Ordene og krigen

Et af de første sære ord, Esben læser og lader sig fascinere af - uden at kunne udtale det (eller måske netop derfor) - er ROMESSENS. Det stod på en af krigshusholdningens små riflede flasker. Men det er avisen, der leverer de fleste. Her proklamerede profeten Mikkelsen verdens undergang med tilhørende DOMMEDAG den 15. marts 1943. Esbens optagethed af den historie er emnet for en af de indtil nu fire selvstændige børnebøger, Knud Erik Pedersen også har skrevet på sit himmerlandske barndomsstof. "Åh, det pjokværk!" er faderens kommentar, da dommedag til Esbens undren viser sig at forsvinde i mediernes blå luft som andre avisænder.

Knud Erik Pedersen har spækket sin fremstilling med landmiljøets særlige begreber udtrykt i dialektens egne ord, og han har bygget mange af dens episoder op om krigsfænomener såsom spærreballoner, massive cykeldæk, indenlandsk tobak og kartoffelmel fremstillet på rivejern. Romanerne emmer af tidsægte virkelighed. Ligesom Esben kan gribes af avisens sære ord, fanges læseren af forfatterens.

Undtagelsestilstandens udgangsforbud kommenterer Karl indigneret: "Ikke rigtig klog, ikke rager dem, gør ikke!" Men så enkelt er sognets syn på besættelsesmagten langtfra. Anders Post er en typisk repræsentant for danske landbrugeres opportunistiske valenhed på det nationale område. Men da tyskerne helt meningsløst skyder en af dem fra hans egen rute, får han noget at tænke over. Han synes dog fortsat, at degnen er en "narrerøv", ikke mindst da han lader både sig selv og fædrelandet besynge ved skolejubilæet.