I 2018 udkom Merete Pryds Helles roman ”Vi kunne alt”, der er en selvstændig efterfølger til ”Folkets skønhed”. Denne gang møder vi familien Pryds’ naboer på villavejen i Værløse: lillesøster Merle, storesøster Klara, den drikfældige far Erling og den scleroseramte mor Ane, der savner Grønland og hyler af smerte om natten. Romanen foregår i de tidlige 1970’ere, der er præget af kontrasten mellem den gamle verden og nye strømninger med kapitalismekritik, selvstændige mødre og alternative behandlingsformer.
Merle er synsvinkelbærer, og det er næsten ubærligt at følge den endeløse række af afvisninger og svigt, hendes liv består af: hendes bitre og selvoptagede forældre magter ikke at have børn, og der er ingen nedre grænse for, hvor stride og tarvelige hendes klassekammerater kan være i deres mobning – uden at nogen voksne rigtig gør noget. I kapitler adskilt af stjerner hører vi om Merles håbløse forelskelse i smukke Jet, om mor Anes tiltagende sygdom og de små lyspunkter af fred, Merle finder under dynen eller under stjernehoben Plejaderne. Den sensitive Merle er ekstremt begavet og dygtig til matematik, og som en art fadervor remser hun primtal op for sig selv, når verden igen er imod hende.
54542992
Efter en iscenesat ulykke på skolen er Merle sengeliggende et par måneder og flytter hjem til sin farmor og farfar for at få den nødvendige omsorg. Hjerteligheden hos bedsteforældrene sætter hendes mistrøstige liv i perspektiv, og da hun møder den blinde pige Lucia, oplever hun for første gang et varmt og ligeværdigt venskab. Da Ane kommer på plejehjem, flytter faderens kæreste Lola ind, og pigerne er i høj grad overladt til sig selv. Klara bliver tyndere og får lange sorte hår på kroppen, og en dag overskrides den allersidste grænse, da døden indtræder i deres liv.
Med tydelige tidsmarkører i form af typisk tøj, musik, biler, mad og interiør er romanen en fortælling om en brydningstid, hvor alt var muligt og fremtiden pivåben. Erling fortæller sine døtre, at de kan alt, men det udsagn kontrasteres af titlens kunne. Alt er ikke muligt, når man er vokset op i en svært dysfunktionel familie med kronisk sygdom og alkoholisme.
”Vi kunne alt” er en fortælling om omsorgssvigt, uforløst kærlighed og ubærlige tab. Om stjernerne, der hænger over os, både når livet er let og svært, og om at bære håbet med sig. Ingen lever helt det liv, de havde drømt om, og spørgsmålet er, om man tackler sin skæbne med modstand, accept eller frygt.