En generations trængsler med kærligheden

Citat
“Senere kom Maria hjem igen og græd meget. Hun var ked af alt det hun mistede, sagde hun. – Vi taler så godt sammen, og jeg elsker dig jo så meget, Jakob, det ved du! Ja, hvis vi virkelig var enige om det, var der vel ingen grund til at metakommunikere omkring det, men okay. Jeg kiggede på hende, jeg kiggede igennem hende og hendes ansigt blev en beigefarvet plamage i udkanten af mit synsfelt. Det værste er at det ikke bliver nemmere. Det bliver bare grimmere, fordi man brænder så monumentalt store broer bag sig.”
Janni Olesen: “Noget du skal vide”, side 92-93.

I Janni Olesens debut “Noget du skal vide” fra 2008 følger vi Jakob, Elisa og Thomas, tre unge i 25-35 års alderen, hvis veje krydses via voksenuddannelsescenteret (VUC) i Aalborg. Jakob er i midten af tyverne og i gang med at supplere sin gamle “pladderhumanistiske” studentereksamen. Han er dygtig, men de mange uddannelsesmuligheder, der står åbne for ham, vækker ingen videre begejstring. Efter en udsvævende ungdom udlever Jakob parlivets tosomhed sammen med den kønne, men usikre Maria. Der er dog ikke tale om en velfungerende endsige harmonisk tosomhed. For Jakob og Marias forhold er ved at krakelere, og bag rutinernes trygge overflade har de mistet kontakten med hinanden. Desuden er den rastløse og søgende Jakob ved at få øjnene op for sin egen gryende homoseksualitet. Efter længere tids skjult surferi på datingsites på internettet realiserer Jakob sine homoseksuelle fantasier med Thomas.

Thomas er underviser på Aalborgs VUC og lever i et tilsyneladende velfungerende forhold. Men han er sin kæreste utro, og i det skjulte har han adskillige forhold med både mænd og kvinder. Thomas er romanens mest kyniske og egoistiske figur, der uden at blinke definerer opfattelsen af sine forhold med ordene: “Jeg knalder hvem jeg vil, og hvis kællingen er stram nok, gør det ikke noget at der er 15 centimeter bonus foran”. Thomas er om nogen den figur i romanen, der inkarnerer opfattelsen af andre mennesker som redskaber eller seksuelle muligheder, som hensynsløst kan bruges til at fremme egen nydelse.

27161502

Romanens tredje hovedfigur er Elisa, der er Jakobs underviser på VUC. Elisa har også sin del af lig i lasten: Forældre der fortalte hende, at hun ikke kunne noget, et psykisk sammenbrud og en kortvarig indlæggelse i sin ungdom, og derudover har hun henlevet nogle år i et lækkert indrettet, men livløst forhold til en ældre fyr. Som et udslag af lavt selvværd og en uforløst længsel efter en mand forelsker Elisa sig i den kvikke og kønne elev Jakob. Det er dog en kærlighed, der ikke kan realiseres i virkeligheden, men som til gengæld kan bruges til at fantasere om et forhold fuld af tillid, ærlighed og ømhed. Den slags forhold, som der ikke synes at være plads til i den nutidige verden, romanen skildrer. I stedet indleder Elisa en affære med den kyniske Thomas. En affære der kun glimtvis kan give Elisa den intimitet, hun savner, og som samtidig gør hende til en underdanig og lidende skikkelse, fordi Thomas i sine forhold – også i forholdet til Jakob – udfolder en aggressiv, selvcentreret og udnyttende drift, der grænser til det sadistiske.

Janni Olesen har med Aalborg og VUC som handlingsramme og med en 1. persons fortællerstemme, der overbevisende giver udtryk for tanker og følelsesliv hos historiens hoved- og bifigurer, skabt en realistisk grundtone i sin bog. En række passager i kursiv synes at åbne op for en stemme, der repræsenterer figurernes indre driftsrum fjernt fra det borgerlige og velordnede livs pæne facade – og her udfoldes et rum præget af lyst og aggressioner. Men forfatteren benytter også en mere distanceret 3. person fortællerstemme, hvor sproget på en gang er ironiserende og båret af reel indignation, og hvor romanens karakterer, deres seksuelle og egoistiske brug og misbrug af hinanden, udstilles med en skarp og kritisk pen.