1. Forfattere og illustratorer - Voksne
  2. Reintoft, Hanne
  3. Strejf af nådens vinge

Strejf af nådens vinge

 
Citat
“Mens hun red frysende over det flade, blæsende land, tænkte hun, at hun var delt i to mennesker. Den gudhengivne kvinde, der i kirke og lønkammer kunne synke hen i bøn og mærke Herrens nærvær. Og den praktiske kone, der var så alene om så meget ansvar, at hun var ved at segne. Hun bebrejdede sig selv, at den verdslige kvinde havde taget overhånd. Gud straffede hende ved ikke at lade hendes arbejde blandt landsbyens kvinder, blomstre og bære frugt.”
Hanne Reintoft: “Strejf af nådens vinge”, side 155.

Slægtsromanen “Strejf af nådens vinge” (2000) foregår i Vestjylland i middelalderens Danmark fra 1199-1241. Hovedpersonen er den fromme Karen Aggesdatter, som vi følger, fra hun er 8 år, til hun dør som 50-årig. Til sine forældres store frustration vil hun ikke giftes. Karen ønsker i stedet at vie sit liv til Gud som nonne på et kloster. Men efter et kort mislykket ophold på et lollandsk kloster, hvor hun bliver fortvivlet over de andre unge pigers temmelig ufromme levevis, bliver hun gift med den unge gårdmandssøn Magnus. Han er arving til den velhavende Laustgård og lige som hende har han, efter pres fra sine forældre, opgivet et dybt ønske om at komme i kloster. Magnus har store problemer med at acceptere, at ægteskabet indbefatter sex. Endnu værre for ham er det, at Karen nyder det. Han falder derfor ned på knæ for at bede Gud om tilgivelse, hver gang hun nærmest har forgrebet sig på ham.

Karen går med krum hals i gang med at lære sig de færdigheder, der kræves af en gårdmandskone, mens hun hjælper rige som fattige i det lille samfund blandt andet med sin viden om lægeurter. Det gør hun ud fra en kristen overbevisning om at udvise næstekærlighed. Og der er brug for hendes hjælp, fordi alle er underlagt en hård tid præget af hungersnød, hårde vintre, barske fødsler og død, og hvor mænd drager i krig og på pilgrimsfærd, mens kvinderne kæmper hjemme for at styre gårde og husholdninger.

Samtidig er herremændenes trusler om galge, hjul og stejle og den katolske kirkens formaninger om helvede og skærsild evigt nærværende. Karens egen dybe tro vakler, da det går op for hende, at munkene lever et liv i materiel overflod, mens almindelige mennesker dør af fattigdom og sult. Hendes tvivl fører dog ikke til, at hun opgiver sin tro, men at hun opnår et mere afbalanceret forhold til det åndelige såvel som det kødelige liv.

I værket har kristendommen en tvetydig rolle: Den udøver både et ødelæggende pres på mennesker – især på kvinder – og samtidig giver den håb og styrke. Den samme tvetydighed præger kvindernes rolle i fortællingen. De er underlagt mænd og må disciplineret leve op til kirkens regler, men samtidig er de stærke, selvstændige og helt uundværlige i det daglige slid i hjemmene.