“Vientos de Cuaresma” fra 1994 (“Forårsblæst over Havana”, 2008) er anden bog af fire i serien “Las cuatro estaciones”, som Padura skrev i perioden 1991-98, og som i Danmark kaldes “Havana-kvartetten”. De resterende tre titler er “Den ulastelige cubaner”, “Maskespil i Havana” og “Cubansk Efterårslandskab”.
I “Forårsblæst over Havana” bliver kriminalkommissær Mario Conde sendt ud på sin gamle skole for at opklare et grimt mord på en ung lærerinde. Samtidig med at minderne vælter ind over Conde, begynder han også at få hul på opklaringen. Langsomt falder billedet af den pæne lærerinde fra hinanden. Hun manipulerede sine mange elskere og levede tilsyneladende et dobbeltliv. Udover det specifikke mord opsnuser Conde en større samfundsplage for skolesystemet og ungdommen – et netværk af smuglere af marihuana. Conde har dog ind i mellem lidt svært ved at koncentrere sig om opgaven, da han forelsker sig hovedkulds i den veldrejede og rødhårede, saxofonspillende Karina, der får ham til at gå helt fra koncepterne.
27258212
Grundlæggende er bogen en krimi, men med den dybe skildring af Condes personlige liv og dagligdagen i Havana, bevæger Padura sig som sædvanligt ud over genrens grænser. Den voldsomme forårsblæst binder romanen sammen i den forstand, at der både raser en storm over byen og inden i de personer, vi møder. Alle forelsker sig, slår ihjel, slås og mindes nostalgisk. Folk ridses op som parter i en stående konflikt, og alle har svært ved at nå og forstå hinanden. Flippere, forbrydere, luddere og svindlere på den ene side – og venner, elskere og kollegaer på den anden.
Det er sigende, at mange har forbindelser, de ikke må have. En lærer har sex med en elev. En betjent slår en anden betjent. En betjent beder en ven om at være stikker. En gift kvinde er utro. Og Conde prøver at være venner med de unge elever. Men det er meget svært at nå hinanden i Paduras romaner, og et af resultaterne er en masse eftertænksomhed såsom refleksioner over skæbnen og de valg, man tager i livet – for eksempel om hvem man indgår relationer med.
Romanen er skrevet med en alvidende 3. person fortæller. Karaktererne står tydeligt frem via den flittige brug af dialog samt via monologer, som ender i skæbnefortællinger. Det er tydeligt, når eksempelvis rektoren fortæller videre om sit utilladte forhold med lærerinden (s. 183). Hele romanen foregår i Havana og giver med sin socialrealisme et billede af de konflikter og spørgsmål, der præger den nutidige cubaner – hvilket i sidste ende kan blive en drivkraft til at finde svar og en fremtid i det virkelige Cuba.