Viktor Pelevin

journalist Nanna Hiort Galsøe, iBureauet/Dagbladet Information. 2010.
Main image
Pelevin, Viktor
Foto: Viking Books

Indledning

Viktor Pelevin har opnået kultstatus blandt de unge i det postsovjetiske Rusland og er noget så sjældent som både undergrunds- og bestsellerforfatter på én og samme tid. Dette skyldes unægtelig hans evne til at ramme det postsovjetiske samfunds ændrede livsvilkår og paradokser lige på kornet. Hans romaner er sindbilleder på den nye tids kyniske, kaotiske og for mange også absurde virkelighed. I romanen “Babylon – generation P” skildres den nye tids paradokser gennem den fallerede digter Vavilen Tatarskijs omstilling til et liv i den nyopståede rå reklameverden.

Pelevins stil er postmoderne, fabulerende og legende og er et sammensurium af henvisninger til russisk såvel som europæisk litteratur samt popkultur, filosofi og ældgamle myter.

 

24256782

Blå bog

Født: 22. november 1962 i Moskva.

Uddannelse: Elektroingeniør, 1985. Moskvas Energiinstitut.

Debut: Koldun Ignat i Ljudi (Skazotjka). Eksmo-Press, 1989.

Litteraturpriser: Den lille Booker pris, 1992.

Seneste udgivelse: Skrækhjelmen – Myten om Theseus og Minotauros. Tiderne Skifter, 2005. Roman.

Inspiration: Carlos Castaneda.

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

“Hvad er udødelighed? Det er en konservesdåse, Udødelighed er en konservesdåse, fuld af edderkopper. Og hvis Manja En dag glemmer den gamle konservesdåse, Hvad skal der så blive af Fædrelandet og af os?”
“Babylon – generation P”, s. 16.

Viktor Olegovitj Pelevin blev født den 22. november 1962 i Moskva og voksede op i en efter datidens forhold privilegeret familie i 1960’erne og 70’ernes Sovjetunionen. Det var en tid præget af stagnation, men også af en vis stabilitet og forudsigelighed. Pelevin var indskrevet på en eliteskole i Moskva, hvor mange kendte kulturpersonligheders børn også gik. Pelevins mor underviste i engelsk på samme skole, og faderen underviste på et militærinstitut.

Viktor Pelevin blev uddannet elektroingeniør fra Moskvas Energiinstitut i 1985. Herefter tog han en kovending med kurser på Gorkij Instituttet, som er en forfatterskole i Moskva, og fik udgivet sin første novellesamling “Sinij Fonar`” i 1991. Siden har Pelevin fået udgivet adskillige romaner og novellesamlinger og er slået igennem internationalt, han er oversat til en lang række europæiske sprog samt til japansk og kinesisk.

Da Pelevins litterære karriere endnu var i sin begyndelse, arbejdede han som freelance journalist og oversætter. Han har bl.a. oversat værker af den kontroversielle antropolog og forfatter Carlos Castaneda til russisk og var i en periode medarbejder på magasinet “Nauka i religija” (Videnskab og religion), hvor han blandt andet stod for at udarbejde en serie artikler om østerlandsk mysticisme. Både Carlos Castanedas shamanfilosofi og østerlandsk filosofi spiller en central rolle i Pelevins forfatterskab.

Viktor Pelevin har været genstand for megen mytedannelse, fordi han er en meget tilbagetrukket og privat person, der kun sjældent giver interviews. Denne isolation må nok ses som et led i en selviscenesættelse, der blandt andet har foranlediget rygter om, at han i virkeligheden slet ikke eksisterer, men at det er et helt kunstnerisk kollektiv, der skriver under hans navn, eller sågar en computer. Dette er helt i tråd med den gennemgående antagelse i hans værker om, at alt i virkeligheden er fiktion. Han har selv bidraget til mytedannelsen ved blandt andet at skabe forvirring om detaljer i sin biografi og ved at postulere at have forbindelser til den russiske mafia. Til trods for sin tilbagetrukkethed gør Pelevin meget ud af at interagere med sine læsere gennem Internettet, han har blandt andet lagt alle sine værker ud på sin hjemmeside til fri afbenyttelse.

Pelevin tilhører en generation, der er vokset op i de grå og triste, men også forholdsvis trygge halvfjerdseres og firseres Sovjetunionen. Denne generation måtte, samtidig med at den skulle omstille sig til voksentilværelsen, også omstille sig til en radikalt ændret virkelighed, præget af kaos og værdiforfald, da Sovjetunionen falder fra hinanden i 1991.

 

Babylon – generation P

“Tatarskij havde naturligvis hadet sovjetstyret og de fleste af dets fremtrædelsesformer af et ærligt hjerte, men han kunne ikke forstå hvad der foregik nu. Det så mest ud, som om Ondskabens imperium var blevet afløst af en Ondskabens bananrepublik, hvor alle bananerne blev importeret fra Finland”
Viktor Pelevin: “Babylon – generation P”, side 17-18.

Viktor Pelevins roman “Generation “P”” fra 1999 (“Babylon – generation P”, 2002) forgår i 1990’ernes Moskva, der i kølvandet på Sovjetunionens kollaps er præget af en fremstormende kapitalisme. Bogen handler om den sidste generation, der voksede op under sovjetstyret. Denne generation blev voksen samtidig med, at den verden, den kendte, forsvandt med Sovjetunionens opløsning og blev erstattet med en ny uigennemskuelig virkelighed præget af kaos og forvirring. Pelevin kalder denne generation for generation P, fordi den er kendetegnet ved at være vokset op med kun et colamærke, nemlig Pepsi. Under kommunismen kunne man kun købe et mærke, for i den sovjetiske ideologi var der udelukkende plads til dn sandhed, og derfor havde generationen kun et valg, hvilket gjaldt for så vel drikkevarer som politikere. Som det lyder i bogen “(…) når de sovjetiske børn i 1970’erne valgte Pepsi, gjorde de det på samme måde, som deres forældre havde valgt Leonid Brezjnev” (side 9). Da Pepsi-generation pludselig fik mulighed for at vælge mellem forskellige mærker og livsanskuelser, opstår der forvirring. Den forvirring beskriver Pelevin som babylonsk, med henvisning til den gamle bibelske fortælling om Babylon, hvor menneskene som straf for at ville bygge et tårn, som skulle nå op til himlen, ikke længere kan forstå hinandens sprog.

24256782

Bogens hovedperson, den unge mand Vavilen Tartarskij, hvis navn ligger tæt op ad det russiske ord for Babylon, forstår ikke den nye tids sprog. Vavilen drømmer – inspireret af Boris Pasternaks poesi – om at blive digter og søger ind på Gorkij Instituttet (Moskvas forfatterskole) i håb om at skabe udødelige værker for eftertiden. Den udødelighed, Vavilen ønsker at vie sit liv til, mister imidlertid al værdi, da Sovjetunionen kollapser, og der ikke længere er brug for digtere. For at overleve tager Vavilen et job som ekspedient i en kiosk styret af mafiaen. En dag møder Vavilen sin gamle studiekammerat fra forfatterskolen Sergej Morkovin, som er gået over til reklamebranchen. Sergej introducerer Vavilen for denne branche, og han drages ind i en verden præget af grådighed, kynisme og hurtige penge.

Reklameindustrien lever af at skabe falske myter om identiteten som et produkt af en identifikation med bestemte varer. Vavilen viser sig hurtigt at have talent for at sælge myter. Hans job består i at omforankre vestlige reklamekoncepter til en russisk kontekst. Han digter fantasifulde og groteske reklamekoncepter til den russiske forbruger inspireret af den russiske kulturarv.

I takt med at Vavilen bliver trukket dybere og dybere ind i den surrealistiske reklameverden, trænger andre verdener sig på. Under påvirkning af LSD og fluesvampe taler han med revolutionshelten Che Guevaras ånd, som gennem et Quijabræt giver en analyse af mekanismerne bag den nye tids forbrugerisme. Han bliver også stillet over for gamle babylonske gåder, og det går op for ham, at det er en gammel babylonsk sekt, som styrer hele medieverdenen, hvor alt i virkeligheden er animeret, selv politikerne. Denne sekt har udset ham til at blive den babylonske krigs- og kærlighedsgudinde Ishtars nye ægtemand og dermed leder af kulten.

“Babylon – generation P” beskriver i en grotesk og syret form transitionen fra et kommunistisk samfund til et kapitalistisk samfund, hvor gamle myter i rivende hast blev erstattet af nye myter. Moskva karakteriseres i Pelevins bog som et moderne Babylon, hvor et nyt og uforståeligt sprog opstår. Dette sprog er kapitalismens og forbrugerismens sprog, der finder sit udtryk i reklamen, som er en ny form for propaganda for en forbrugermytologi, der har erstattet den kommunistiske mytologi.

Viktor Pelevin fik flotte anmeldelser i flere danske aviser. I dagbladet Information blev “Babylon – generation P” kaldt “en ædende og ond samfundssatire af den fabulerende slags” og i Politiken stod der, at romanen “skildrer en ny russisk virkelighed, hvor målet med alt er større båndbredde, mere kul på, flere penge, større hastighed (...) Pelevins løsrevne tegn gør nas, for han skriver dem helt ind i vores nervesystemer. Babylon er et påtrængende råb østfra.”

 

Skrækhjelmen

“Started by Ariadne at xxx pm xxx xxx BC GMT
Jeg vil opføre en labyrint, hvor jeg kan forsvinde sammen med enhver, der forsøger at finde mig – hvem sagde dette og om hvad? :-)”
Viktor Pelevin: ”Skrækhjelmen : myten om Theseus og Minotauros”, side 11.

Det er vanskeligt at finde ud af, hvad der er op og ned i Vitor Pelevins “Sjlem Uzjasa – kreatiff o Tesee i Minotavre” fra 2005 (“Skrækhjelmen – Myten om Theseus og Minotauros”, 2006).

Historien er en moderne genfortælling af den oldgræske myte om sagnhelten Theseus’ besejring af uhyret Minotauros, som var halvt tyr halvt menneske, i labyrinten ved Knossos på Kreta. Labyrinten var bygget således, at ingen slap ud derfra, når først de var kommet ind. Kong Minos ofrede hvert år syv unge mænd og syv unge kvinder til Minotauros som hævn for sin søns Androgeos død. Theseus meldte sig selv som offer med det formål at dræbe Minotauros. Han fik hjælp af Kong Minos’ datter Ariadne til at finde vej ud af labyrinten, idet hun gav ham et garnnøgle, han kunne binde fast ved indgangen af labyrinten, så han kunne rulle den ud nede i labyrinten og således følge tråden på vej tilbage efter at have dræbt Minotauros.

I Viktor Pelevins roman indgår den oldgræske myte i et internationalt myteprojekt, hvor forlag fra hele verden samarbejder om at udgive nutidige forfatteres nyfortolkninger og genfortællinger af gamle myter. Om projektet udtaler Pelevin: “Det er et meget interessant projekt forlaget er kommet op med. Alle deltagere fik til opgave at skrive en ny version af en eller anden myte efter eget valg, i hvilken som helst form. Jeg bad mine italienske venners datter vælge en myte for mig. Hun tænkte længe over det. Til sidst sendte hun mig en mail med et eneste ord: Minotauros.” (Citat fra artikel af Marija Resjetnjak: ”Mifologitjeskaja osnova romana V. Pelevina “Sjlem Uzjasa”).

26209757

I Pelevins moderne version af myten, der er udformet som en lang chatudskrift, vågner otte personer op hver for sig et ukendt sted i et rum med en computer, der forbinder dem til det samme chatrum på en tråd startet af Ariadne. De er alle udstyret med besynderlige chatidentiteter. Udover chatidentiteten Ariadne, der refererer til den gamle myte, har de f.eks. navne som Monstradamus, Romeo-y-Cohiba og IsoldA. De befinder sig efter alt at dømme i en labyrint, de ikke ved hvordan de er havnet i, og endsige, hvordan de kommer ud af igen. De begynder at udforske området uden for deres rum og fortæller hinanden om deres opdagelser på chatten i et forsøg at sammenstykke et billede af deres fælles situation, så de kan løse gåden og slippe ud af labyrinten. Forsøget på at skabe overblik over situationen kompliceres dog ved, at nogen ændrer i deres omgivelser og redigerer i det, de skriver til hinanden. Derfor begynder de at stille spørgsmålstegn ved, om de andre overhovedet eksisterer, og om, hvad der er drøm, og hvad der er virkelighed.

Ariadne er den, der i overensstemmelse med den oprindelige myte, giver de andre ledetråde, både ved at starte den virtuelle tråd og i form af den viden, hun opnår gennem sine drømme og fortæller de andre om. Ariadne drømmer om to dværge og et ejendommeligt væsen med en skrækhjelm. Men hvem er det, og hvad er skrækhjelmen? Er Ariadnes drømme pålidelige? Og hvor er Minotauros? Befinder han sig i labyrinten et sted, eller er han i virkeligheden en af personerne eller flere? Forbogstaverne i syv af personernes webidentiteter samt navnet Theseus udgør nemlig ordet minotauros, der på russisk staves minotaur: Monstrodamus, IsoldA, Nutscrscker, Organizm, Theseus, Ariadne, UGLI 666, Romeo-y-Cohiba.

Dette er blot en af Pelevins mange ordlege, der mystificerer læseren, som selv er i fare for at blive fortabt i bogens labyrintiske net. At dette er hensigten fremkommer tydeligt af bogens indledende citat af forfatteren Jorge Luis Borges “Ingen tænkte, at bogen og labyrinten var en og samme sag” (side 7).

Labyrinten eksisterer på flere forskellige planer i bogen. Den fysiske og virtuelle labyrint, personerne er havnet i. Den erkendelsesmæssige labyrint, deres samtaler på chatten fører dem ind i. Og den labyrint, der skabes for læseren gennem et net af ledetråde og ordspil. Gennem de labyrintiske motiver tematiseres erkendelsesteoretiske spørgsmål om menneskets mulighed for at opnå sikker viden om, hvad der er virkeligt, og om, hvordan vi kan vide, at omverdenen eksisterer.

I Jyllands-Posten fik bogen en positiv anmeldelse: “En totalt syret og veloplagt fortælling, hvor intet er som det ser ud – og hvor alle potentielt er uhyret Minotauros eller helten Theseus. Bogen skal læses på flere sammenhængende niveauer: som højaktuel samfundssatire, som erkendelsesfilosofisk tour de force og, selvfølgelig, som ren aha-oplevelse.”

Også bibliotekernes Lektørudtalelser var begejstrede: “Pelevins form er meget spændende: han lader otte personer vågne op med hukommelsestab i ens spartanske værelser, hvor de er forbundet i et lukket chatroom med påtvungne identiteter... Det store spørgsmål er, hvorvidt handlingen foregår i virkeligheden eller kun inde i en eller fleres hoveder? Bogen er udelukkende skrevet som chatudskrift, hvilket gør den meget hurtigt læst og måske kan lokke yngre læsere til en meget tankevækkende historie.”

Genrer og tematikker

Viktor Pelevin er en af de vigtigste repræsentanter for den russiske postmodernisme. Postmodernismen er en international strømning inden for litteratur, kunst og filosofi, der er kendetegnet ved et opgør med de store fortællinger, dvs. sammenhængende religiøse og politiske verdensanskuelser. I den postmodernistiske verdensopfattelse anses alle værdier som relative og alle fortællinger som konstruerede. Den angriber forestillingen om universelle sandheder og udtrykker en fragmenteret verdensopfattelse.

Den russiske postmodernisme er desuden kendetegnet ved både at gøre op med det kommunistiske totalitære verdensbillede og forholde sig til den nye tids eksistentielle udfordringer i en tid præget af det tomrum og kaos, som afskaffelsen af den totalitære kommunistiske ideologi affødte. Pelevin gør op med de sovjetiske myter, tematiserer den nye tids værdirelativisme og undersøger muligheden for at skabe mening i en tilværelse, som umiddelbart er blottet for mening.

Et gennemgående tema hos Pelevin er individ versus samfund. Pelevin undersøger i sine værker menneskets mulighed for at erkende sine sande eksistensvilkår og skabe sin egen individuelle verdensopfattelse som alternativ til den, det påduttes fra den omgivende verden.

Pelevins karakterer finder pludseligt eller gradvist ud af, at den virkelighed, de opfatter som sand og meningsfuld, i virkeligheden er en pseudovirkelighed og ren fiktion. 

I “Babylon – generation P” opdager hovedpersonen, at politikerne i virkeligheden er animerede af en babylonsk sekt, som styrer medieverdenen og slet ikke eksisterer i virkeligheden.

I kortromanen “Omon Ra” (1992) har kosmonauten Omon viet sit liv til det sovjetiske rumfartsprogram for at slippe væk fra hverdagslivets tyngde. Efter lang tids forberedelse sendes han tilsyneladende af sted til månen, men opdager pludselig, at han slet ikke er kommet til månen, men tværtimod befinder sig i dybt nede Moskvas metro. Månelandingen har aldrig fundet sted, men er fingeret af sovjetstyrets propagandamaskineri. I novellen “Zjoltaja Strela” (1993) er hovedpersonen passager på et tog, der styrer mod en ødelagt bro. Hans apatiske medpassagerer har for længst vænnet sig til livet på det skæbnesvangre tog, der for dem udgør hele verden, og de registrerer slet ikke situationens alvor. Idet hovedpersonen bliver bevidst om sin situation, kan han vælge af stige af toget og gøre en ende på sin tilværelse som passager. Her fungerer toget som et billede på livet i et samfund, hvor alle bevidstløst går samme vej uden at indse, at de går mod afgrunden, og at de har frihed til at vælge en anden vej. 

Ideen om menneskes iboende frihed er central hos Pelevin, der mener, at mennesket har en frihed til at forholde sig til sin situation og vælge sin egen fortolkning af virkeligheden selv i et totalitært samfund. Frigørelsen består for Pelevin i at erkende denne frihed til at fortolke sin egen virkelighed.

Denne frihedsopfattelse kommer til udtryk ved, at Pelevin i sine værker ophæver forestillingen om en fast og afgrænset identitet. F.eks. lader han i sin roman “Zjizn nasekomykh” fra 1993, der foregår på et feriested på Krim, sine karakterer have en paralleltilværelse som insekter. Og selv insekterne kan vælge at transformere sig til andre insekter. Den prostituerede Natasja vælger at forvandle sig fra myre til flue. I afvisningen af forestillingen om en fast identitet trækker forfatteren øjensynligt på tankegods fra buddhistisk filosofi. En af Pelevins gennemgående antagelser er, at alt er fiktion, og at intet derfor kan opfattes som værende endegyldigt sandt. Alt afhænger for Pelevin af perceptioner, og han stiller sig skeptisk over for muligheden for at opnå sikker viden om eksistensens og verdens beskaffenhed, som han har givet udtryk for i et interview: “(…), har vi noget bevis for at verden eksisterer? Alt vi har at gøre med er perceptioner. Det giver ingen mening at diskutere det, for det er et spørgsmål om valg, man kan vælge at opføre sig som om noget er sandt eller man kan vælge ikke at gøre det.” (Interview med Sally Laird i: Laird, Sally: Voices of Russian literature: interviews with ten contemporary writers, side 190). 

I sine værker udtrykker Pelevin denne sandhedsrelativisme ved at lade forskelligartede fortællinger, verdensanskuelser og myter, såvel europæiske som østerlandske, eksistere side om side. Som f.eks. i “Babylon – generation P”, hvor det kommunistiske verdensbillede optræder side om side med vestlig importeret kapitalisme og ældgamle babylonske myter. Eller i “Skrækhjelmen”, hvor den oldgræske myte om Theseus og Minotauros aktualiseres i en cybervirkelighed.

 

Beslægtede forfatterskaber

Da Viktor Pelevins værker i høj grad skriver sig oven på andre litterære værker gennem et net af referencer til russisk og vestlig litteratur, er listen over litterære påvirkninger nærmest uendelig. Der kan spores en tydelig påvirkning fra den russisk groteske litterære tradition, der går tilbage til Gogol (1809-1852), men selv har Pelevin udtalt, at han er mere inspireret af udenlandske end af russiske forfattere.

En vigtig inspirationskilde for Pelevin er antropologen og forfatteren Carlos Castanedas beretninger om sin oplæring i shaman hos en indiansk stamme, hvor han brugte hallucinogene planter for at opnå et højere åndeligt stade. Pelevin er kendt for i tråd med Castanedas lære at eksperimentere med euforiske stoffer som middel til bevidsthedsudvidelse, hvilket også kommer til udtryk i hans romaner.

Viktor Pelevin har selv udtalt, at han er influeret af den tysk-schweiziske forfatter Herman Hesse, der som Pelevin også var meget optaget af buddhistisk filosofi. Pelevin har især fremhævet hans buddhistisk inspirerede hovedværk “Steppeulven”, hvor hovedpersonen, den dybt forpinte Harry Haller, er splittet mellem ånd og drift og ikke kan finde sig til rette i sin samtids borgerlige konforme samfund. Harry Haller går gennem en transformation, hvor han frigøres og udfries af sin lidelse gennem opløsning af identiteten, idet han transcenderer sit ego.

Af moderne forfattere har Pelevin udtrykt slægtskab med den japanske forfatter Haruki Murakami, der som Pelevin også udforsker sin generations åndelige tomhed og tab af værdier i en fantastisk og fabulerende stil. Buddhistisk filosofi er en vigtig inspirationskilde for Pelevin, og buddhistisk tankegods ligger til grund for mange af hans værker. Pelevin blev allerede som barn optaget af Buddhismen. I et interview har han forklaret, hvorfor denne interesse opstod:

“Det forekom mig at Buddhismen var den eneste religion der ikke gav mindelser til sovjetmagtens projektion ind i sjælens område. Det var først meget senere, at jeg forstod at det var lige omvendt – Sovjetmagten var et forsøg på at projicere den påståede himmelske orden ned på jorden. Nå, men Buddhismen var helt fri af denne onde cirkel og der var noget underligt overbevisende og beroligende ved den”( Interview med Leo Kropywiansky i: Bomb Magazine, 2002). 

I sin undersøgelse af menneskets mulighed for at skabe mening i kølvandet på en totalitær ideologis kollaps lægger Pelevin sig i forlængelse af de eksistentialistiske forfattere Jean-Paul Sartre og Albert Camus, der præget af værdiforfaldet efter 2. Verdenskrig undersøgte, hvordan man som menneske kan forholde sig til en grundlæggende meningsløs og absurd verden. I sin erkendelsesteoretiske søgen trækker Pelevin tilsyneladende på filosoffen Descartes tanker om menneskelig erkendelse og hans tvivlen på eksistensen af en omverdenen, der ligger uden for subjektets perception. Endvidere kan der hos Pelevin spores et vist slægtskab med de to halvfemserfilm “The Matrix” og “Fight Club”, der tematiserer menneskets vilkår i en moderne medie- og forbrugsverden. “Fight Club” tematiserer ligesom Pelevin reklamesamfundets konstruktion af en identitet gennem varer og forbrug. I “The Matrix” er virkeligheden et blændværk, som hos Pelevin, simuleret gennem computeranimationer.

Bibliografi

Bøger

Pelevin, Viktor:
Sinij fonar`. 1991. Novellesamling.
Pelevin, Viktor:
Omon Ra. 1992. Roman.
Pelevin, Viktor:
Zjoltaja strela. 1993. Novelle.
Pelevin, Viktor:
Zjizn` nasekomych. 1993. Roman.
Pelevin, Viktor:
Omon Ra: with the novella The Yellow arrow. 1994. (Omon Ra, 1992, Zjoltaja strela. 1993). Roman med novelle.
Pelevin, Viktor:
Tjapaev i Pustota. 1996. Roman.
Pelevin, Viktor:
Nika. 1999. Novelle.
Pelevin, Viktor:
Generation “P”. 1999. Roman.
Pelevin, Viktor:
The life of insects. 1999. (Zjizn' nasekomych. 1993). Roman.
Pelevin, Viktor:
Buddha's little finger. 2000. (Tjapaev i Pustota. 1996). Roman.
Pelevin, Viktor:
Vstrojennyj napominatel'. 2002. Noveller.
Pelevin, Viktor:
Chrustalnyj mir. 2002. Noveller.
Pelevin, Viktor:
Babylon – generation P. 2002. (Generation “P”. 1999). Roman.
Pelevin, Viktor:
Čisla. 2003. Roman.
Pelevin, Viktor:
Dialektika perechodnogo perioda iz niotkuda v nikuda. 2003.
Pelevin, Viktor:
Relics: anneje i neizdannoje. 2005. Noveller og essays.
Pelevin, Viktor:
Sjlem Uzjasa: kreatiff o Tesee i Minotavre. 2005. Roman.
Pelevin, Viktor:
Ampir “V”. 2006. Roman.
Pelevin, Viktor:
Skrækhjelmen – Myten om Theseus og Minotauros. 2006. (Sjlem uzjasa : kreatiff o Tesee i Minotavre. 2005). Roman.
Pelevin, Viktor:
Fokus-gruppa : Rasskazy i esse. 2008. Fortællinger og essays.
Pelevin, Viktor:
The sacred book of the werewolf. 2008. (Svjasjtjennaja Kniga oborotnaja. 2004). Roman.
Pelevin, Viktor:
P5: proščalnye pesni političeskich pigmeev Pindostana. 2008. Fortællinger.
Pelevin, Viktor:
T. 2009. Roman.
Pelevin, Viktor:
Ananasnaja voda dlja prekrasnoj damy : vojn@ i mir. Eksmo, 2009. Fortællinger.

Om forfatterskabet

Genis, Alexander:
Borders and metamorphoses – Viktor Pelevin in the context of post-Soviet literature. I: Mikhail Epstein (red.): Russian postmodernism : new perspectives on post-Sovjet culture. Berghahn Books, 1999.
Antologi om moderne russisk litteratur:
Sjælens ingeniører: russisk litteratur fra det 20. århundrede, redigeret af Loa Brix, Ole Nyegaard og Trine Søndergaard. Aarhus Universitetsforlag, 2005.
På hjemmesiden kan man finde Pelevins værker online, interviews med forfatteren og artikler om forfatterskabet.
Pelevins danske forlag har en kort introduktion til forfatteren samt beskrivelser af hans to danskoversatte værker Babylon – generation P og Skrækhjelmen: myten om Theseus og Minotauros på deres hjemmeside.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Viktor Pelevin

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Laird, Sally:
Voices of Russian literature: interviews with ten contemporary writers. Oxford University Press, 1999.