ina merete schmidt
Foto: Robin Skjoldborg

Ina Merete Schmidt

Artikel type
voksne
journalist, cand.mag. Pia Andersen Høg, iBureauet/Dagbladet Information. 2008. Opdateret af cand.mag. Anne Vindum, 2017.
Top image group
ina merete schmidt
Foto: Robin Skjoldborg
Main image
Schmidt, Ina Merete
Foto: Martin Bubandt Jensen / POLFOTO

Ina Merete Schmidt skriver en straight up prosa med sans for både karakter og karikatur. Hun muntrer sig med den slags realisme, der med små genkendelige signaler fra overfladen lodder dybderne nedenunder. Det virker let og elegant og er båret af sans for dybsort humor og tragikomik. Forfatter blev hun næsten ved et tilfælde, og senest er kommet romanen ”Du tror alt er godt”.

53150845

Blå bog

Født: I 1976 i Randers.

Uddannelse: Uddannet fra Forfatterskolen i 2000. Audiologopædi på Københavns Universitet.

Debut: Fra dag et. Gyldendal, 2005.

Priser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Du tror alt er godt. Gyldendal, 2017. Roman.

Baggrund

“Jeg klappede fåret på hovedet. Det var et ungt får, men for gammelt til, at man kunne kalde det et lam. Lars begyndte også at klappe dyret, men mere nede på ryggen. - Jeg var engang ved at miste min finger på grund af et får, sagde han. - Jeg har nok været syv eller otte. Det var på en mark i nærheden af min mormors hus. Der stod et får bundet til en pæl med en jernlænke. Det var bange, og da jeg ville klappe det, begyndte det at løbe rundt om mig for at komme væk. Min pegefinger blev viklet ind i lænken, og fåret, der selvfølgelig var meget stærkere end mig, trak af alle kræfter i lænken. Min finger blev helt hvid. Jeg kan huske, at jeg nåede at tænke: Lars, nu ryger din finger af! Nu kommer du aldrig til at spille violin!”
“Fåresyge”, s. 69-70.

Ina Merete Schmidt blev forfatter lidt ved et tilfælde. Hun blev født i Randers i 1976 og voksede op i et skolelærerhjem. Hun var helt almindelig; gik til spejder og blev patruljeleder og gik på højskole. Skrivningen kom i gang forholdsvis sent. “Det startede med, at jeg var godt gal over et eller andet. Jeg husker ikke præcis hvad, måske over hvor surt, jeg syntes, det til tider kunne være at være ung.” (Nanna Knudsen: Interview med Ina Merete Schmidt, www.romansiden.dk). Frustrationerne kom ud i kortprosa og noveller, og på en skriveskole hos FOF blev hun opfordret til at søge ind på Forfatterskolen, hvilket hun gjorde. Til sin store overraskelse blev hun optaget og var færdig i 2000. Et par bidrag i skolens afgangsantologier fulgte umiddelbart efter, men så skulle der gå fem år før den regulære debut lå klar i form af romanen “Fra dag et”.

Anmelderne genkendte et sprogligt og komisk talent af de mere sjældne, og Ina Merete Schmidts anden roman, “Fåresyge” (2008) udviklede det potentiale, de fleste så i den første roman. Alligevel forholder forfatteren sig beskedent til succesen og fastholder, at skrivningen er en fritidsbeskæftigelse. Der kommer ingen bøger ud af at bruge al tiden i ensomt forfatter-hi uden for virkeligheden: “Jeg har erkendt, at jeg ikke kan leve af at skrive, men jeg ville også blive mærkelig og trist af bare at sidde og skrive. Jeg synes, at det liv, jeg lever ved siden af, er det, der giver mig energi til at skrive om verden. Jeg er bare et almindeligt menneske, som gerne vil leve et almindeligt liv og have et job, hvor man får en masse feedback” (Jesper Stein Larsen: Og hvem skal så være damefrisør? Interview i Jyllandsposten, 2008-01-24).

I 2017 udgav Ina Merete Schmidt romanen ”Du tror alt er godt”.

Ina Merete Schmidt, der bor i Hellerup, er cand.mag. i audiologopædi fra Københavns Universitet og er specialiseret inden for sprogforstyrrelser efter hjerneskade.

Fra dag et

“Han vælter rundt med mig. Op ad væggene. Over stolene. I vindueskarmen. Jeg kan se Eiffeltårnet. Brunelle laver et værre spektakel. Jeg stikker fingrene i hans ører, så han ikke kan høre mig råbe op om, at en køter skal blive hos sin ejer, det er derfor, man opdrager den og bruger kostbar tid på agility. Men Brunelle er uregerlig. Han ryster sig. Affældede lange hår af mine har forviklet sig ind i hans kønsbehåring. Han gør, som han plejer. Går i bad og sætter sig hen og arbejder videre. Jeg går om bag den kinesiske skærm for at falde i søvn.”
“Fra dag et”, s. 36-37.

“Fra dag et” , Ina Merete Schmidts debutroman, udkom i 2005. Plottet er enkelt, næsten klicheagtigt: Isabella Bruun er vokset op i et overklassemiljø i Rungsted. Hun er gudesmuk, men barndommen var præget af endeløse grove og mindre grove former for omsorgssvigt fra forældrene, smukke Helle og Leon, der ikke interesserer sig for meget andet end sig selv og sex med hinanden. Isa overser de, og hun bliver mere og mere kold og identitetsløs.

Isa flytter til Frankrig, da hun dumper studentereksamen. Med job i en fancy tøjbutik og en lækker kæreste fra reklamebranchen ser alt ok ud på overfladen, men desperationen bobler og udbygger hendes hjemløshed og besværlighed med at knytte relationer til andre. Barndomsvennen, den kiksede Melvin og samboen, den vilde Lotta med kun halvanden arm, vækker hende langsomt og skubber hende ud over kanten, så hun endelig bliver i stand til at handle.

25890086

Det er selve udførelsen, der gør denne roman til noget særligt. Bogen er opbygget som en serie krydsklip mellem to spor, der til sidst mødes. Det ene spor skildrer barndommen og starter, da Isa er seks år, det andet spor følger den næsten voksne Isa i Paris. De korte kapitler er beskrivelser af løsrevne situationer; nærmest tableauagtige sekvenser, der giver god plads til det, der bærer bogen oppe; kulsort humor og iskold ironisering over miljøer, hvor overflade er alt.

Vinklen er Isas, når vi hører Helles selvoptagede kvidren om dit og dat, og Leons brunstige støn, når han gør det efter bogen og klasker fruen i måsen og drejer på brystvorterne. Eller når kollegaerne, Tøjpige 1-5, pludrer uden at have andet at tilbyde end fedteri og sladder. Isas skæbne er ved gud tragisk, men det er i den underspillede og sarkastiske skildring af overklassemiljø og tom coolness, at bogen rykker, så man nogen gange bliver i tvivl om man skal grine eller græde.

“Fra dag et” var fem år undervejs, og det mærkes også i persongalleriet, der er noget helt for sig. Det bekræfter Schmidt: “Det sværeste var, som tidligere nævnt, at ”være så længe om så langt”. At jeg næsten nåede at skrive tre romaner før jeg kom frem til det helt rigtige udtryk og den helt rigtige historie. (…) Det sjoveste var, at jeg konstant var i godt selskab med de skøreste og bizarre personager (Leon, Helle, Lotta m.fl.), som jeg helt ærligt ikke aner, hvor kommer fra.” (Nanna Knudsen: Interview med Ina Merete Schmidt, www.romansiden.dk).