Beslægtede forfatterskaber

De litterære forbilleder finder man ved at følge Mario Conde, for Padura udtrykker et sammenfald i de forfattere, de læser – J.D. Salinger, J. L. Borges, D. Hammett og Hemingway. Conde bygger ikke på Paduras egen karakter, men er tværtimod en utopiske politimand, der er skabt, så han kan bevæge sig over alt i den cubanske verden. Det er den hårdkogte kriminallitteratur fra Amerika før 1945, Padura tager afsæt i, og Mario Conde er beslægtet med de berømte fiktionelle detektiver fra Raymond Chandler og Dashiell Hammett – nemlig Phillip Marlowe og Sam Spade. Disse karakterer fra de hårde realistiske krimier er gode mænd, der kan drikke en hel flaske whisky, og stadig ved, de ikke skal slå på kvinder. Det er moralsk stærke karakterer med plads til, at de kan pege fingre af en nederdrægtig verden.

Padura udtrykker selv, at hans generation har fravalgt at efterligne de latinamerikanske forfattere inden for magisk realisme på grund af den nye mere politiske virkelighed: “Vi prøvede at skrive om virkeligheden med ægthed i et hverdagssprog: urban litteratur, altid placeret i byerne, i gaderne.” (Leonardo Padura's revolution in crime. The Independent, 2008-05-23). Netop derfor kan man i Cuba omkring Berlinmurens fald se et skifte fra den politiske og socialistiske roman til den realistiske og mere omfavnede roman, som Padura producerer. Padura førte litteraturen væk fra historier om CIA-folk, der forsøger at infiltrere det socialistiske system, til en langt mere broget litteratur med beskidte karakterer, der sveder, stjæler og er moralsk tvetydige. En ironisk og legende litteratur for de nu illusionsløse cubanere. 

Paduras skrift udstiller samfundsmæssige svagheder og kan sammenlignes med "Den hvide tiger" af indiske Aravind Adiga. Adiga arbejder som Padura som journalist og ønskede med sin roman fra 2008 at vise sit hjemlands svage sider. Hermed skulle der blive åbnet op for en konstruktiv udvikling. Adiga udtrykker det således; “Kritikken fra forfattere som Flaubert, Balzac og Dickens i det nittende århundrede hjalp England og Frankrig med at bliver bedre samfund.” (I highlighted India's brutal injustices: Adiga. www.rediff.com, 2008-10-16). Men først og fremmest må man mærke sig, at Padura ønsker at erindre og fremlægge fortiden. Hvilken udvikling der er brug for, har han endnu ikke svaret på.

Spanske Manuel Vásquez Montalbán er en anden parallel til Padura. Han har på samme måde formået at forny krimilitteraturen i sit hjemland med et bredere krimibegreb. Montalbáns romaner er krydret med gastronomiske betragtninger, som man netop også ser hos Padura. Det kan skyldes kogekunstens evne til at placere sig både lokalt, familiært og farverigt.