Fort Wheeling, De tabte venskabers sti

Citat
”De hvide er en forbandelse, de bryder alle deres løfter, de dræber kvinder og børn, selv os har de lært at være uhæderlige og grusomme (…) De skal dø, send bud efter de ældste!”
”Fort Wheeling”, s. 42.

”Wheeling” udkom i tre dele i 1962, 1980 og 1995 (”Fort Wheeling, De tabte venskabers sti”, 2011). På mange måder blev den et livsværk for Pratt, der brugte over 34 år på at lave den.

Den handler om Amerikas Uafhængighedskrig 1775-83. Vi følger primært den unge amerikanske patriot Criss Kenton og hans umage ven, den aristokratisk-fødte englænder Patrick Fitzgerald. De bliver venner i hæren, men med krigens udbrud er de pludselig på hver sin side. Foruden de to er der et enormt persongalleri af hovedsageligt historiske karakterer. Som den hævnlystne indianermorder Lew Wetzel, der mener, at den eneste gode indianer er en død indianer, og den hvide indianer-spejder Simon Girty, hvis loyalitet man aldrig kan være sikker på. Modsat mange andre samtidige westernfortællinger viser Pratt en realistisk og nådesløs verden uden helte og skurke, hvor både englændere, amerikanere og indianere kan gøre gode og grufulde ting. De forskellige indianerstammer bliver rekrutteret af både englænderne og kolonisthæren til at hjælpe i krigen, men ender som bekendt med at blive dem, der mister mest i det lange løb.

28680708

Som med Pratts værker om Corto Maltese blander Pratt historiske begivenheder med fiktion og jonglerer med navne, så man næsten bliver sat af som læser. Til sidst i den samlede danske udgave er der en gennemgang af de historiske personers biografier.

Da ”Wheeling” er skabt over en periode på 34 år med tre distinkte afsnit, er det et godt eksempel på, hvordan Pratts tegnestil har udviklet sig over hans karriere. Det første afsnit fra 1962 er med fire spalter på hver side og holdt i en detaljeret, realistisk og lidt gnidret streg. Det blev oprindeligt tegnet i sort/hvid, men er i den danske gengivet i en senere farvelægning. Det næste afsnit fra 1980 breder sig lidt mere ud på siden med tre spalter, stregen bliver lidt løsere, men stadig realistisk. Den flotte farvelægning er holdt i efterårets gyldne farver. Den sidste del er meget løs og ”tegneserieagtig” i stilen. Her er der ikke samme detaljegrad som i de to første dele. Pratt forberedte muligvis en fjerde del, som han aldrig nåede at gøre færdig før sin død.