Ebbe Kløvedal Reich skal måles med en større alen end den, man ellers måler forfattere med.
Han spænder over så meget, at det hos enhver anden ville føre til sprængning eller kaos. Han har både tegnet tiden og selv været med til at skabe den. Han har været politisk aktiv fra Det radikale Venstre til den yderste venstrefløj; han har været højskolelærer på Askov, christianit, beboer i kollektivet Maos Lyst, forsvaret hash- og LSD-kulturen, lyst astrologi og indisk karmalære i kuld og køn, samtidig med at han gav Grundtvig tilbage til det danske folk. Han har fortalt bibelhistorie og gendigtet Dantes Guddommelige Komedie. Han har skrevet artikler til Samvirke, Fælleden, Kritik og rapporteret til Billedbladet fra Dronningens Kina-rejse.
Og så har han først og fremmest genskabt den historiske roman - angiveligt i Ingemanns og Carit Etlars fodspor, men også dér på en sådan måde, at resultatet er helt hans eget.
Skal man placere ham, bliver det som den tredje store ved siden af Johannes V. Jensen og Martin A. Hansen. Som de søger han vores identitet, som den spejles i historien. Selv om han skriver ud fra en grundig viden, er tonefaldet altid den ubesværede fortællers. Det er da også først og fremmest som historisk fortæller, han har fået sit folkelige gennembrud. Og folkeligheden går ikke blot på formen, men i lige så høj grad på indholdet.