1984. Hvor Orwells roman handler om et gruopvækkende fremtidsscenarie, skuer Murakami tilbage. I lighed med Orwells gådefulde diktator Big Brother, der overvåger sine undersåtter, har Murakami indsat Little People til at kontrollere folk.
Trilogien udspiller sig i Tokyo og er fortalt i tredje person i modsætning til mange af Murakamis tidligere værker, der centrerer sig om en mandlig jeg-fortæller. Fortælleren klipper på filmisk vis mellem sine hovedpersoner. Vi følger skiftevis Tengo, der er forfatter og matematiklærer, og Aomame, en hårdtslående kampsportsinstruktør og massør. De var engang klassekammerater, og som 10-årige holdt de hinanden i hånden i et enkelt øjeblik, mens ingen andre så dem. Selvom der går 20 år, før de atter mødes, er kærligheden på forunderlig vis intakt. Deres kærlighed trodser enhver logik, men Aomame har ikke tiltro til, at hun kan udleve kærligheden til sin elskede i dette liv.
28934297
Som i mange af Murakamis øvrige værker bevæger handlingen sig mellem parallelle verdener. Murakami udfordrer nemlig vores vanetænkning ved at skabe en parallel virkelighed, der afviger en smule fra den såkaldte normalitet. I denne parallelle verden er der to måner, og det er her, at det berygtede småfolk holder til. Første gang vi møder Aomame, er hun på vej over i dette særegne univers.
Aomame kalder universet for 1Q84. På japansk udtales tallet 9 som bogstavet q på engelsk. Q’et kan referere til det engelske question mark (spørgsmålstegn), som man ifølge den norske forfatter Jan Kjærstad kan sætte ved alle cementerede virkelighedsopfattelser i værket. Det er nærliggende at se det ”virkelige” 1984 og den forvrængede udgave som hinandens spejlinger. Aomame har fået til opgave at skaffe lederen af den religiøse sekt Sakigake af vejen. Det er en livsfarlig mission, og hun jagtes af den afdøde leders skumle livvagter samt af den grumme privatdetektiv Ushikawa, der er hyret af sekten til både at opspore hende og Tengo.
Fortællingens andet spor centrerer sig om den ensomme Tengo. For ham er det at skrive med Mont Blanc fyldepen lige så vigtigt som at trække vejret, hvilket kan ses som en parodi på den ophøjede forfatterfigur. Tengo får af sin forlægger til opgave at genskrive den 17-årige Fukaeris ubehjælpsomt skrevne manuskript med navnet ”Luftpuppen”. Manuskriptet handler om en piges opvækst i en sekt, hvor hun møder de mystiske væsner Little People. ”Luftpuppen” vinder en stor pris og bliver et kæmpe hit. Ved at omskrive denne fortælling drages Tengo ind i et univers befolket af den ekstremistiske Sagigake-sekt, hvis medlemmer udøver rituelle overgreb mod børn. Gradvis løber fortællingens to spor sammen, og der skabes en forbindelse mellem Aomame og Tengo.
Murakami udfordrer læserens forventninger til normaliteten, og på forunderlig vis drages Tengo ind i ”Luftpuppens” univers. I lighed med værket, der ikke giver svar på de mange spørgsmål, der hober sig op undervejs, synes værkets udsagn at være, at læseren bør sætte spørgsmålstegn ved det allerede vedtagne.