Viktor Pelevins roman “Generation “P”” fra 1999 (“Babylon – generation P”, 2002) forgår i 1990’ernes Moskva, der i kølvandet på Sovjetunionens kollaps er præget af en fremstormende kapitalisme. Bogen handler om den sidste generation, der voksede op under sovjetstyret. Denne generation blev voksen samtidig med, at den verden, den kendte, forsvandt med Sovjetunionens opløsning og blev erstattet med en ny uigennemskuelig virkelighed præget af kaos og forvirring. Pelevin kalder denne generation for generation P, fordi den er kendetegnet ved at være vokset op med kun et colamærke, nemlig Pepsi. Under kommunismen kunne man kun købe et mærke, for i den sovjetiske ideologi var der udelukkende plads til dn sandhed, og derfor havde generationen kun et valg, hvilket gjaldt for så vel drikkevarer som politikere. Som det lyder i bogen “(…) når de sovjetiske børn i 1970’erne valgte Pepsi, gjorde de det på samme måde, som deres forældre havde valgt Leonid Brezjnev” (side 9). Da Pepsi-generation pludselig fik mulighed for at vælge mellem forskellige mærker og livsanskuelser, opstår der forvirring. Den forvirring beskriver Pelevin som babylonsk, med henvisning til den gamle bibelske fortælling om Babylon, hvor menneskene som straf for at ville bygge et tårn, som skulle nå op til himlen, ikke længere kan forstå hinandens sprog.
24256782
Bogens hovedperson, den unge mand Vavilen Tartarskij, hvis navn ligger tæt op ad det russiske ord for Babylon, forstår ikke den nye tids sprog. Vavilen drømmer – inspireret af Boris Pasternaks poesi – om at blive digter og søger ind på Gorkij Instituttet (Moskvas forfatterskole) i håb om at skabe udødelige værker for eftertiden. Den udødelighed, Vavilen ønsker at vie sit liv til, mister imidlertid al værdi, da Sovjetunionen kollapser, og der ikke længere er brug for digtere. For at overleve tager Vavilen et job som ekspedient i en kiosk styret af mafiaen. En dag møder Vavilen sin gamle studiekammerat fra forfatterskolen Sergej Morkovin, som er gået over til reklamebranchen. Sergej introducerer Vavilen for denne branche, og han drages ind i en verden præget af grådighed, kynisme og hurtige penge.
Reklameindustrien lever af at skabe falske myter om identiteten som et produkt af en identifikation med bestemte varer. Vavilen viser sig hurtigt at have talent for at sælge myter. Hans job består i at omforankre vestlige reklamekoncepter til en russisk kontekst. Han digter fantasifulde og groteske reklamekoncepter til den russiske forbruger inspireret af den russiske kulturarv.
I takt med at Vavilen bliver trukket dybere og dybere ind i den surrealistiske reklameverden, trænger andre verdener sig på. Under påvirkning af LSD og fluesvampe taler han med revolutionshelten Che Guevaras ånd, som gennem et Quijabræt giver en analyse af mekanismerne bag den nye tids forbrugerisme. Han bliver også stillet over for gamle babylonske gåder, og det går op for ham, at det er en gammel babylonsk sekt, som styrer hele medieverdenen, hvor alt i virkeligheden er animeret, selv politikerne. Denne sekt har udset ham til at blive den babylonske krigs- og kærlighedsgudinde Ishtars nye ægtemand og dermed leder af kulten.
“Babylon – generation P” beskriver i en grotesk og syret form transitionen fra et kommunistisk samfund til et kapitalistisk samfund, hvor gamle myter i rivende hast blev erstattet af nye myter. Moskva karakteriseres i Pelevins bog som et moderne Babylon, hvor et nyt og uforståeligt sprog opstår. Dette sprog er kapitalismens og forbrugerismens sprog, der finder sit udtryk i reklamen, som er en ny form for propaganda for en forbrugermytologi, der har erstattet den kommunistiske mytologi.
Viktor Pelevin fik flotte anmeldelser i flere danske aviser. I dagbladet Information blev “Babylon – generation P” kaldt “en ædende og ond samfundssatire af den fabulerende slags” og i Politiken stod der, at romanen “skildrer en ny russisk virkelighed, hvor målet med alt er større båndbredde, mere kul på, flere penge, større hastighed (...) Pelevins løsrevne tegn gør nas, for han skriver dem helt ind i vores nervesystemer. Babylon er et påtrængende råb østfra.”