Ploven og de to sværd

Ploven og de to sværd (1982), hedder bind 2, der i 7 afsnit fører os frem til stavnsbåndet og de fattige bøder i 1700-tallet.
Men nu skifter Kløvedal teknik. Personerne er ikke længere guder og helte. Der er selvfølgelig konger og andre fine folk. Der er Saxo selv, men der er især almindelige mennesker.
Vi nikker genkendende til personerne fra ´Rejsen til Messias´ - nogle af dem. Og minsandten om ikke Kulsoen fra Gøngehøvdingen dukker op - med venlig hilsen til Carit Etlar. Og selv om man jo kan mene et og andet om den konge (Chr. VI), der indførte stavnsbåndet, så fremhæver Kløvedal - der aldrig slipper sit hovedsigte: visionen fra ´Fæ og Frænde´: Det var under ham, de mange danskere lærte at læse og skrive. Han afskaffede heksebrænderinger. Og i de seksten år, han regerede, var der ikke en eneste krig.
Glemte jeg at sige, at ploven selvfølgelig symboliserer bonden, og de to sværd henholdsvis den kongelige og den kirkelige magt? Det skal med.