Frederik

Frederik - hed bogen simpelthen. Den kom i 1972 og er hverken biografi eller lærd studie. Den er simpelthen en roman, om tiden frem til demokratiets fødsel og snarlige trussel, og om mennesket Grundtvig. - hed bogen simpelthen. Den kom i 1972 og er hverken biografi eller lærd studie. Den er simpelthen en roman, om tiden frem til demokratiets fødsel og snarlige trussel, og om mennesket Grundtvig.

23989794

Frederik viser sig at rumme en hel epoke i sig, og han viser sig at være et helt menneske ved at integrere det kvindelige element i sig. Han rummer i ét skaberkraft, kærlighed og erotik. Der er meget lidt om Grundtvigs tanker i bogen. Til gengæld er der et til det yderste dramatisk forløb, som viser Grundtvig som en drømmer og visionær.

Men Kløvedal er selv i sin fortælling en sådan visionær, som hæsblæsende fører sin læser gennem ikke bare samtiden, men som også mobiliserer både fortid og nutid, for at få læseren til at forstå, at i denne person samles det hele. Intet middel skyes. Hvor det historiske materiale tier, træder den indlevende fantasi til. Resultatet er en grænsesprængende fortolkning af Grundtvig, der kulminerer med det, der ellers plejer at blive fremstillet som en pinlig episode, et tegn på begyndende senilitet, da han ved gudstjenesten i Vartov palmesøndag 1867 prædiker og holder nadver i 6 stive timer og ender med at profetere en ny udgydelse af helligånden og kvindens frigørelse.