I samarbejde med den franske billedkunstner Pierre Duba udgav Hanne Ørstavik i 2008 ”Der alt er klart”, som er en indbydende kaffebordsbog med Dubas imponerende naturfotografier/-collager akkompagneret af Ørstaviks minimalistiske prosa – ofte blot få linjer omkredset af en klippet, vild landskabsillustration. Bogen er resultatet af en bestillingsopgave i anledning af 100-året for den svensk-norske unionsopløsning i 1905. Ved midsommer i 2004 blev 15 franske og norske kunstnere og filosoffer sendt til Svalbard på en fem dage lang inspirationstur, der skulle resulterer i værker, som året efter skulle gives i gave fra den franske stat til den norske. Ørstavik og Dubas ”Der alt er klart” fortæller historien om en voksen kvinde, som er kommet til Svalbard for at arbejde i minerne og herigennem komme tættere på sin far, som omkom i Kings Bay-ulykken i 1960'erne.
Kvinden forsøger at bearbejde sin sorg og forstå hvorfor faren forlod familien til fordel for den øde, barske minetilværelse: ”Du reiste fra meg. Du reiste hit, til gruvene. Du sa du gjorde det for oss. For pengene, huset du skulle bygge, de lave skattene”. Bogen kredser om et barns savn samt det nu voksne menneske, som via barndommens minder også søger efter noget i sig selv. Kvinden husker tilbage, men søger tilmed svar i de nuværende lyse nætter, minernes voldsomme skakter, de nøgne fjelde, den blikstille fjorde og omsluttende kulde. Naturen er allestedsnærværende og almægtig, og mennesket kan kun beundre og lade sig opsluge. Denne stemning rammes klokkerent i det fine samspil mellem Dubas billeder og Ørstaviks ord.