Stalins køer

Citat
”Hofte 92 cm.
Undskyld, hvor er dametoilettet?
Hofte 92 cm.
Tag i bare en smøg, mens jeg er på toilettet.
Stadig 92 cm. “Jeg skal bare lige pudre næsen.

Skat, der var simpelthen bare så lang kø til toilettet, det tog en evighed
91 cm.”
"Stalins køer”, s. 14.

Sofi Oksanens debut fra 2003, “Stalinin Lehmät” (“Stalins køer”, 2011), behandler arven fra efterkrigstiden i det finsk-estiske grænseland, set fra en estisk kvindes perspektiv og med udgangspunkt i en anoreksiramt ung kvinde.

Romanen foregår på flere historiske planer, et nutidigt i Finland med anorektiske Anna i centrum og et i 1970erne, hvor Annas estiske mor Katariina møder sin finske mand. På et tredje plan følger vi Annas opvækst i 80erne og 90erne.

Selvom Estland og Finland deler et historisk fællesskab, og Talinn og Helsinki kun ligger en kort færgetur fra hinanden, er kulturkløften dyb og bred mellem vest- og østblok. Katariina har svært ved at finde det rigtige ståsted i balancen mellem sin estiske identitet og sit nye liv i Finland.

Katariina forsøger i Estland at holde afstand til alt estisk, dels af frygt for finnernes fordomme, dels for at holde eventuelle estiske meddelere på afstand. For fortiden spøger og Katariinas gamle far er under anklage for at have kæmpet mod russerne under Anden Verdenskrig. Omstændighederne får Katariina til at undertrykke sin datters interesse for sine estiske rødder.

28631006

Passagerne om Anna veksler mellem at blive fortalt i første og tredje person, hvilket understreger den totale forvirring omkring hendes identitet. Det, der til at begynde med, synes som en selvsikker og provokerende førstepersonsfortæller, bryder hurtigt sammen og jeg'ets fremmedgjorthed over for sig selv bryder ud i lys lue. Annas anoreksi understreger hendes følelse af at være totalt fejlplaceret, og passagerne om hendes spiseforstyrrelse er en indføring i en verden, de færreste nok forstår.

“Stalins køer” handler om det identitetskaos, som følger i kølvandet på tragiske historiske omstændigheder. For Oksanen er personlig splittelse og følelsesmæssig forkrøbling en konsekvens af historien. Tragedier går i arv, men manifesterer sig blot på nye måder. Annas spiseforstyrrelse er et nyt udtryk for en nedarvet undertrykkelse af folket i det sovjetiske Estland og en konsekvens af kønnenes skæve magtfordeling i tiden efter kommunismens sammenbrud.

I “Stalins køer” er historien trængt ind i personerne, og traumerne går i arv.