Romanen “Adiós Hemingway” (2001), med samme titel på dansk, er et bestilt værk i serien “Litteraturen eller døden” (“Literatura y muerte”), som Padura skrev tilbage i 2000 om forfatteren Ernest Hemingway. Hemingway levede enogtyve år på Cuba og begik tragisk selvmord umiddelbart efter, at han forlod landet i 1960.
På Finca Vigía, Hemingways hjem på Cuba, dukker et skelet frem af jorden efter en voldsom orkan. Obduktionen viser, at liget er skudt ned på nært hold for 40 år siden. Kriminalkommissær Conde, der forlod politiet otte år tidligere, bliver udvalgt af sin gamle makker, kriminalkommissær Manolo, til at finde ud af, om morderen er nobelprismodtageren Hemingway, hvilket vil være en stor skændsel. Conde får nu som detektiv både et gensyn med politiet og med sin yndlingsforfatter i den hårdkogte fiskerby Cojímar. Bogen består af kapitler om Hemingway tilbage i 1958 og kapitler om Condes efterforskning i Hemingways hjem, der er blevet til et museum.
26461480
Conde elsker bøger og er som Hemingway også forfatter. For at tjene lidt ekstra skillinger opstøver han antikke bøger og sælger dem til andre boghandlere. Nu er hans job at opdrive Hemingways gamle venner af, heriblandt den hårdkogte Calixto og tjeneren Raúl, så han kan høre deres fortællinger om livet på Fincaen (gården). Et liv fyldt med kvinder, våben, arrangerede hanekampe og masser af rom. FBI er efter den store forfatter, og det hele ender med et mord i Finca Vigía, som Hemingway og hans nærmeste må flygte fra. Med FBI’s tilstedeværelse får Padura antydet den nationale historie med spændingerne mellem USA og Cuba.
Romanen er en hyldest til forfatteren Hemingway og til krimigenren. Med den gode antihelt Mario Conde som hovedperson i nutiden og den aldrende, men seje Hemingway i fortiden, får romanen en god fremdrift med lige dele fandenivoldskhed og eftertænksomhed. Den alvidende fortæller er helt i baggrunden og lader karaktererne udleve fortællingen med fokus på stemning og miljøskildring. Padura bruger megen dialog, og fortællingen bliver aldrig abstrakt og fraværende. Romanen beskriver den fine balancegang mellem at leve i nuet og samtidig kunne nyde fortidens storhed. Paduras forord beskriver, hvordan han er bevidst om, at fiktion og fakta blander sig i romanen, og at det naturligvis er en fiktiv Hemingway, der træder frem på siderne og møder hans karakter Conde.