Dybskøn er et ord, der ikke findes. Dybskøn er et ord, der ikke findes, og derfor gør det netop verden. Så dybskøn. Det, der ikke findes, er nødvendigt for fuldkommenhedens skyld. Det, der ikke findes, er nødvendigt for, at det, der findes, fremstår så meget desto skønnere.”
“Jeg har slugt for mange svaner og for få/søm. Det giver viften i maven alle de/vinger og ingenting at sømme/fødderne fast med.“ Sådan lyder det i “Ægteskabet mellem vejen og udvejen” fra 2005. Bogen er en uhørt tyk digtbog, 232 sider lang. Den kværner derudaf med færdselsregler, udråb, reklameslogans, dybdepsykologiske foredrag, ordforklaringer, oneliners fra politikere og citater fra den danske sangskat og mediestrømmen.
Digtsamlingen handler om alt mellem himmel og jord – og igen også meget om sproget. Den struktureres af et netværk af hovedveje, biveje, udveje og vildveje, og gennemskæres af omskrevne reklameindslag, der satirisk afslører forbrugerhysteriets seneste højder og eksistentielle dybder: “NYHED!/Ubegrænset bundløshed til alle!/3 måneder gratis og uden engagement du vil/falde i. Med det samme.// (Frit fald eller pengene tilbage)!” (side 41).
26523494
“Ægteskabet mellem vejen og udvejen” er en stærkt politisk bog, herligt befriet for frelsthed. Tonen er skarpere end tidligere; krigen i Irak kritiseres eksplicit gennem dekonstruktion af den retorik, der omgiver den, og her får Ursula Andkjær også ram på en række fremtrædende politikere. Det samme gælder forbrugerismens selvtilstrækkelige ansvarsløshed, der gør nye køkkener til en menneskeret – helt ufrelst er digteren heller ikke.
Tematisk drager bogen en central pointe; nemlig at virkeligheden har flere sider og fremtræder paradoksal. Denne bog bebos primært af én stemme, der så til gengæld diskuterer lystigt med sig selv og med resten af kunst- og filosofihistorien. Inden for det enkelte udsagn viser dobbelttydigheden sig i forkærligheden for det grammatisk umotiverede punktum og for ordet ’eller’, der hakker vejen op i biveje og rundkørsler. Samlingen former sig således som en række af selvkorrektioner uden endemål.
Ursula Andkjær Olsen vægrer sig ved at ophæve modsætninger i store metafysiske begreber, men både kærligheden og fantasien – blandt andet i neologismen ’dybskøn’ – står stærkt som korrektioner til virkelighedsreferencen, der er i trafikalt kaos.
“Ægteskabet mellem vejen og udvejen” er en monstrøst klog bog, og den skal læses langsommeligt, ellers misser man orienteringen i farten.