Viktor Pelevin er en af de vigtigste repræsentanter for den russiske postmodernisme. Postmodernismen er en international strømning inden for litteratur, kunst og filosofi, der er kendetegnet ved et opgør med de store fortællinger, dvs. sammenhængende religiøse og politiske verdensanskuelser. I den postmodernistiske verdensopfattelse anses alle værdier som relative og alle fortællinger som konstruerede. Den angriber forestillingen om universelle sandheder og udtrykker en fragmenteret verdensopfattelse.
Den russiske postmodernisme er desuden kendetegnet ved både at gøre op med det kommunistiske totalitære verdensbillede og forholde sig til den nye tids eksistentielle udfordringer i en tid præget af det tomrum og kaos, som afskaffelsen af den totalitære kommunistiske ideologi affødte. Pelevin gør op med de sovjetiske myter, tematiserer den nye tids værdirelativisme og undersøger muligheden for at skabe mening i en tilværelse, som umiddelbart er blottet for mening.
Et gennemgående tema hos Pelevin er individ versus samfund. Pelevin undersøger i sine værker menneskets mulighed for at erkende sine sande eksistensvilkår og skabe sin egen individuelle verdensopfattelse som alternativ til den, det påduttes fra den omgivende verden.
Pelevins karakterer finder pludseligt eller gradvist ud af, at den virkelighed, de opfatter som sand og meningsfuld, i virkeligheden er en pseudovirkelighed og ren fiktion.
I “Babylon – generation P” opdager hovedpersonen, at politikerne i virkeligheden er animerede af en babylonsk sekt, som styrer medieverdenen og slet ikke eksisterer i virkeligheden.
I kortromanen “Omon Ra” (1992) har kosmonauten Omon viet sit liv til det sovjetiske rumfartsprogram for at slippe væk fra hverdagslivets tyngde. Efter lang tids forberedelse sendes han tilsyneladende af sted til månen, men opdager pludselig, at han slet ikke er kommet til månen, men tværtimod befinder sig i dybt nede Moskvas metro. Månelandingen har aldrig fundet sted, men er fingeret af sovjetstyrets propagandamaskineri. I novellen “Zjoltaja Strela” (1993) er hovedpersonen passager på et tog, der styrer mod en ødelagt bro. Hans apatiske medpassagerer har for længst vænnet sig til livet på det skæbnesvangre tog, der for dem udgør hele verden, og de registrerer slet ikke situationens alvor. Idet hovedpersonen bliver bevidst om sin situation, kan han vælge af stige af toget og gøre en ende på sin tilværelse som passager. Her fungerer toget som et billede på livet i et samfund, hvor alle bevidstløst går samme vej uden at indse, at de går mod afgrunden, og at de har frihed til at vælge en anden vej.
Ideen om menneskes iboende frihed er central hos Pelevin, der mener, at mennesket har en frihed til at forholde sig til sin situation og vælge sin egen fortolkning af virkeligheden selv i et totalitært samfund. Frigørelsen består for Pelevin i at erkende denne frihed til at fortolke sin egen virkelighed.
Denne frihedsopfattelse kommer til udtryk ved, at Pelevin i sine værker ophæver forestillingen om en fast og afgrænset identitet. F.eks. lader han i sin roman “Zjizn nasekomykh” fra 1993, der foregår på et feriested på Krim, sine karakterer have en paralleltilværelse som insekter. Og selv insekterne kan vælge at transformere sig til andre insekter. Den prostituerede Natasja vælger at forvandle sig fra myre til flue. I afvisningen af forestillingen om en fast identitet trækker forfatteren øjensynligt på tankegods fra buddhistisk filosofi. En af Pelevins gennemgående antagelser er, at alt er fiktion, og at intet derfor kan opfattes som værende endegyldigt sandt. Alt afhænger for Pelevin af perceptioner, og han stiller sig skeptisk over for muligheden for at opnå sikker viden om eksistensens og verdens beskaffenhed, som han har givet udtryk for i et interview: “(…), har vi noget bevis for at verden eksisterer? Alt vi har at gøre med er perceptioner. Det giver ingen mening at diskutere det, for det er et spørgsmål om valg, man kan vælge at opføre sig som om noget er sandt eller man kan vælge ikke at gøre det.” (Interview med Sally Laird i: Laird, Sally: Voices of Russian literature: interviews with ten contemporary writers, side 190).
I sine værker udtrykker Pelevin denne sandhedsrelativisme ved at lade forskelligartede fortællinger, verdensanskuelser og myter, såvel europæiske som østerlandske, eksistere side om side. Som f.eks. i “Babylon – generation P”, hvor det kommunistiske verdensbillede optræder side om side med vestlig importeret kapitalisme og ældgamle babylonske myter. Eller i “Skrækhjelmen”, hvor den oldgræske myte om Theseus og Minotauros aktualiseres i en cybervirkelighed.