At kende en kvinde

Citat
"Hvad er det der driver mig fra det ene hotel til det andet hen over disse mørke vidder? Det er pligten, havde han svaret sig selv, på hebraisk og næsten højt. Men hvorfor mig?"
“At kende en kvinde”, s. 40.

En dag, da den jødiske efterretningsagent Yoel Ravid i ”Lada`at Ishah” fra 1989 (”At kende en kvinde”, 1991) er på en af sine mange hemmelige forretningsrejser, dør hans kone Ivria i et uheld med elektriciteten. Det får ham til at kvitte sit job og slå sig ned med sin datter, mor og svigermor i den lille forstad Ramat Lotan. Yoel håber på den måde at få klarhed over sit liv, og romanen udfolder sig som henholdsvis refleksioner over fortiden og beskrivelser af nutidens begivenheder.

Yoel og Ivria mødte hinanden ved en tilfældighed. Yoel var soldat. Hun var landmandsdatter og to år ældre. De stødte bogstaveligt talt ind i hinanden, da Yoel var faret vild på et orienteringsløb, og Ivria var gået i marken for at slukke for vandingsanlægget. Uden at udveksle ord havnede de i hinandens arme. Et halvt år senere blev de gift, selv om hun ikke gengældte hans kærlighed, og det blev starten på en rutsjebanetur af et ægteskab: ”Selv da kærligheden i årenes løb var veget for, efter hinanden eller skiftevis, gensidig medlidenhed, venskab, smerte, jalousi og raseri ( ... ), et klæde af sammenvævede skiftende følelser i evig forandring der blev opslugt i mærkelige blandinger og uventede sammensætninger som cocktails mixet af en gal bartender.” (side 43). Undervejs blev datteren Netta født, og hun blev uvægerligt en part i dette stormfulde ægteskab, hvor hjemmet efterhånden blev fuldt af isolationsceller, og det eneste fælles rum var køkkenet. Selv i køkkenet var der dog grænser for og usagte regler om, hvad man kunne tale om.

”At kende en kvinde” er en fortælling om, hvordan to mennesker, der lever med hinanden, kan falde fra hinanden netop på grund af et samliv, hvor de berørte parter har svært ved at give slip på den fortælling, de begge er trådt ind i. Der skal et dødsfald til at slippe Yoel fri, og selv døden er ikke helt nok. Der skal således insisterende omgivelser til i form af naboer, der trænger sig på med samtaler og invitationer, førend Yoel begynder at live op, og faktisk er det først, da Netta finder en mand og flytter hjemmefra, at det begynder at gå op for Yoel, at det er langt lettere at deltage i livet end at forstå fortiden og få indsigt i, hvad der får mennesker til at handle, som de gør.