Ebbe Kløvedal Reich

Lars Tjalve. 1992.
Main image
Reich, Ebbe Kløvedal
Foto: Tine Harden

Indledning

Dansk forfatter. Har hovedsageligt skrevet romaner. Ebbe Kløvedal Reich skal måles med en større alen end den, man ellers måler forfattere med. Han spænder over så meget, at det hos enhver anden ville føre til sprængning eller kaos. Han har både tegnet tiden og selv været med til at skabe den. Og så har han først og fremmest genskabt den historiske roman - angiveligt i Ingemanns og Carit Etlars fodspor, men også dér på en sådan måde, at resultatet er helt hans eget. Skal man placere ham, bliver det som den tredje store ved siden af Johannes V. Jensen og Martin A. Hansen. Som de søger han vores identitet, som den spejles i historien.

 

24817008

Blå bog

Født: 7. marts 1940 i Odense.

Død: 24. april 2005.

Debut: Vietnam krigen i perspektiv. Rhodos, 1966. (98.246).

Litteraturpriser: Jeanne og Henri Nathansens Fødselsdagslegat, 1973. De Gyldne Laurbær, 1978. Henrik Pontoppidans Mindefond, 1978. Preben Harris' Rejselegat, 1985. Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat, 1986. Otto Rungs Forfatterlegat, 1992. Dansk Forfatterforenings Jubilæumspris, 1998. Den gyldne Grundtvig, 1999. Direktør Louis Hartmann og hustru Emilie Hartmanns Mindepris, 2001. Holberg-Medaillen, 2003. Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris, 2004. Otto Gelsted-prisen, 2004. Rødekro Kommunes Kulturpris, 2004. Årets Björn, 2004.

Seneste udgivelse: Himlene og Jorden : et hypatinsk rejseeventyr. Vindrose, 2003. Roman.

Artikel type
voksne

Grundtvig genoplivet

Ebbe Kløvedal Reich skal måles med en større alen end den, man ellers måler forfattere med.
Han spænder over så meget, at det hos enhver anden ville føre til sprængning eller kaos. Han har både tegnet tiden og selv været med til at skabe den. Han har været politisk aktiv fra Det radikale Venstre til den yderste venstrefløj; han har været højskolelærer på Askov, christianit, beboer i kollektivet Maos Lyst, forsvaret hash- og LSD-kulturen, lyst astrologi og indisk karmalære i kuld og køn, samtidig med at han gav Grundtvig tilbage til det danske folk. Han har fortalt bibelhistorie og gendigtet Dantes Guddommelige Komedie. Han har skrevet artikler til Samvirke, Fælleden, Kritik og rapporteret til Billedbladet fra Dronningens Kina-rejse.
Og så har han først og fremmest genskabt den historiske roman - angiveligt i Ingemanns og Carit Etlars fodspor, men også dér på en sådan måde, at resultatet er helt hans eget.

Skal man placere ham, bliver det som den tredje store ved siden af Johannes V. Jensen og Martin A. Hansen. Som de søger han vores identitet, som den spejles i historien. Selv om han skriver ud fra en grundig viden, er tonefaldet altid den ubesværede fortællers. Det er da også først og fremmest som historisk fortæller, han har fået sit folkelige gennembrud. Og folkeligheden går ikke blot på formen, men i lige så høj grad på indholdet.

Frederik

Frederik - hed bogen simpelthen. Den kom i 1972 og er hverken biografi eller lærd studie. Den er simpelthen en roman, om tiden frem til demokratiets fødsel og snarlige trussel, og om mennesket Grundtvig. - hed bogen simpelthen. Den kom i 1972 og er hverken biografi eller lærd studie. Den er simpelthen en roman, om tiden frem til demokratiets fødsel og snarlige trussel, og om mennesket Grundtvig.

23989794

Frederik viser sig at rumme en hel epoke i sig, og han viser sig at være et helt menneske ved at integrere det kvindelige element i sig. Han rummer i ét skaberkraft, kærlighed og erotik. Der er meget lidt om Grundtvigs tanker i bogen. Til gengæld er der et til det yderste dramatisk forløb, som viser Grundtvig som en drømmer og visionær.

Men Kløvedal er selv i sin fortælling en sådan visionær, som hæsblæsende fører sin læser gennem ikke bare samtiden, men som også mobiliserer både fortid og nutid, for at få læseren til at forstå, at i denne person samles det hele. Intet middel skyes. Hvor det historiske materiale tier, træder den indlevende fantasi til. Resultatet er en grænsesprængende fortolkning af Grundtvig, der kulminerer med det, der ellers plejer at blive fremstillet som en pinlig episode, et tegn på begyndende senilitet, da han ved gudstjenesten i Vartov palmesøndag 1867 prædiker og holder nadver i 6 stive timer og ender med at profetere en ny udgydelse af helligånden og kvindens frigørelse.

Rejsen til Messias

Rejsen til Messias hedder fortællingen, der strækker sig over 3 bind (1974). Den er angiveligt skrevet i 1698 af en navnløs fortæller og fører på næsten tumultarisk vis sin læser rundt i renæssancetidens Europa. Det er den frembrydende kapitalisme og enevælde, der er bogens tema. Der er politik i bogen, så sandt den fører ind i magtspillet omkring Frederik III, men den er først og fremmest en næsten ekstatisk livsførelse, som fører gennem kristendom, jødedom og Islam.

Bogens hovedperson Joseph Lazarus, sendes af bankierhuset Teixera i Hamborg til København, hvor han hvirvles ind i magtspillet, men forlader det efter en vision foranlediget af spåkvinden Hekse-Gittes trylledrik. Nu er han blevet sandhedssøger. Han er på vej til Messias både i åndelig og bogstavelig forstand. Den jødiske profet Sabbatai Zwi hævder at være den genkomne Messias, men viser sig at være en svindler, da han stillet over for Sultanens krav om at afsværge sin tro, faktisk gør det, i stedet for, som Kristus, at give sit liv. Men Joseph Lazarus, fortsætter sin egen søgen og når at møde et af de få nogenlunde hele mennesker i den danske samtid, Griffenfeld.

Kløvedal fører med suverænt overblik Lazarus og læseren gennem hele datidens verden: Rembrandt, Molière, Dronning Kristina af Sverige, Corfitz Ulfeldt, Christoffer Gabel - de er der allesammen. Astrologi, alkymi, begyndende rettroenhed, jødisk kabbala - det er der også altsammen, i en skæbnestruktur, som nok kan forvirre læseren - men på den frugtbare måde, at man nysgerrigt læser videre.

Lazarus er det hele menneske, som låner sit symbolske navn fra Johannesevangeliet, hvor Lazarus jo genrejses fra døden til nyt liv. I det brev, som afslutter fortællingen, skriver Lazarus til sin eftertid: Men jeg kan ikke ophøre med at lede efter sandheden. For så er jeg død. Og jeg kan heller ikke ophøre med at lede efter den rette tro. For så er I andre døde. Så er vi alle døde. For vi er Guds udvalgte børn. Hvem skulle ellers have udvalgt os? Det klinger ikke bare af hele romanens tema, men også af Kløvedals egen fortællerstemme. Når de falske Messiasser er afsløret, er der kun tilbage at fastholde det protestantiske, at vi alle er Guds børn, som hver især må søge vores sandhed.

Fæ og frænde

Fæ og Frænde hed den næste bog (1977), som - hvis ikke Johs. V. Jensen havde brugt den titel - kunne have heddet: Kimbrenes Tog. ´Syvenhalv nats fortællinger om vejene til Rom og Danmark´ lød undertitlen, hvor det er den danske frihedstradition, der sættes op over for det klassedelte og undertrykkende Europa. Hos Kimbrene i Nordjylland lever man i lighed, er fælles om arbejdet, herskere kendes ikke. Men drevet af udlængsel begynder vandringen, som ad lange veje gennem Europa skal føre til, at danskerne bliver til som folk. Hvad er det, vi begynder på? spørger fortælleren i forordet. Og svaret er, at vi som danskere blev til i jernalderen. Da blev også vores nordiske gudetro til.

Meget ved vi ikke om den tid, men over for ´den visse historie´, som man kan studere ved universiteterne, sætter Kløvedal ´den sande historie´, som godt nok er uvis og derfor af personlig art, men af samme grund også noget mere interessant.

Romanen rummer mange forskellige stemmer, både Kimbrere og romere, gennemvævet af spådomme og visioner. Episoder veksler med mere besværlige handlingsreferater, men man skal ikke tage fejl: Kløvedal styrer sin fortælling med fast hånd. Det er nederlaget, der føder det danske folk. Og romanen toner derfor ud med Kløvedals egen vision - formuleret med venlig hilsen til Grundtvig:
De skulle bygge et land, hvor ingen har for meget og ingen for lidt af hverken det hårde arbejde eller det glade liv - og hvor der ingen forskel er på guder og mennesker. - De skulle bygge en historie, som ikke brænder naturen og tiden op i grådige flammer - men som elsker dem - og hvor der derfor ikke er forskel på lyst og pligt.

Festen for Cecilie

Festen for Cæcilie - en agentroman fra middelalderen. Hvem var ansvarlig for kongemordet i Finderup Lade? Vi plejer at sige Marsk Stig. Det hører til vores historiske børnelærdom. Ingemanns roman om Kong Erik og de Fredløse og Heises opera Drot og Marsk gør det til en historie om jalousi. Kløvedal løfter den historie ud af privatsfæren og gør den til historien om pavestolens fjernelse af en konge, der ville give sit folk, hvad der næsten kunne ligne en fri forfatning.

20153539

Ebbe Kløvedal Reich stikker tungen i kinden og opfinder en mængde dokumenter, som han frejdigt hævder beror i Vatikanets kældre den dag i dag. Opspind er det, men romanen er blevet en atmosfæremættet beretning om pave Clemens og hans håndlangere, cisterciensermunkene i Øm, der brutalt forhindrer det første forsøg på at indføre demokrati i Danmark. Adressen er tydelig. Det drejer sig om den ottende dødssynd (man regner normalt med syv), som hedder Imperium, og det uddybes sådan: At lyve sig fra sit mørke, at hemmeligholde halvdelen af sin magt. Skulle man tro, at alt dette blot er historie, så minder Kløvedal endnu engang sin læser om, hvorledes historien i sine epoker spejler sig eller gentager sig: Det var på Ceciliedag, at Kennedy blev myrdet.

Danmarks historie genskabt

Ebbe Kløvedal Reich´s til dato største præstation er de 90 fortællinger, der rummer hele vor historie fra istiden til vore dage. Værket består af 4 bind med hver 30 fortællinger. Der er igen både Johs. V. og Martin A. i det. Der er også et sideblik til historikeren A.D. Jørgensens 40 Fortællinger af fædrelandets Historie, som netop blev til, da vi efter 1864 skulle finde ud af, hvad det var at være danske. Men først og fremmest er der Ebbe Kløvedal Reich i det.

Intetsteds finder man så ubesværet fortællende som her. Intetsteds føjer alt sig så lykkeligt i en smuk overensstemmelse mellem form og indhold som her. Det er virkelig vores historie muntert, jordnært og levende fortalt.

De første

Første bind, slet og ret kaldet De første (1981), gennemfører, hvad der var drømmen i ´Fæ og Frænde´: at der ikke skulle være forskel på guder og mennesker. Det er der næsten ikke i Kløvedals historie. Han følger - på egne betingelser - sin store forgænger Saxo. Det drejer sig jo om den urtid, da både guder og mennesker havde andel i at forme det danske folk. Vi føres fra istidsjægerne til Knud den Store, jovialt kaldet Gammelknud. Men de 6 afsnit er også historien om, hvordan landet blev samlet og faktisk blev et imperium. Men da Kong Knud lærte af bølgerne, der på trods af hans forbud skyllede op om hans fødder, var det slut med imperiedrømmene. Det lærte Knud os for 1000 år siden.

Ploven og de to sværd

Ploven og de to sværd (1982), hedder bind 2, der i 7 afsnit fører os frem til stavnsbåndet og de fattige bøder i 1700-tallet.
Men nu skifter Kløvedal teknik. Personerne er ikke længere guder og helte. Der er selvfølgelig konger og andre fine folk. Der er Saxo selv, men der er især almindelige mennesker.
Vi nikker genkendende til personerne fra ´Rejsen til Messias´ - nogle af dem. Og minsandten om ikke Kulsoen fra Gøngehøvdingen dukker op - med venlig hilsen til Carit Etlar. Og selv om man jo kan mene et og andet om den konge (Chr. VI), der indførte stavnsbåndet, så fremhæver Kløvedal - der aldrig slipper sit hovedsigte: visionen fra ´Fæ og Frænde´: Det var under ham, de mange danskere lærte at læse og skrive. Han afskaffede heksebrænderinger. Og i de seksten år, han regerede, var der ikke en eneste krig.
Glemte jeg at sige, at ploven selvfølgelig symboliserer bonden, og de to sværd henholdsvis den kongelige og den kirkelige magt? Det skal med.

Den bærende magt

Bind 3, Den bærende magt (1983) går fra enevælden til 1983 igen i 7 afsnit. Den ´store historie´ er stadig med tonen er stadig underfundig, til tider mildt overbærende - også når de herskendes rævekager skal afsløres. Men i samme grad som folket bliver mere synligt i historien, træder bonden Hoter og hans hustru ind i historien. Den ´lille historie´, der spejler den store, får en mere fremskudt plads.

Her ligger Kløvedals største bedrift: at vise, hvordan de to historier griber ind i hinanden. Og jo nærmere vil kommer den umiddelbare fortid, som Kløvedal selv har været med i, jo mere underfundig bliver hans fortælling. Han ender med Danmark i EF: Det kan godt være, at der kun er to bogstaver til forskel på D-mark og Danmark. Men så er det de to bogstaver det kommer an på.

Og dér slutter han - næsten. For den næste historie, som ikke er skrevet endnu, kunne begynde sådan: ´Der var engang et lille folk i et ældgammelt, nordligt kongerige. Folket kunne stort set skaffe sig, hvad det skulle bruge, og man sagde, at det styrede sig selv og var frit. Men det var allerhøjst en del af sandheden, for afmagten og ufriheden trivedes osse bedre og bedre. Indtil en dag ...´ Ebbe Kløvedal Reich´s Danmarkskrønike er et mesterværk af refleksioner, iagttagelser, sete sammenhænge - og først og fremmest ubesværet, medrivende fortællerkunst.

En engels vinger

En engels vinger hedder det sidste historiske storværk, en roman om Dronning Margrete I, og om den underlige biskop Finkenow, der ligger begravet i Højby Kirke i Odsherred.
Fortællingens centrum er samme kirkes kalkmalerier, især det usædvanligt flotte billede af Sct. Mikael, der vejer sjælene. Mester Kerber er maleren og Hannes disciplen. Og således spejler igen den lille historie den store. Spillet om Danmark, hvor deltagerne er hemmelige selskaber og griske adelsfolk sættes i relief af den kunst, der fastholder dommen: Sankt Mikael vejer den nordiske sjæl. Den er angst for sin egen fortabelse. Den tør ikke for alvor tro på, at nordlyset, drømmen om silke og sangen om nordisk samdrægtighed og kærlighed er blandt de bestandigste sager i denne verden. - Den tør ikke tro på, at den vejer noget, slutter Kløvedal.
Men den tro har Ebbe Kløvedal Reich selv. I værk efter værk har han fastholdt den ved at præsenterer os for den medrivende fortælling om os selv og den historie, som skal til, hvis vi skal finde os selv i nutiden.
- Og så skal det lige med, at i en række essaysamlinger, der rummer kronikker, taler og udkast, fastholder Kløvedal den samme vision på nutidens betingelser.

Man bliver ikke færdig med ham uden videre, fordi han selv ikke er færdig. Det er et enestående åbent forfatterskab, der både rummer hele vor tradition og en insisteren på, at vi som danskere har noget at bidrage med i nutiden, hvis vi ikke lader vores sjæl veje alt for lidt!

Bibliografi

Et kronologisk udvalg af bogtitler med Ebbe Kløvedal Reich som forfatter eller medforfatter:

Reich, Ebbe Kløvedal:
Vietnam krigen i perspektiv. 1965 Med Preben Dollerup.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Billedalmanak fra en rejse i det europæiske. 1967 Digte.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Kina - den ideologiske stormagt. 1967
Reich, Ebbe Kløvedal:
Til Vietnam. 1967
Reich, Ebbe Kløvedal:
Hvem var Malatesta? 1969 Digte.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Svampens tid. 1969 Artikler.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Eventyret om Alexander 666. 1970 Romanbiografi.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Holger Danske: Tolv fortællinger om en folkehelt. 1970
Reich, Ebbe Kløvedal:
Frederik. 1972
Reich, Ebbe Kløvedal:
Langelandsmanifestet. En skitse til Danmark. 1972
Reich, Ebbe Kløvedal:
Utopi og virkelighed. 1973 Med Søren Krarup.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Svampen og korset. 1973 Artikler.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Du danske svamp. 1974 Artikler.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Rejsen til Messias. 1974. Roman.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Henry George. 1976
Reich, Ebbe Kløvedal:
Til forsvar for masselinien og den rette tro. 1976 Artikler.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Fæ og frænde 1977. Roman.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Ven og fjende. 1977 Sangbog.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Svaneøglen. Notater fra et eksperiment ... 1978
Reich, Ebbe Kløvedal:
Nissen fra Nürnberg. 1979 Seks fortællinger for børn.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Festen og Cæcilie. 1980 Roman.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Mediesvampen. 1980 Artikler 1978-80.
Reich, Ebbe Kløvedal:
De første (1). 1981. Roman.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Viljen til Hanstholm. 1981
Reich, Ebbe Kløvedal:
David - De fredløses konge. 1982 Historier fra Bibelen for unge.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Ploven og de to sværd (2). 1982. Roman.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Den bærende magt (3). 1983. Roman.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Hjertets søde morgendrøm eller ... 1983 Med Ejvind Larsen. Skuespil.
Reich, Ebbe Kløvedal:
David - Guds udvalgte konge. 1984 For unge.
Reich, Ebbe Kløvedal:
David - Slægtens konge 1985 For unge.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Den evige dansker. 1985 Med Eva Asmann.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Kong Skildpadde. 1985 Roman.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Billeder og fortællinger fra Bibelen. 1986 Med Doré.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Snart dages det. 1986 En billedbog om arbejderbevægelsens historie
Reich, Ebbe Kløvedal:
Danmarks historie, politik og kultur. 1987 Med Henning Bro.
Reich, Ebbe Kløvedal:
En introduktion for udlændinge. 1987
Reich, Ebbe Kløvedal:
Konfirmation. 1987 For unge.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Bygningen af en bro. 1988 En samtidsroman.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Nornen fra Ygdrasil. 1988 For børn.
Reich, Ebbe Kløvedal:
En engels vinger. 1990. Roman.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Billeder og fortællinger fra Dante Den guddommelige Komedie. 1991.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Kontrafej af den danske ånd 1991 Essays.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Till Uglspil. 1991 Billedbog for børn.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Tres berømte danskere. 1991. For børn.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Morgendagens mand. 1993
Reich, Ebbe Kløvedal:
Rask op ad bakke. 1993. En krønike om Århus Kommunehospital.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Den fremmede fortryller. 1995. Beretning om Knud Rasmussen og hans to folk.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Tobaksarbejderens drøm. Et sagn om den enkelte, Holstebro og alverden. 1996.
Reich, Ebbe Kløvedal:
- mens legen er god. 25 år med Det Kriminalpræventive Råd. 1996.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Drag ind ad disse porte. 14 beretninger om kirkerne i den indre by. 1996
Reich, Ebbe Kløvedal:
Zenobias liv. 1998
Reich, Ebbe Kløvedal:
Kun et gæstekammer: historien om den danske folkekirkes fødsel. 1999 (27.63)
Reich, Ebbe Kløvedal:
Solskin og lyn: Grundtvig og hans sang til livet. 2000. (99.4 Grundtvig, N.F.S.) 2 cd´er.
Reich, Ebbe Kløvedal:
Billeder af Jesus: en beretning fra danmarkshistorien. 2001 (70.96)
Reich, Ebbe Kløvedal:
Himlene og Jorden. 2003
Reich, Ebbe Kløvedal:
Efter krigen - før freden. Tolv mands-minde-foredrag. 2004 (96.72)

Andet

Edderkoppen. 2001. Foto Jørgen Johansson, Instruktion Ole Christian Madsen. Efter ide af Ebbe Kløvedal Reich. Serien oprindeligt udsendt i Danmarks Radio 2000.

Om Ebbe Kløvedal Reich

Pedersen, Ole:
Den historiske fortælling. 1985 (99.4 Reich, Ebbe Kløvedal)
Nytid. 1994 (81.65) Heri: Søren Schou: En folkelig esoteriker, Ebbe Kløvedal Reich
Danske digtere i det 20. århundrede. 2000 4. udgave. Bind 3: Fra Kirsten Thorup til Christina Hesselholdt.
Brøgger, Suzanne:
Kameloparden og den største utopi. Festtale ved uddeling af Det Danske Akademis Otto Gelsted Pris. 2004. I: Information. 2004-09-11. Side 7.
Aberne i træernes toppe. 2005 Samtaler med Ebbe Kløvedal Reich ved Johannes H. Christensen. 2005. (99.4)

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Ebbe Kløvedal Reich

Links

En oversigt over de vigtigste begivenheder i forfatterens litterære liv fra Danske Litteraturpriser ved Niels Jensen.
Anmeldelser af forfatterens bøger. Søg på 'Ebbe Kløvedal Reich'