Imod en anden ro

Citat
”Jasmin var ensombarnet, frastødtbarnet. Hun kendte til ingenting, hun kendte kun sig selv, sindet blev konkavt, så hun drømte om sine egne indvolde.”
”Imod en anden ro”, side 35.

De små noveller i Merete Pryds Helles debut “Imod en anden ro” (1990) introducerer mange af de centrale temaer og spørgsmål, som det øvrige forfatterskab undersøger. “Imod en anden ro” er en række ordknappe fortællinger. Her er historien om en forfatterindes arbejde med ordene og virkeligheden, og en feberhed fortælling om en rejse til et fremmed sted. Der er også en ironisk detektivhistorie og en grusom fortælling om en lille pige, der tvinges til at vokse op i et skab, indtil hun befries af sin bror, der vist nok er en engel.

Først og fremmest er novellerne eksperimenter med forskellige genrer – romanen, eventyret, rejsebeskrivelsen – men samlet set viser debuten Pryds Helles særlige engagement i undersøgelsen af sprogets og litteraturens forhold til livet og menneskets natur. I novellen “Skabet” må en indespærret pige selv skabe et sprog ud fra de stumper, hun hører fra verden udenfor. At sådanne eksperimenter virkelig er foregået føjer kun til novellens fascination, men samtidig indbyder læsningen til overvejelser over, hvordan sprog skabes, og hvilke regler vi som kommunikerende mennesker er underlagt.