Populærmusik fra Vittula

Citat
”Vi kørte på som gale i halvmørket bag tæppet. (…) Jeg sang ikke. Jeg brølede. Elgens parringshyl. Lemmingens dødsskrig. Ja, find selv på noget, for helvede.”
“Populærmusik fra Vittula”, side 209.

I 2000 udkom Mikael Niemis gennembrudsværk “Populärmusik från Vittula” (“Populærmusik fra Vittula”, 2002); en tragikomisk generationsroman iscenesat i kvarteret Vittula i Niemis hjemby, Pajala. Med stor sproglig præcision og indlevelse beretter drengen Matti om sine formative barne- og ungdomsår, med alt hvad dette indebærer af absurde drukmesterskaber, kejtede førstegangsforelskelser, blodige ishockeydyster, spæde ungdomsoprør og ufravigelige familiære blodbånd. Men det er ikke mindst musikken, der står i centrum som både forløsende ventil og kilde til venskab i 1960’erne og 70’ernes isolerede svenske provins.

23893142

Efter at have udvekslet bussemænd og senere delt deres førstegangsmøde med Beatles, beslutter hovedkarakteren Matti og den indadvendte ven Niila at etablere Vittulas formentlig første rockband, som modtages med lige dele afsky og fascination af omegnens indbyggere. Den ældre generation af forknyttede og mandhaftige tornedalsfinner betragter den slags musikalske bibeskæftigelser som knapsu – kvindagtig. Langsomt vinder de to venners rockkvartet dog anerkendelse blandt de jævnaldrende, som imponeres af drengenes ukuelige spillelyst. Med rockmusikken som de to årtiers håbefulde lydspor udvikler drengene en udlængsel og livslyst, som imidlertid bestandigt konfronteres med omverdenens indlejrede ritualer og forældregenerationens snærende idealer og forventninger. I takt med Beatles introduceres også moderniseringen med langsomme skridt i den afsondrede landsby.

Med et eksakt tragikomisk udtryk udfolder romanen således de to nære venners bekendtskab med musikkens vitale virkning og spirende eventyrlyst, mens nedarvede slægtskonflikter, voldelig faderundertrykkelse, skrøbeligt sortsind og tilværelsens uomgængelige forgængelighed sætter sit matsorte præg på bogens sider.

“Populærmusik fra Vittula” er en sproglig og detaljerig kraftpræstation, som tematiserer den vanskelige ungdommelige identitetsdannelse med Niemis respektindgydende sans for både barokke situationsbeskrivelser og tankevækkende eksistentiel tyngde.

Romanen fremstår til dato som Mikael Niemis ubestridte hovedværk og helt i tråd med bogens sceniske potentiale, er den siden hen med stor succes blevet filmatiseret af instruktøren Reza Bagher i 2004.