Som en ond søster til den grafiske bog ”Have og helvede” (2010) er den sært betitlede ”vi rus salve” (2016) et visuelt bogværk, hvis sorte sider og sort-lilla teksttryk udspyr uhygge og kulde. Ursula Andkjær Olsen har samarbejdet med den visuelle kunstner Stense Andrea Lind-Valdan og skabt en utilnærmelig og dyster serie af 50 tekst-billeder.
Ifølge Ursula Andkjær Olsens website er værket blevet til i en udveksling mellem Stense Andrea Lind-Valdans ”aftryk af sig selv” og Ursula Andkjær Olsens skrift. Med tydelig brug af fotokopimaskinens gnidrede retro-gengivelse samt mulighed for forstørrelse og formindskelse er de enkelte opslag sendt frem og tilbage mellem de to kunstnere i en, som det hedder på ursulaandkjaerolsen.dk, ”digital og fysisk korrespondance, der gradvist tilførtes flere og flere lag bestående af tegning, håndskrift og digital redigering”.
52239567
Af den gennemgribende mørke baggrund titter forvrængede aftryk af kropsdele (mund, læber, hårtotter, knæ, pande mv.) frem. Udtrykket, der skjuler mere end det viser, minder både om Rorschach-test og horrorfilm. Skriften er derpå skrabet, ridset, skrevet, tværet, overstreget, printet, forstørret, trykt, tastet ind i disse mørklilla lag, hvor redigeringer er bibeholdt som synlige rester, folder, streger og pixeleringer.
Ligesom aftrykkene er skriften kun delvist afkodelig, og det bliver skriftens materielle fremtræden – det enkelte ords taktile og differentierede aftryk – der kommer i fokus på bekostning af skriftens semantiske indhold. Sidstnævnte er ædt op af mørket. ”vi rus salve” er mere en udstilling end en bog, en ”bogstilling”, kunne vi måske kalde det?
En tolkning kunne være, at det samlede værk fremarbejder en dobbeltrettet bevægelse, der med aftrykket som mediator trækker den materielle krop ind i skriftens abstrakte rum, mens skriften tilsvarende trækkes fra sit abstrakte, rene rum ind i kroppens snavsede, fysiske rum. Den mellemtilstand vi står tilbage med er udenfor kategori og derfor scary!
Og den sære titel: Tager man de første tre bogstaver i Ursula Andkjær Olsens navn og bytter om på dem, har vi R-U-S. Tager man initialerne i Stense Andrea Lind-Valdan og sætter et ”e” på har vi S-A-L-V-E. Og foran har vi så fællespronomet VI. Altså, måske: Du og jeg, Ursula og Stense.