Genre og gennemgående temaer

Ben Okri har skrevet ni romaner, tre novellesamlinger, to digtsamlinger og flere essays, hvoraf fem romaner er udkommet på dansk. Hans romaner er tematisk forbundne, og hans nok mest elskede romanfigur er Azaro, åndebarnet fra ”Sultens vej”, som man også følger i de næste to romaner, der fuldender en trilogi: ”Songs of enchantment” fra 1993 (”Fortryllelsens sange”, 1994) og ”Infinite riches” fra 1998 (”Uendelige rigdomme”, 2000). Alle tre romaner skildrer med Okris unikke blanding af myte og virkelighed, fattigdommens og brutalitetens realiteter i et Afrika under social, politisk og mental forvandling. Trilogien følger Azaro, hans forældre og deres naboer i et samfund, hvor koloniregeringen er ved at slippe sit greb om Nigeria og slette sine spor. Azaros far arresteres og anklages for mord, og da han vender hjem, er han forandret – en ånd har taget hans kraft. Azaro opsluges af skoven og de væsener og historier, han møder der, og da han vender hjem til sine forældre, lander han midt i startskuddet på et oprør, der kulminerer med tumulten omkring Nigerias første præsidentvalg.

I romanen Dangerous Love”, fra 1996 (”Farlig kærlighed”, 1997) beskriver Okri et sødmefuldt, men tragisk kærlighedsforhold, set fra den forelskede kunstner, Omovos, synsvinkel. Han efterstræber den gifte Ifeyiwa, som er et "mirakel i ghettoens nat". Okris noveller, der ikke er udkommet på dansk, beskæftiger sig med storbytemaer og er skrevet i en anderledes nøgtern og næsten minimalistisk stil.

Kendetegnende for Okris romaner er et opgør med den lineære tid. Handlingen følger ikke en kronologisk tid, men springer mellem nutid og fremtid og skaber en form for ikke-tid, fordi højdepunktet kan være en drøm, noget, der er sat helt uden for tid. Tidsbegrebet bliver meget flydende i Okris romaner, og han beskriver selv sit forhold til den lineære tid således: ”Bogen springer i tid, for jeg er ikke en stor fan af lineær tid. Jeg tror ikke, vi nødvendigvis lever vores liv i lineær tid. Du kan gå ned ad gaden og høre et stykke musik og pludselig er du tilbage i en anden tid, din fortid. I vores følelsesmæssige tilstand bevæger vi os konstant mellem fortid og nutid. Tiden indeni os er flydende, og jeg mener også, at folks historier er flydende på samme måde.” (Helle Merete Brix: ”Et opgør med den lineære tid”. Tidsskriftet Sappho)