Leonardo Fuentes Padura

Artikel type
voksne
journalist og BA Christian Baun, iBureauet/Dagbladet Information. 2010.
Main image
Padura, Leonardo Fuentes
Foto: POLFOTO

Indledning

Gamle bøger, farlige og frække kvinder, efterforskning af mærkværdige mord og en god snak med vennerne over en middag med rigelige mængder rom. Det er omdrejningspunktet for hovedpersonen i Leonardo Padura Fuentes’ “Havana-kvartet”, den slidte og nostalgiske politimand Mario Conde. Det er cubanerne og hverdagen, der interesserer Padura. Hans skrivestil er så intens og nærværende, at figuren Mario Conde nærmest er blevet en levende del af Havana, og det er ikke sjældent, at forfatteren får besøg af læsere, der spørger til kriminalkommissær Conde. Leonardo Padura er nok bedst kendt uden sit Fuentes, og han har revitaliseret den cubanske litteratur med sin succesfulde krimiserie. Bøgerne udtrykker en stor kærlighed til Havana men med sin sociale bevidsthed lykkes det samtidig for Padura at skildre skyggesiderne af den cubanske virkelighed.

 

51550900

Blå bog

Født: 1955 i Havana, Cuba.

Uddannelse: Latinamerikansk litteratur fra Havana Universitet.

Debut: Fiebre de caballos, 1983-84. Roman.

Litteraturpriser: Premio Internacional Café Gijón, 1995. Hammett Prisen (Premio Hammett), 1997, 1998, 2005, 2006. Raymond Chandler Award, 2009.

Seneste udgivelse på dansk:  Kættere. Lindhardt og Ringhof, 2015. (Herejes, 2013). Oversætter: Kirsten A. Nielsen.

Inspiration: Ernest Hemingway.

 

 

Hør et lydklip fra 'Forårsblæst over Havana'

Baggrund

“Denne insisteren på at opgrave fortiden, på at jagte en angivelig selvmorders mere og mere komplicerede genfærd, fremkaldte en bitter smag i munden – det var som at forsøge at elske med et smukt lig, når man havde muligheden for at elske med en varm og levende kvinde. Sandheden var stadig uopnåelig, tænkte han, og den burde fortsætte med at være lukket inde i den fæstning, hvor man havde lukket den ind.”
“Fortidens tåge”, s. 179.

Leonardo Fuentes Padura kom til verden i 1955 i sine forældres nye hus Villa Alicia i Mantilla-kvarteret nær Havana. Dette kvarter i forstaden Arroyo Naranjo har hans familie beboet i fire generationer.

Padura har en universitetsgrad i latinamerikansk litteratur fra Facultad de Arte y Letras på Havana universitet. Under studierne skrev flere af hans venner både poesi og noveller. Padura mente, han kunne gøre dem kunsten efter, og i denne ånd af konkurrence begyndte han at skrive skønlitteratur. Kort efter, at han dimitterede fra universitetet, fik han sit første job som journalist på litteraturmagasinet Caimán Barbudo. Her skrev han kulturelle og historiske artikler, men der var stadig plads til skønlitteraturen ved siden af. Padura ser sit journalistiske arbejde som et vigtigt skridt i sin udvikling som forfatter: “For det første gav det mig en hel ny opfattelse af landet, for det andet ændrede det fundamentalt min skrivestil i forhold til min første roman.” (videointerview, www.havana-cultura.com, 2010). Padura har desuden været redaktør for det toneangivende kulturmagasin La Gaceta de Cuba fra 1990 til 1995.

Padura og hans generation er vokset op med den cubanske revolution og sammenbruddet af idealerne og illusionerne. Netop derfor foregår “Havana-kvartetten” i de fire årstider af 1989 – tiden hvor jerntæppet smuldrede i Europa, og Sovjetunionen endte med at blive opløst.

En vigtig detalje om Paduras liv er, at han stadig bor på Cuba og ikke er emigreret efter sammenbruddet. Mange forlader landet, når de har penge til det, men Padura har valgt at blive i det lokale og beholde sin inspiration. Beslutningen er dog tung; “praktisk talt hele min fars familie lever i udlandet, samt min yngre bror og masser af venner. Det er et intenst, intimt og smertefuldt forhold.”. (Arriazu, Ascen: Our man in Havana: introducing Leonardo Padura Fuentes and the quill of mystery. www.threemonkeysonline.com, 2006-04).

Padura er oversat til femten sprog og har senest udgivet romanen “El hombre que amaba a los perros” i 2009. Romanen udkommer i dansk oversættelse som “Manden der elskede hunde” i 2011. Padura har her udeladt Mario Conde og skrevet en mere politisk roman om bolsjevikken Lev Trotskij og den kommunistiske utopi i det tyvende århundrede.

Udover romaner skriver Padura politiske essays og artikler, og han har omskrevet adskillige af sine værker til filmmanuskripter, men endnu er intet filmatiseret.

Padura bor stadig i huset Villa Alicia og lever et roligt tilbagetrukket liv med sin kone, journalisten Lucía López Coll, og deres hund Chiro.

Forårsblæst over Havana

“Der er ingen søde drømme i en politibetjents nætter, ikke engang erindringen om den sidste eller håbet om den næste kvinde. For hver erindring og hvert håb – som en dag ligeledes bliver til erindring – slæber rundt på den plet, som den daglige skræk i et liv som politibetjent har efterladt sig. Den sidste kvinde mødte jeg, mens jeg efterforskede mordet på hendes mand, (…) den næste kvinde vil jeg måske mindes i sammenhæng med et mord, en voldshandling eller en smerte.”
“Forårsblæst over Havana”, s. 22.

“Vientos de Cuaresma” fra 1994 (“Forårsblæst over Havana”, 2008) er anden bog af fire i serien “Las cuatro estaciones”, som Padura skrev i perioden 1991-98, og som i Danmark kaldes “Havana-kvartetten”. De resterende tre titler er “Den ulastelige cubaner”, “Maskespil i Havana” og “Cubansk Efterårslandskab”.

I “Forårsblæst over Havana” bliver kriminalkommissær Mario Conde sendt ud på sin gamle skole for at opklare et grimt mord på en ung lærerinde. Samtidig med at minderne vælter ind over Conde, begynder han også at få hul på opklaringen. Langsomt falder billedet af den pæne lærerinde fra hinanden. Hun manipulerede sine mange elskere og levede tilsyneladende et dobbeltliv. Udover det specifikke mord opsnuser Conde en større samfundsplage for skolesystemet og ungdommen – et netværk af smuglere af marihuana. Conde har dog ind i mellem lidt svært ved at koncentrere sig om opgaven, da han forelsker sig hovedkulds i den veldrejede og rødhårede, saxofonspillende Karina, der får ham til at gå helt fra koncepterne.

27258212

Grundlæggende er bogen en krimi, men med den dybe skildring af Condes personlige liv og dagligdagen i Havana, bevæger Padura sig som sædvanligt ud over genrens grænser. Den voldsomme forårsblæst binder romanen sammen i den forstand, at der både raser en storm over byen og inden i de personer, vi møder. Alle forelsker sig, slår ihjel, slås og mindes nostalgisk. Folk ridses op som parter i en stående konflikt, og alle har svært ved at nå og forstå hinanden. Flippere, forbrydere, luddere og svindlere på den ene side – og venner, elskere og kollegaer på den anden.

Det er sigende, at mange har forbindelser, de ikke må have. En lærer har sex med en elev. En betjent slår en anden betjent. En betjent beder en ven om at være stikker. En gift kvinde er utro. Og Conde prøver at være venner med de unge elever. Men det er meget svært at nå hinanden i Paduras romaner, og et af resultaterne er en masse eftertænksomhed såsom refleksioner over skæbnen og de valg, man tager i livet – for eksempel om hvem man indgår relationer med.

Romanen er skrevet med en alvidende 3. person fortæller. Karaktererne står tydeligt frem via den flittige brug af dialog samt via monologer, som ender i skæbnefortællinger. Det er tydeligt, når eksempelvis rektoren fortæller videre om sit utilladte forhold med lærerinden (s. 183). Hele romanen foregår i Havana og giver med sin socialrealisme et billede af de konflikter og spørgsmål, der præger den nutidige cubaner – hvilket i sidste ende kan blive en drivkraft til at finde svar og en fremtid i det virkelige Cuba.