Mikael Niemis baggrund er ikke blot af biografisk interesse: Opvæksten i et grænseområde mellem finsk, svensk og samisk kultur har både sprogligt og stilistisk sat sig tydelige spor i hans forfatterskab.
Som søn af en politibetjent og en talepædagog kom Mikael Niemi til verden i 1959 i landsbyen Pajala i den nordøstlige del af Sverige. Han far var en del af den minoritet, som taler meänkieli; en dialekt som er relateret men anderledes end det finske nationalsprog. Dette forhold trækker både kulturelle og sproglige tråde gennem hans værker, ligesom mormoderens samiske tilhørsforhold anes i forfatterskabets mere overnaturlige passager.
I 15-års alderen begyndte Niemi at skrive digte og noveller. Før drømmene om en forfattertilværelse blev realiseret, arbejdede han bl.a. som lærervikar, mens han uddannede sig til teletekniker på gymnasiets tekniske linje.
I begyndelsen af sin forfatterkarriere udgav Mikael Niemi fortrinsvis digtsamlinger og dramatik, men i midten af 1990’erne fik han langsomt mere appetit på prosaen og udgav blandt andet ungdomsthrillerne ”Kyrkdjävulen” fra 1994 (“Kirkedjævelen”, 1995) og opfølgeren “Blodsugarna” fra 1997 (ikke oversat til dansk). Digtningen har dog langtfra forladt Niemis romaner, som er spækkede med lyriske metaforer og dvælende passager. Den stadige forkærlighed for poesien skildres effektfuldt bl.a. i romanen ”Skyd appelsinen”, hvor digtningen får bærende betydning både for hovedpersonens selvrealisering og for romanens dramatiske udvikling.
Derudover har Niemi også skrevet flere radiospil, teatermanuskripter og tv-serier og har tilmed forfattet rapporter om henholdsvis gymnasieskolen og hjemmebanen Tornedalen.
Det er dog forfatterens seneste voksenromaner, som har vakt international interesse for forfatterskabet og de særegne beskrivelser af Tornedalens befolkning. Med ”Populærmusik fra Vittula” er Niemi blevet oversat til adskillige sprog, mens det foruden bestselleren om Vittula udelukkende er ”Sulebulen”, ”Manden der døde som en laks”, ”Skyd Appelsinen”, ”Faldvand” samt ungdomsbogen ”Kirkedjævelen”, som er blevet publiceret på dansk.
Efter en årrække i Stockholm og Luleå har forfatteren igen bosat sig i sin højtelskede nordlige hjemstavnsflække, hvor han har stiftet familie. Sin kærlighed til hjemstavnen har Niemi uddybet således: “Jeg har min familie der, jeg har tre børn og jeg kan lide, at de vokser op i min egen kultur og jeg synes, jeg er heldig at bo der. Da jeg var yngre, boede jeg i Helsinki i et år, fordi jeg havde en kæreste der. Jeg har også boet i Stockholm, men jeg synes Pajala er bedre. (Antonio Díaz: A warm writer from the North. Interview i FREE! Magazine).