Ben Okris skrivestil sammenlignes ofte med den latinamerikanske magiske realisme, som man kender den fra Gabriel Garcia Márquez, mens andre har døbt Okris særlige stil ”spirituel realisme”, fordi den blander social realisme med forfædrenes og åndernes verden. Han sættes også ofte i forbindelse med en anden stor postkolonial forfatter, der skriver på engelsk: Salman Rushdie, hvis gennembrudsroman, ”Midnight´s Children” fra 1981 (”Midnatsbørn”, 1982), også væver en politisk samtid sammen med et fantastisk univers og gammel mystik.
Okri nævnes dog også som en slags arvtager til andre afrikanske forfattere, der som ham er opvokset i Afrika, men skriver på engelsk. Som den nigerianske nobelpristager Wole Soyinka, der også trækker på en afrikansk fortælletradition, hvor mundtligt overleverede historier bruges som både underholdning og som en forklaring på nutidige skikke og traditioner – en fortælletradition, som Okri lægger sig i forlængelse af, når han blandt andet indleder ”Stjernebogen” med ordene:”Dette er en historie, min mor begyndte at fortælle mig, da jeg var barn.” Okri sammenlignes også med landsmanden Chinua Achebe, der slog igennem med den postkoloniale klassiker fra 1958, ”Things Fall Apart” (”Alt falder fra hinanden”, 1986). Den norske forfatter Jan Kjærstad stiller dog Okri i modsætning til disse afrikanske giganter, når han skriver: ””Sultens vej” er en afrikanisering af romanen, der går på et meget dybere plan end et præg af oral tradition, dramatiserede ritualer eller allegoriske greb. Det ”afrikanske” i denne roman ses ikke længere kun i eksotiske eller bizarre detaljer og ordsprog, men i en helhedsmæssig vision, en vision, der nærmer sig et nyt, uhørt verdensbillede.” (Jan Kjærstad: ”Menneskets felt”, 1999, side 135)