Janni Olesen

Janni Olesen er født i 1975 i Aalborg, hvor hun boede de første ti år af sit liv. I midten af 1980’erne flyttede hun med sine forældre og lillebror til Hadsund, og her kom det nærliggende Hobro Gymnasium til at udgøre rammen for hendes sproglige studentereksamen i 1994. Gymnasiet var dog ikke et sted, hvor den unge Janni Olesen rigtig trivedes, for som hun selv har anført, så kunne hun “aldrig rigtig forstå de ambitiøse piger, som sad forrest og havde renskrevne opgaver liggende i professionelle plasticomslag i deres opslåede mapper 14 dage før deadline.” Efter gymnasiet boede Janni Olesen af et par omgange i England. I 2002 blev det til en uddannelse som cand. mag. i engelsk og psykologi, der dog ikke gav forfatteren anledning til synderlig stolthed, for som hun siger: “Der er stadig folk, der praler med en humaniora-grad. Det er patetisk, det svarer til at have en studentereksamen.” (Janni Olesen i interview via mail med Andreas Tonnesen, maj 2008). Siden den afsluttede uddannelse har Janni Olesen haft forskellige jobs, bl.a. som voksenunderviser, salgsassistent, slagteriarbejder, socialrådgiver og kommunal projektleder.

På trods af de mange omveje til forfattergerningen, vidste Janni Olesen allerede i en ung alder, at hun ville være forfatter. En dansklærer i syvende klasse var den første medvidende til forfatterambitionerne, erindrer Olesen: “Og hun tog det skam helt seriøst, at der sad en gammelklog 13-årig med hjemmepermanent i hendes havestol og bællede limonade og snakkede om at ville være forfatter.” (Janni Olesen i interview via mail med Andreas Tonnesen, maj 2008). Til trods for den tidlige ambition om livet som forfatter er selve skriveprocessen paradoksalt nok en problematisk ting for Janni Olesen: “Jeg kan faktisk ikke fordrage at skrive, så der gik nogle år, før jeg kom i gang. “Noget du skal vide” er det første, jeg har skrevet. Jeg har ikke haft noget at sige før den bog. Til gengæld var jeg fem år om den. Jeg skal tage mig enormt meget i nakken for at producere. Lige nu har jeg ikke noget at sige, så jeg graver meget have.” (Janni Olesen i interview via mail med Andreas Tonnesen, maj 2008).

I dag arbejder Janni Olesen i Jammerbugt Kommune ved siden af det forfattervirke, hun ønsker at kunne bedrive på fuld tid. Hun bor med sin kæreste i landsbyen Saltum nord for Aalborg.

I Janni Olesens debut “Noget du skal vide” fra 2008 følger vi Jakob, Elisa og Thomas, tre unge i 25-35 års alderen, hvis veje krydses via voksenuddannelsescenteret (VUC) i Aalborg. Jakob er i midten af tyverne og i gang med at supplere sin gamle “pladderhumanistiske” studentereksamen. Han er dygtig, men de mange uddannelsesmuligheder, der står åbne for ham, vækker ingen videre begejstring. Efter en udsvævende ungdom udlever Jakob parlivets tosomhed sammen med den kønne, men usikre Maria. Der er dog ikke tale om en velfungerende endsige harmonisk tosomhed. For Jakob og Marias forhold er ved at krakelere, og bag rutinernes trygge overflade har de mistet kontakten med hinanden. Desuden er den rastløse og søgende Jakob ved at få øjnene op for sin egen gryende homoseksualitet. Efter længere tids skjult surferi på datingsites på internettet realiserer Jakob sine homoseksuelle fantasier med Thomas.

Thomas er underviser på Aalborgs VUC og lever i et tilsyneladende velfungerende forhold. Men han er sin kæreste utro, og i det skjulte har han adskillige forhold med både mænd og kvinder. Thomas er romanens mest kyniske og egoistiske figur, der uden at blinke definerer opfattelsen af sine forhold med ordene: “Jeg knalder hvem jeg vil, og hvis kællingen er stram nok, gør det ikke noget at der er 15 centimeter bonus foran”. Thomas er om nogen den figur i romanen, der inkarnerer opfattelsen af andre mennesker som redskaber eller seksuelle muligheder, som hensynsløst kan bruges til at fremme egen nydelse.

27161502

Romanens tredje hovedfigur er Elisa, der er Jakobs underviser på VUC. Elisa har også sin del af lig i lasten: Forældre der fortalte hende, at hun ikke kunne noget, et psykisk sammenbrud og en kortvarig indlæggelse i sin ungdom, og derudover har hun henlevet nogle år i et lækkert indrettet, men livløst forhold til en ældre fyr. Som et udslag af lavt selvværd og en uforløst længsel efter en mand forelsker Elisa sig i den kvikke og kønne elev Jakob. Det er dog en kærlighed, der ikke kan realiseres i virkeligheden, men som til gengæld kan bruges til at fantasere om et forhold fuld af tillid, ærlighed og ømhed. Den slags forhold, som der ikke synes at være plads til i den nutidige verden, romanen skildrer. I stedet indleder Elisa en affære med den kyniske Thomas. En affære der kun glimtvis kan give Elisa den intimitet, hun savner, og som samtidig gør hende til en underdanig og lidende skikkelse, fordi Thomas i sine forhold – også i forholdet til Jakob – udfolder en aggressiv, selvcentreret og udnyttende drift, der grænser til det sadistiske.

Janni Olesen har med Aalborg og VUC som handlingsramme og med en 1. persons fortællerstemme, der overbevisende giver udtryk for tanker og følelsesliv hos historiens hoved- og bifigurer, skabt en realistisk grundtone i sin bog. En række passager i kursiv synes at åbne op for en stemme, der repræsenterer figurernes indre driftsrum fjernt fra det borgerlige og velordnede livs pæne facade – og her udfoldes et rum præget af lyst og aggressioner. Men forfatteren benytter også en mere distanceret 3. person fortællerstemme, hvor sproget på en gang er ironiserende og båret af reel indignation, og hvor romanens karakterer, deres seksuelle og egoistiske brug og misbrug af hinanden, udstilles med en skarp og kritisk pen.