ina merete schmidt
Foto: Robin Skjoldborg

Ina Merete Schmidt

journalist, cand.mag. Pia Andersen Høg, iBureauet/Dagbladet Information. 2008. Opdateret af cand.mag. Anne Vindum, 2017.
Top image group
ina merete schmidt
Foto: Robin Skjoldborg
Main image
Schmidt, Ina Merete
Foto: Martin Bubandt Jensen / POLFOTO

Ina Merete Schmidt skriver en straight up prosa med sans for både karakter og karikatur. Hun muntrer sig med den slags realisme, der med små genkendelige signaler fra overfladen lodder dybderne nedenunder. Det virker let og elegant og er båret af sans for dybsort humor og tragikomik. Forfatter blev hun næsten ved et tilfælde, og senest er kommet romanen ”Du tror alt er godt”.

53150845

Blå bog

Født: I 1976 i Randers.

Uddannelse: Uddannet fra Forfatterskolen i 2000. Audiologopædi på Københavns Universitet.

Debut: Fra dag et. Gyldendal, 2005.

Priser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Du tror alt er godt. Gyldendal, 2017. Roman.

Artikel type
voksne

Baggrund

“Jeg klappede fåret på hovedet. Det var et ungt får, men for gammelt til, at man kunne kalde det et lam. Lars begyndte også at klappe dyret, men mere nede på ryggen. - Jeg var engang ved at miste min finger på grund af et får, sagde han. - Jeg har nok været syv eller otte. Det var på en mark i nærheden af min mormors hus. Der stod et får bundet til en pæl med en jernlænke. Det var bange, og da jeg ville klappe det, begyndte det at løbe rundt om mig for at komme væk. Min pegefinger blev viklet ind i lænken, og fåret, der selvfølgelig var meget stærkere end mig, trak af alle kræfter i lænken. Min finger blev helt hvid. Jeg kan huske, at jeg nåede at tænke: Lars, nu ryger din finger af! Nu kommer du aldrig til at spille violin!”
“Fåresyge”, s. 69-70.

Ina Merete Schmidt blev forfatter lidt ved et tilfælde. Hun blev født i Randers i 1976 og voksede op i et skolelærerhjem. Hun var helt almindelig; gik til spejder og blev patruljeleder og gik på højskole. Skrivningen kom i gang forholdsvis sent. “Det startede med, at jeg var godt gal over et eller andet. Jeg husker ikke præcis hvad, måske over hvor surt, jeg syntes, det til tider kunne være at være ung.” (Nanna Knudsen: Interview med Ina Merete Schmidt, www.romansiden.dk). Frustrationerne kom ud i kortprosa og noveller, og på en skriveskole hos FOF blev hun opfordret til at søge ind på Forfatterskolen, hvilket hun gjorde. Til sin store overraskelse blev hun optaget og var færdig i 2000. Et par bidrag i skolens afgangsantologier fulgte umiddelbart efter, men så skulle der gå fem år før den regulære debut lå klar i form af romanen “Fra dag et”.

Anmelderne genkendte et sprogligt og komisk talent af de mere sjældne, og Ina Merete Schmidts anden roman, “Fåresyge” (2008) udviklede det potentiale, de fleste så i den første roman. Alligevel forholder forfatteren sig beskedent til succesen og fastholder, at skrivningen er en fritidsbeskæftigelse. Der kommer ingen bøger ud af at bruge al tiden i ensomt forfatter-hi uden for virkeligheden: “Jeg har erkendt, at jeg ikke kan leve af at skrive, men jeg ville også blive mærkelig og trist af bare at sidde og skrive. Jeg synes, at det liv, jeg lever ved siden af, er det, der giver mig energi til at skrive om verden. Jeg er bare et almindeligt menneske, som gerne vil leve et almindeligt liv og have et job, hvor man får en masse feedback” (Jesper Stein Larsen: Og hvem skal så være damefrisør? Interview i Jyllandsposten, 2008-01-24).

I 2017 udgav Ina Merete Schmidt romanen ”Du tror alt er godt”.

Ina Merete Schmidt, der bor i Hellerup, er cand.mag. i audiologopædi fra Københavns Universitet og er specialiseret inden for sprogforstyrrelser efter hjerneskade.

Fra dag et

“Han vælter rundt med mig. Op ad væggene. Over stolene. I vindueskarmen. Jeg kan se Eiffeltårnet. Brunelle laver et værre spektakel. Jeg stikker fingrene i hans ører, så han ikke kan høre mig råbe op om, at en køter skal blive hos sin ejer, det er derfor, man opdrager den og bruger kostbar tid på agility. Men Brunelle er uregerlig. Han ryster sig. Affældede lange hår af mine har forviklet sig ind i hans kønsbehåring. Han gør, som han plejer. Går i bad og sætter sig hen og arbejder videre. Jeg går om bag den kinesiske skærm for at falde i søvn.”
“Fra dag et”, s. 36-37.

“Fra dag et” , Ina Merete Schmidts debutroman, udkom i 2005. Plottet er enkelt, næsten klicheagtigt: Isabella Bruun er vokset op i et overklassemiljø i Rungsted. Hun er gudesmuk, men barndommen var præget af endeløse grove og mindre grove former for omsorgssvigt fra forældrene, smukke Helle og Leon, der ikke interesserer sig for meget andet end sig selv og sex med hinanden. Isa overser de, og hun bliver mere og mere kold og identitetsløs.

Isa flytter til Frankrig, da hun dumper studentereksamen. Med job i en fancy tøjbutik og en lækker kæreste fra reklamebranchen ser alt ok ud på overfladen, men desperationen bobler og udbygger hendes hjemløshed og besværlighed med at knytte relationer til andre. Barndomsvennen, den kiksede Melvin og samboen, den vilde Lotta med kun halvanden arm, vækker hende langsomt og skubber hende ud over kanten, så hun endelig bliver i stand til at handle.

25890086

Det er selve udførelsen, der gør denne roman til noget særligt. Bogen er opbygget som en serie krydsklip mellem to spor, der til sidst mødes. Det ene spor skildrer barndommen og starter, da Isa er seks år, det andet spor følger den næsten voksne Isa i Paris. De korte kapitler er beskrivelser af løsrevne situationer; nærmest tableauagtige sekvenser, der giver god plads til det, der bærer bogen oppe; kulsort humor og iskold ironisering over miljøer, hvor overflade er alt.

Vinklen er Isas, når vi hører Helles selvoptagede kvidren om dit og dat, og Leons brunstige støn, når han gør det efter bogen og klasker fruen i måsen og drejer på brystvorterne. Eller når kollegaerne, Tøjpige 1-5, pludrer uden at have andet at tilbyde end fedteri og sladder. Isas skæbne er ved gud tragisk, men det er i den underspillede og sarkastiske skildring af overklassemiljø og tom coolness, at bogen rykker, så man nogen gange bliver i tvivl om man skal grine eller græde.

“Fra dag et” var fem år undervejs, og det mærkes også i persongalleriet, der er noget helt for sig. Det bekræfter Schmidt: “Det sværeste var, som tidligere nævnt, at ”være så længe om så langt”. At jeg næsten nåede at skrive tre romaner før jeg kom frem til det helt rigtige udtryk og den helt rigtige historie. (…) Det sjoveste var, at jeg konstant var i godt selskab med de skøreste og bizarre personager (Leon, Helle, Lotta m.fl.), som jeg helt ærligt ikke aner, hvor kommer fra.” (Nanna Knudsen: Interview med Ina Merete Schmidt, www.romansiden.dk).

Fåresyge

“- Jeg vil bede for dig, sagde Ragna pludselig. - Du virker, som om du godt kunne bruge en bøn. - Det må du da gerne, sagde jeg. - Men det har ingen effekt, kan jeg godt garantere. Torhus virkede irriteret over, at jeg bare kategorisk afviste virkningen af hans kones bønner. - Ragna bad for mig, da jeg var fanget i en gletsjerspalte i en halv time, og her sidder jeg i dag. Ikke en skramme, triumferede Torhus.”
Ina Merete Schmidt: “Fåresyge”, side 40-41.

“Fåresyge” er titlen på Ina Merete Schmidts anden roman. Den er strammere og mere fokuseret end den forrige, og så er den langt mere alvorsfuld. Alligevel giver Schmidt ikke køb på den grusomme komik, der er på vej til at blive hendes kendemærke.

Titlens fåresyge rummer mange niveauer: Bogen handler om et ’thirty-something’ ægtepar, illustratoren Miriam og lægen Lars, der er flyttet til en lille norsk flække. Lars har fået et vikariat og Miriam en opgave af sit forlag; hun skal illustrere en tjekkisk børnebog med tegninger af får. Men Miriam får stort set ikke tegnet, og når hun gør, er det ikke får – dem kan hun ikke få greb om. Hun sidder fast, og læseren aner gradvist, hvad der sker mellem de to: De lider begge af en slags psykisk fåresyge. De har mistet et barn for nylig. De prøver, men de er ikke rigtig i stand til at kommunikere – endsige komme videre. Det kræver en norsk friluftsdrømmefyr, en katastrofal udflugt med en fremmed spastisk ung mand og indtil flere opgør, før læseren aner en slags forsoning mellem Lars og Miriam, som man dog ikke helt tør tro på.

27080200

Bogen følger Miriam og hendes lediggang i det norske eksil. Hun virker grænseløs og er helt uden filter i sin omgang med lillebyens beboere. Hun siger, hvad der passer hende og det er ikke så lidt. Men hun søger efter et eller andet, og gennem en meget præcis og stram realistisk prosa tegner Ina Merete Schmidt et tragisk portræt af en kvindes forsøg på at leve med en mand, sammen med hvem hun har gennemgået det mest smertelige, man kan forestille sig: at miste et barn.

Schmidts kulsorte humor er dog intakt; den bobler overalt i historien og i beskrivelsen af Miriams kedsomhed. Det er svært at afgøre, om Schmidt kan lide sine karakterer eller om hun udstiller dem. Og en af bogens styrker er, at det ene nok ikke udelukker det andet. Måske snarere tværtimod: “Jeg kan godt lide at udstille mennesker. Det er lige så meget at udstille sig selv – hvor ynkelig, patetisk, blufærdig og pertentlig man kan være. Jeg kan lide at lægge alle kortene på bordet. Det er interessant at grave i nogle mennesker, som måske er en smule afstumpede, prøve at afsøge det grimme i mennesker, de sider, vi alle sammen har, og se, hvad der sker.” (Jesper Stein Larsen: “Og hvem skal så være damefrisør?” Interview i Jyllands-Posten, 2008-01-24).

Du tror alt er godt

”Og med hensyn til Pandaen, så er jeg ikke i stand til at køre den, fordi jeg ikke har noget kørekort. Jeg har faktisk forbud mod at køre. Jeg dumpede konstant dengang i Henriks Køreskole. Jeg gav op til sidst. Parallelparkeringen og jeg blev aldrig venner. Det må jeg erkende.”

”Du tror alt er godt”, s. 181.

I 2017 udgav Ina Merete Schmidt romanen ”Du tror alt er godt”, der handler om 42-årige Martin, der aldrig rigtig er slået igennem på nogen fronter. Han arbejder i et forsikringsfirma med at få kunderne til at købe forsikringer, de ikke har brug for, bor med sin tjekkiske og lidt mystiske kæreste Elena og har et uafklaret forhold til sine forældre i Albertslund og sin bror Christoffer.

Martin og Elena er på ferie i Prag, da hun pludselig forsvinder. Martin efterlyser hende i Tjekkiet, hvor politiet ikke tager ham alvorligt, og i København, hvor politiet næsten tager ham lidt for alvorligt. Han kommer i hvert fald hjem til en gennemsøgt lejlighed, en computer uden harddisk og en insisterende kriminalassistent ved navn Hugo Schwartz.

53150845

Herfra starter et omsiggribende detektivarbejde med at finde ud af, hvor Elena befinder sig, og hvem hun i grunden er. På biblioteket, hvor hun arbejdede, kender de ingen af det navn, og hendes navn er ikke opført i hverken danske eller tjekkiske registre. Martin er loyal over for Elena og taler hendes stadigt dårligere sag. Hun ringer ham op fra forskellige telefoner og beder ham komme til Prag og redde hende, så han lånestjæler sine forældres Fiat Panda og finder hende i Prag, hvor hun er sammen med de to døtre, Martin ikke kendte til. Herfra skal Martin beslutte med sig selv, om han skal følge sit hjerte eller sin fornuft i forhold til at redde den løgnagtige og hemmelighedsfulde Elena.

”Du tror alt er godt” er fortalt i et ligefremt, mundret sprog i tredje person med indblik i Martins tanker. Vi får adgang til hans lidt naive tilgang til verden, som sættes i perspektiv, når han er sammen med sin kritiske og følelseskolde familie. Karaktererne har generelt svært ved at tale sammen og sætte sig i hinandens sted, hvilket medfører en grundlæggende ensomhed hos dem alle. Med elementer fra spændingsromanen er der fart på den dramatiske fortælling med mange overraskelser undervejs. Centralt i romanen er spørgsmålet om, hvem man kan stole på, og om det er vigtigt at kende sandheden. Måske er det ok at elske et andet menneske uden at kende personens fortid?

Genrer og tematikker

Ina Merete Schmidts romaner skriver sig ind i en realistisk tradition med deres mundrette dialoger, virkelighedstro miljøskildringer og genkendelige karakterer. Til tider kammer karaktererne over og bliver til karikaturer i stedet, men den rummelige og raske prosa indlemmer dem smidigt.

Mange af karaktererne har svært ved at begå sig socialt og åbne sig over for deres nærmeste, og det, der i første omgang forekommer komisk, viser sig ofte at være tragisk: ensomhed og følelsen af at være misforstået er udbredt i Schmidts karaktergalleri. Fælles for flere af dem er, at de ikke ved, hvad de vil eller hvorfor. De roder lidt tilfældigt rundt i tilværelsen uden at kunne tage de nødvendige beslutninger.

Tonen i romanerne er humoristisk og kærlig over for de lidt skæve karakterer, og særligt dialogerne er muntre og skarpe. I ”Du tror alt er godt” skildres forsikringsbranchen som et forlorent sted med ufine hensigter, ligesom ansatte ved politiet forekommer lettere aparte. Schmidt holder sig ikke tilbage for at tillægge karaktererne usympatiske og besynderlige træk, og på den måde kan mange forskellige holdninger og mennesketyper komme til orde.

Beslægtede forfatterskaber

Den hverdagslige realisme hos Ina Merete Schmidt kan minde om den, man finder hos flere samtidige, kvindelige forfattere. I f.eks. Ida Jessens novellesamling ”Postkort til Annie” fra 2013 er voksne kvinder med lidt rutineprægede liv i centrum, i Trude Marsteins ”Hjem til mig” (2012) lever lægen Ove et helt gennemsnitligt liv med kone og to børn, men styres af sit ustoppelige begær efter eventyr. I Sidsel Falsig Pedersens ”Hestens fødselsdag” (2014) og ”Flora” (2016) er rengøringsrutiner og søsterlige irritationer blandt de små dramaer. Helt almindelige mennesker lever helt normale liv, mens der alligevel er noget, der stikker ud eller under.

Ina Merete Schmidt fremhæver selv en broget flok forfattere med blandt andre Marguerite Duras, Peter Seeberg, Pablo Llambías, Jack Kerouac, Don DeLillo, Sam Shepard, Charles Bukowski, Marcel Proust og Kjell Askildsen som inspirationskilder.

Bibliografi

Schmidt, Ina Merete:
Fra dag et. Gyldendal, 2005. Roman.
Schmidt, Ina Merete:
Fåresyge. Gyldendal, 2008. Roman.
Schmidt, Ina Merete:
Det er hendes store dag. Novelle i ”Ud & se”, marts 2009, side 50-55.
Schmidt, Ina Merete: Du tror alt er godt. Gyldendal, 2017. Roman.

Bidrag i antologier

Bahnsen, Mette et al (red.):
Phrokost. Debutantantologi. 2000. Div. tekster.
Schmidt, Ina Merete m.fl.:
Er det alvorligt, doktor?. 2000. Forfatterskolens afgangsantologi. 2000. Div. tekster.

Om forfatterskabet

Kilder

Litteratursiden, 2006-02-13.
Garsdal, Lise:
En elg bag øret. Politiken, 2008-01-19.
Goul, Nanna:
Oh, at være et får. Interview i Berlingske Tidende, 2008-01-18.
Bukdahl, Lars:
Badutdebut. Weekendavisen, 2006-03-17.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Ina Merete Schmidt

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Stein Larsen, Jesper: Og hvem skal så være damefrisør?
Interview i Jyllands-Posten, 2008-01-24.
Knudsen, Nanna: Interview med Ina Merete Schmidt. 2005. Interview på Romansiden.dk, 2005-11-15.