I ”Havet er en scene” (2008) støder man på simultane henvendelsesniveauer og forskellige spor og genrer. Sporene er mangfoldige som aldrig før og det system, som det hele er organiseret efter, dækker over myriader af krydsreferencer mellem de mulige læseretninger, der ikke holder sig til den gængse fra side 1 og fremefter mod højre.
Eksempelvis lægges der i tre hovedafsnit op til, at højresider og venstresider læses for hver for sig. Man læser først 30 højresider og derefter 30 venstresider, eller gør man? Bogen er endvidere en symmetrisk tredelt værkkomposition med krydsreferencer frem og tilbage (selvfølgelig med et lille appendix til slut, der ødelægger symmetrien). Endelig er der et blåt tekstspor nederst på siderne, som kan læses separat.
27409709
Bundlinjesporet kryber som en enkelt linje på tværs af bogen (rundt om flapper, front og inderside) og adresserer i et diffust ”De”, der gør sådan og sådan. Der er tale om en overordnet helikoptervinkel på (mennesker i) verden, og distancen til det beskrevne modsvares i den øvrige teksts 1.-persons direkte tale. Visse steder er denne tale privat, inderlig og direkte intim i sin jeg/du-relation.
“Havet er en scene” består egentlig af en hel række forskellige bøger, der bl.a. laver X-faktor-satire (“Audition til det konfliktfrie liv”), besynger kærligheden og intimiteten (”Elverskud”) og gengiver amerikanske Irak-soldaters blogging fra kampzonen (“Father of All and King. Of All”). Krigens realitet i form af udsagn fra de virkelige mennesker, der deltager i den, er smækket op i læserens ansigt, og det eksemplificeres med al tydelighed, at lyrikken i Andkjær Olsens optik ikke er forbeholdt særligt passende motiver, f.eks. de smukke.
Spredt ud i hele bogen finder man en insisterende indoptagelse og stillingtagen til, ikke blot krigen, men tidsåndens – ja, undskyld – dårlige ånde. Om biobrændsel lyder det i frasens form: “Den enes brød er den andens gas”. Om privatforbrugets tendens til at erstatte religion lyder det: “Udsalg har også altid været min foretrukne højtid”.