Viktor Pelevin

Artikel type
voksne
journalist Nanna Hiort Galsøe, iBureauet/Dagbladet Information. 2010.
Main image
Pelevin, Viktor
Foto: Viking Books

Indledning

Viktor Pelevin har opnået kultstatus blandt de unge i det postsovjetiske Rusland og er noget så sjældent som både undergrunds- og bestsellerforfatter på én og samme tid. Dette skyldes unægtelig hans evne til at ramme det postsovjetiske samfunds ændrede livsvilkår og paradokser lige på kornet. Hans romaner er sindbilleder på den nye tids kyniske, kaotiske og for mange også absurde virkelighed. I romanen “Babylon – generation P” skildres den nye tids paradokser gennem den fallerede digter Vavilen Tatarskijs omstilling til et liv i den nyopståede rå reklameverden.

Pelevins stil er postmoderne, fabulerende og legende og er et sammensurium af henvisninger til russisk såvel som europæisk litteratur samt popkultur, filosofi og ældgamle myter.

 

24256782

Blå bog

Født: 22. november 1962 i Moskva.

Uddannelse: Elektroingeniør, 1985. Moskvas Energiinstitut.

Debut: Koldun Ignat i Ljudi (Skazotjka). Eksmo-Press, 1989.

Litteraturpriser: Den lille Booker pris, 1992.

Seneste udgivelse: Skrækhjelmen – Myten om Theseus og Minotauros. Tiderne Skifter, 2005. Roman.

Inspiration: Carlos Castaneda.

 

 

Baggrund

“Hvad er udødelighed? Det er en konservesdåse, Udødelighed er en konservesdåse, fuld af edderkopper. Og hvis Manja En dag glemmer den gamle konservesdåse, Hvad skal der så blive af Fædrelandet og af os?”
“Babylon – generation P”, s. 16.

Viktor Olegovitj Pelevin blev født den 22. november 1962 i Moskva og voksede op i en efter datidens forhold privilegeret familie i 1960’erne og 70’ernes Sovjetunionen. Det var en tid præget af stagnation, men også af en vis stabilitet og forudsigelighed. Pelevin var indskrevet på en eliteskole i Moskva, hvor mange kendte kulturpersonligheders børn også gik. Pelevins mor underviste i engelsk på samme skole, og faderen underviste på et militærinstitut.

Viktor Pelevin blev uddannet elektroingeniør fra Moskvas Energiinstitut i 1985. Herefter tog han en kovending med kurser på Gorkij Instituttet, som er en forfatterskole i Moskva, og fik udgivet sin første novellesamling “Sinij Fonar`” i 1991. Siden har Pelevin fået udgivet adskillige romaner og novellesamlinger og er slået igennem internationalt, han er oversat til en lang række europæiske sprog samt til japansk og kinesisk.

Da Pelevins litterære karriere endnu var i sin begyndelse, arbejdede han som freelance journalist og oversætter. Han har bl.a. oversat værker af den kontroversielle antropolog og forfatter Carlos Castaneda til russisk og var i en periode medarbejder på magasinet “Nauka i religija” (Videnskab og religion), hvor han blandt andet stod for at udarbejde en serie artikler om østerlandsk mysticisme. Både Carlos Castanedas shamanfilosofi og østerlandsk filosofi spiller en central rolle i Pelevins forfatterskab.

Viktor Pelevin har været genstand for megen mytedannelse, fordi han er en meget tilbagetrukket og privat person, der kun sjældent giver interviews. Denne isolation må nok ses som et led i en selviscenesættelse, der blandt andet har foranlediget rygter om, at han i virkeligheden slet ikke eksisterer, men at det er et helt kunstnerisk kollektiv, der skriver under hans navn, eller sågar en computer. Dette er helt i tråd med den gennemgående antagelse i hans værker om, at alt i virkeligheden er fiktion. Han har selv bidraget til mytedannelsen ved blandt andet at skabe forvirring om detaljer i sin biografi og ved at postulere at have forbindelser til den russiske mafia. Til trods for sin tilbagetrukkethed gør Pelevin meget ud af at interagere med sine læsere gennem Internettet, han har blandt andet lagt alle sine værker ud på sin hjemmeside til fri afbenyttelse.

Pelevin tilhører en generation, der er vokset op i de grå og triste, men også forholdsvis trygge halvfjerdseres og firseres Sovjetunionen. Denne generation måtte, samtidig med at den skulle omstille sig til voksentilværelsen, også omstille sig til en radikalt ændret virkelighed, præget af kaos og værdiforfald, da Sovjetunionen falder fra hinanden i 1991.

 

Babylon – generation P

“Tatarskij havde naturligvis hadet sovjetstyret og de fleste af dets fremtrædelsesformer af et ærligt hjerte, men han kunne ikke forstå hvad der foregik nu. Det så mest ud, som om Ondskabens imperium var blevet afløst af en Ondskabens bananrepublik, hvor alle bananerne blev importeret fra Finland”
Viktor Pelevin: “Babylon – generation P”, side 17-18.

Viktor Pelevins roman “Generation “P”” fra 1999 (“Babylon – generation P”, 2002) forgår i 1990’ernes Moskva, der i kølvandet på Sovjetunionens kollaps er præget af en fremstormende kapitalisme. Bogen handler om den sidste generation, der voksede op under sovjetstyret. Denne generation blev voksen samtidig med, at den verden, den kendte, forsvandt med Sovjetunionens opløsning og blev erstattet med en ny uigennemskuelig virkelighed præget af kaos og forvirring. Pelevin kalder denne generation for generation P, fordi den er kendetegnet ved at være vokset op med kun et colamærke, nemlig Pepsi. Under kommunismen kunne man kun købe et mærke, for i den sovjetiske ideologi var der udelukkende plads til dn sandhed, og derfor havde generationen kun et valg, hvilket gjaldt for så vel drikkevarer som politikere. Som det lyder i bogen “(…) når de sovjetiske børn i 1970’erne valgte Pepsi, gjorde de det på samme måde, som deres forældre havde valgt Leonid Brezjnev” (side 9). Da Pepsi-generation pludselig fik mulighed for at vælge mellem forskellige mærker og livsanskuelser, opstår der forvirring. Den forvirring beskriver Pelevin som babylonsk, med henvisning til den gamle bibelske fortælling om Babylon, hvor menneskene som straf for at ville bygge et tårn, som skulle nå op til himlen, ikke længere kan forstå hinandens sprog.

24256782

Bogens hovedperson, den unge mand Vavilen Tartarskij, hvis navn ligger tæt op ad det russiske ord for Babylon, forstår ikke den nye tids sprog. Vavilen drømmer – inspireret af Boris Pasternaks poesi – om at blive digter og søger ind på Gorkij Instituttet (Moskvas forfatterskole) i håb om at skabe udødelige værker for eftertiden. Den udødelighed, Vavilen ønsker at vie sit liv til, mister imidlertid al værdi, da Sovjetunionen kollapser, og der ikke længere er brug for digtere. For at overleve tager Vavilen et job som ekspedient i en kiosk styret af mafiaen. En dag møder Vavilen sin gamle studiekammerat fra forfatterskolen Sergej Morkovin, som er gået over til reklamebranchen. Sergej introducerer Vavilen for denne branche, og han drages ind i en verden præget af grådighed, kynisme og hurtige penge.

Reklameindustrien lever af at skabe falske myter om identiteten som et produkt af en identifikation med bestemte varer. Vavilen viser sig hurtigt at have talent for at sælge myter. Hans job består i at omforankre vestlige reklamekoncepter til en russisk kontekst. Han digter fantasifulde og groteske reklamekoncepter til den russiske forbruger inspireret af den russiske kulturarv.

I takt med at Vavilen bliver trukket dybere og dybere ind i den surrealistiske reklameverden, trænger andre verdener sig på. Under påvirkning af LSD og fluesvampe taler han med revolutionshelten Che Guevaras ånd, som gennem et Quijabræt giver en analyse af mekanismerne bag den nye tids forbrugerisme. Han bliver også stillet over for gamle babylonske gåder, og det går op for ham, at det er en gammel babylonsk sekt, som styrer hele medieverdenen, hvor alt i virkeligheden er animeret, selv politikerne. Denne sekt har udset ham til at blive den babylonske krigs- og kærlighedsgudinde Ishtars nye ægtemand og dermed leder af kulten.

“Babylon – generation P” beskriver i en grotesk og syret form transitionen fra et kommunistisk samfund til et kapitalistisk samfund, hvor gamle myter i rivende hast blev erstattet af nye myter. Moskva karakteriseres i Pelevins bog som et moderne Babylon, hvor et nyt og uforståeligt sprog opstår. Dette sprog er kapitalismens og forbrugerismens sprog, der finder sit udtryk i reklamen, som er en ny form for propaganda for en forbrugermytologi, der har erstattet den kommunistiske mytologi.

Viktor Pelevin fik flotte anmeldelser i flere danske aviser. I dagbladet Information blev “Babylon – generation P” kaldt “en ædende og ond samfundssatire af den fabulerende slags” og i Politiken stod der, at romanen “skildrer en ny russisk virkelighed, hvor målet med alt er større båndbredde, mere kul på, flere penge, større hastighed (...) Pelevins løsrevne tegn gør nas, for han skriver dem helt ind i vores nervesystemer. Babylon er et påtrængende råb østfra.”