Hanne Reintoft
Foto: Flemming Gernyx / People's Press

Hanne Reintoft

mag.art Abigail Josephsen, iBureauet/Dagbladet Information, 2010.
Top image group
Hanne Reintoft
Foto: Flemming Gernyx / People's Press
Main image
Reintoft, Hanne
Foto: Flemming Gernyx / Artspeople

Indledning

Hanne Reintofts skønlitterære forfatterskab tager læserne med på en rejse gennem Danmarkshistorien fra middelalderen og frem til år 1900. Fortællingerne skildrer store og afgørende skift i Danmark som reformationen, stavnsbåndets indførelse, slaget ved Dybbøl, Svenskekrigene og oplysningstiden. Samtidig giver hun en indgående beskrivelse af de liv, der bliver levet på danske gårde og godser under de historiske vingesus. Hanne Reintofts mål er at vise, hvordan de forskellige historiske epokers sociale, politiske og religiøse verdenssyn konkret kommer til udtryk i de danske hjem – både i samfundets top og bund. Før Hanne Reintoft begyndte at skrive skønlitteratur, var hun især kendt som redaktør på DR's “Hvad er min ret og hvad er min pligt” og som en ihærdig frontkæmper for de socialt dårligst stillede i Danmark. 

 

28500653

Blå bog

Født: 3. marts 1934 i København

Uddannelse: Bogholder i 1955 og socialrådgiver fra Danmarks Sociale Højskole i 1957.

Debut: Strejf af nådens vinge, People´s Press, 2000.

Litteraturpriser: Bogklubben "12 bøgers" litteraturpris, 2001

Seneste udgivelse: Når dagene strenges. People´s Press, 2010.

Inspiration: Den norske forfatter Sigrid Undset (1882-1949).

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund


“Hun følte barselssengen ubehagelig og ensom. Udflåd strømmede af hende med en egen sær stank, det revnede skød satte væskende sår. Med munden takkede hun Guds moder for livet, men bønnen nåede ikke hendes sind. Hun kunne end ikke finde afløb for vrede og bitterhed, men var blot grebet af en underlig, grå tristhed, der lod hende henligge ligegyldig og mat. Brysterne var bundet op, så diemælken ikke løb, men satte bylder og sår, der gjorde pinende ondt.”
“Strejf af nådens vinge”, s. 184.

Hanne Reintoft, døbt Hanne Beha Erichsen (1934), voksede op på Østerbro i København som datter af en dyrlæge. Hendes bror er forfatteren og sømanden Troels Kløvedal. Hun blev student fra Sortedam Gymnasium i 1952, og blev i første omgang bogholder i 1955, før hun uddannede sig til socialrådgiver i 1957. Hanne Reintofts karriere har været præget af et stærkt socialt engagement, hvor hun har været talerør for de mest belastede borgere i samfundet, og hun har fulgt udviklingen i dansk sociallovgivning med en kritisk stemme. Det har indbragt hende en lang række anerkendelser og udmærkelser, blandt andet LOs Kulturpris og Cavlingprisen i 1983 og Dansk Kvindesamfunds Mathilde-pris i 2001. Før hun indledte sit skønlitterære forfatterskab i 2000, havde hun en lang og varieret karriere bag sig som socialrådgiver og som forfatter til en række samfundskritiske bøger om socialpolitik og familie- og kvindespørgsmål. Hun har været folketingsmedlem for både SF, Venstresocialisterne og Kommunistpartiet, medlem af Etisk Råd, og endelig har hun været brevkasseredaktør først på DR's “Hvad er min ret og hvad er min pligt” og siden i Ugebladet Søndag.

Hanne Reintoft har igennem sin karriere haft et stærkt kvindepolitisk engagement. Hun var ansat i Mødrehjælpen i 1958-61, og senere var hun med til at stifte Mødrehjælpen af 1983, hvor hun blev direktør. Springet til at skrive historiske romaner tog hun, ifølge hende selv, fordi vi lever i en historieløs tid, og det er væsentligt at kende sin nationale identitet. Hun har interesseret sig for historie hele sit liv, men hun har i interviews fortalt, at hun alligevel har researchet grundigt til hver roman. Hun har også fortalt, at den samtidige socialrealisme, som ellers ville være en meget nærliggende genre for hende at skrive i, “hænger folk ud af halsen”, men ved at gå tilbage i historien vil der skabes en større læserinteresse i de sociale spørgsmål.

Strejf af nådens vinge

“Mens hun red frysende over det flade, blæsende land, tænkte hun, at hun var delt i to mennesker. Den gudhengivne kvinde, der i kirke og lønkammer kunne synke hen i bøn og mærke Herrens nærvær. Og den praktiske kone, der var så alene om så meget ansvar, at hun var ved at segne. Hun bebrejdede sig selv, at den verdslige kvinde havde taget overhånd. Gud straffede hende ved ikke at lade hendes arbejde blandt landsbyens kvinder, blomstre og bære frugt.”
Hanne Reintoft: “Strejf af nådens vinge”, side 155.

Slægtsromanen “Strejf af nådens vinge” (2000) foregår i Vestjylland i middelalderens Danmark fra 1199-1241. Hovedpersonen er den fromme Karen Aggesdatter, som vi følger, fra hun er 8 år, til hun dør som 50-årig. Til sine forældres store frustration vil hun ikke giftes. Karen ønsker i stedet at vie sit liv til Gud som nonne på et kloster. Men efter et kort mislykket ophold på et lollandsk kloster, hvor hun bliver fortvivlet over de andre unge pigers temmelig ufromme levevis, bliver hun gift med den unge gårdmandssøn Magnus. Han er arving til den velhavende Laustgård og lige som hende har han, efter pres fra sine forældre, opgivet et dybt ønske om at komme i kloster. Magnus har store problemer med at acceptere, at ægteskabet indbefatter sex. Endnu værre for ham er det, at Karen nyder det. Han falder derfor ned på knæ for at bede Gud om tilgivelse, hver gang hun nærmest har forgrebet sig på ham.

Karen går med krum hals i gang med at lære sig de færdigheder, der kræves af en gårdmandskone, mens hun hjælper rige som fattige i det lille samfund blandt andet med sin viden om lægeurter. Det gør hun ud fra en kristen overbevisning om at udvise næstekærlighed. Og der er brug for hendes hjælp, fordi alle er underlagt en hård tid præget af hungersnød, hårde vintre, barske fødsler og død, og hvor mænd drager i krig og på pilgrimsfærd, mens kvinderne kæmper hjemme for at styre gårde og husholdninger.

Samtidig er herremændenes trusler om galge, hjul og stejle og den katolske kirkens formaninger om helvede og skærsild evigt nærværende. Karens egen dybe tro vakler, da det går op for hende, at munkene lever et liv i materiel overflod, mens almindelige mennesker dør af fattigdom og sult. Hendes tvivl fører dog ikke til, at hun opgiver sin tro, men at hun opnår et mere afbalanceret forhold til det åndelige såvel som det kødelige liv.

I værket har kristendommen en tvetydig rolle: Den udøver både et ødelæggende pres på mennesker – især på kvinder – og samtidig giver den håb og styrke. Den samme tvetydighed præger kvindernes rolle i fortællingen. De er underlagt mænd og må disciplineret leve op til kirkens regler, men samtidig er de stærke, selvstændige og helt uundværlige i det daglige slid i hjemmene.

Ravns føde

“Det blev derfor besluttet, at ethvert syssels ærbare hustruer skulle møde på nærmeste bys rådhus sammen med deres kvindelige tjenestefolk. De ugifte piger skulle have deres bryster undersøgt, og fruerne skulle forsøge at udmalke dem. Var der mælk i et pigebryst, var utugt bevist. Pigen skulle i førstegangs tilfælde bortjages. Ved gentagen forseelse skulle hun sækkes og druknes [..] Brevet sluttede med ærbødige hilsner til alle ærbare gudfrygtige kvinder og en forsikring om, at byrådet ville sørge for, at der var en tønde godtøl til fruerne, når hvervet var fuldbragt.”
“Ravns føde”, s. 255.

“Ravns føde” (2002) foregår 300 år senere end Hanne Reintofts første roman, ”Strejf af nådens vinge”. Mere præcist i 1500-tallet, hvor Danmark er præget af reformationen og af Grevens fejde, hvor hele landet fra bønder til højadel bekriger hinanden på blodigste vis.

Hovedpersonerne er storbonden Niels og den skånske, rødhårede købmandsdatter, Sidsel Jørgensdatter. Niels forelsker sig til op over begge ører i Sidsel, da han møder hende i 1533 efter sin dannelsesrejse i Centraleuropa, hvor han blandt andet har hørt Martin Luther prædike i Worms. Fortællingen følger deres ægteskab igennem 40 år. De flytter ind på Niels’ slægtsgård i Jylland for at overtage driften, og Sidsel bliver en dygtig husbestyrer og hun behandler sine ligemænd såvel som tyende med stor respekt, indlevelse og venlighed. Ægteskabet mellem Niels og Sidsel er præget af borgerkrigen, hårdt slid, barnefødsler og barnedød men først og fremmest af ligeværdighed, hengivenhed og nærhed.

24338320

Hanne Reintoft har i et interview til Bogmarkedet sagt, at det først er med Luther og reformationen, at den virkelige kvindeundertrykkelse starter. Men det gør sig ikke gældende i Niels’ og Sidsels ægteskab. Både på grund af deres kærlighed og fordi Niels ofte er svag og pessimistisk, mens Sidsel er stærk, optimistisk og handlekraftig. Den forskellighed kommer især til udtryk, da Niels ved krigens slutning befinder sig på tabernes side, og da Sidsels besøg hos en klog kone, resulterer i, at hun selv bliver anklaget for at stå i ledtog med det onde, hvilket er farligt i en tid, hvor heksebrændingerne blusser i fuld lue. Hvor Niels reagerer med angst og bæven på sin situation, går Sidsel sin skæbne i møde med oprejst pande.

Fortællingen er altså en skildring af et blodigt kapitel i Danmarkshistorien, såvel som af de private kampe, en selvstændig og klog kvinde må kæmpe på den tid. Det mest tankevækkende ved fortællingen er, at det nye protestantiske Danmark viser sig at være undertrykkende på langt mere fatal vis overfor både kvinder og tyende, end under middelalderen. Nu kan man nemlig ikke længere betale munkene for syndsforladelse og hvis man synder, må man i værste fald bøde med sit liv.

Hjertebånd

“Langs vejene havde de set tilstrækkeligt med spiddede og radbrækkede friskytter og lovet sig selv en grusom hævn. En aften var nogle af de groveste begyndt at spydstege en svensk officer. Heldigvis havde kaptajnen grebet ind. ”Vi bliver sgu aldrig mennesker igen,” havde Lave mumlet, og Teis svarede: ”Jeg har hørt en præst sige, at af en skjælm kommer ingen god pilgrim.” Så grinede han det sjofle grin, der i den sidste tid var blevet hans forsvar, når verden var for grusom.”
Hanne Reintoft: “Hjertebånd”, side 319.

“Hjertebånd”, der udkom i 2004, foregår i Skåne fra 1662-83 under den dansk-svenske krig, hvor Danmark forsøger at vinde Skåne, Halland og Blekinge tilbage til kongeriget. Hovedpersonerne er fire sønner af bondeparret Boel og Malte. Den ældste, Tue, er dog ikke søn af Malte men af herremanden Jørgen Krabbe, der forførte Boel som ung. Selv om hun bliver gravid, gifter Krabbe sig ikke med hende, fordi hun er tyende på farens gods. I stedet bliver der sørget for, at Boel får en passende mand, bondemanden Malte, og at drengen Tue får en uddannelse til læge. Tue tjener siden som assistent for den danske Kong Christian 5’s livlæge under krigen.

Boels anden søn, Henrik, der står til at overtage forældrenes gård, er derimod svensksindet, og han melder sig derfor til Karl 11.’s hær. De to yngste brødre, Lave og Bjarke, melder sig til den danske friskyttehær, som svenskerne kalder snaphanerne. Brødrene kæmper derfor mod hinanden i krigen og kommer i fortællingen til at personificere de forskellige sider i den storpolitiske strid. Henrik har hele sit liv været jaloux på Tue, både fordi Tue har fået langt bedre muligheder i livet, og fordi faderen holder allermest af ham, selvom han er en uægte søn.

25435788

Den jalousi får fatale konsekvenser i den ekstreme situation, som krigen har skabt: Henrik dræber Tue med åbne øjne, og da han senere også forsøger at dræbe sin lillebror Lave, kommer Laves ven til undsætning og dræber Henrik. Sønnen Bjarke benytter sig af lovløsheden i egnen til at berøve sin mors gård. Hun er alene tilbage på gården, fordi Malte er død af sorg over både krigen og over splittelsen i familien.

Til sidst er der kun sønnen Lave tilbage, der hidtil har været den undselige lillebror. Han beslutter sig for at opbygge sin forfaldne slægtsgård og at gifte sig med den kvinde, som Tue elskede, og som blev vanvittig ved hans død. Krigen får derfor både det bedste og det værste frem i mennesker; den både afstumper og skaber helte. Dens hærgen igennem hele historien forekommer mere og mere meningsløs, fordi både den danske og den svenske hær plyndrer den skånske befolkning nådesløst og brutalt. Lige så meningsløs som brødrenes kamp mod hinanden. Men samtidig bliver der også af den undtagelsestilstand, som krig jo er, skabt et særligt sammenhold på tværs af klasseforskelle. Ikke kun fordi alle er ligestillede i kampen for simpel overlevelse, men fordi befolkningen deles op i to: De dansksindede og de svensksindede.

Last og brast

““Hør på mig”, skreg Hans, “vi fire har stået alle disse lidelser igennem sammen som de allerbedste kammerater. Jeg synes ikke, vi må miste hinanden igen. Vi må stå “Last og brast” igennem livet trods vores forskelligheder”. Matthias lo vennesælt, og Malte mente, at Gud ville synes om tanken. Kun Rasmus skulede lidt og holdt sin mund. “Så blander vi blod og trykker hånd”, hylede Matthias og måtte gribe for sig, da orlogsskibets ene side svajede faretruende. Han tog sin lille dolk, skar sig i tommelfingeren og rakte kniven videre til Hans.”
Hanne Reintoft: “Last og brast”, side 8.

Hanne Reintofts “Last og brast” (2006) er skrevet i forlængelse af romanen “Hjertebånd”. Vi skriver nu 1710, og Danmark må efter den uendeligt langvarende krig opgive at vinde Skåne tilbage. Fortællingen følger de fire krigskammerater, Rasmus, Malte, Matthias og Hans, der vender hjem til Danmark fra slaget. På hjemrejsen lover de, at de vil stå hinanden “Last og brast” resten af livet, præcis som de har gjort det under krigen. Men hvor de under krigen har været ligestillede, så er de hjemme i Danmark igen fra vidt forskellige sociale ophav, og det kommer til at påvirke og afprøve deres venskab: Rasmus er bonde, Malte præst, Matthias har et trykkeri, og Hans er jurist og bliver oven i købet gift med en adelig frøken, der karakteristisk for sin tid, er meget bevidst om klasseskel.

26400430

De fire venners verdenssyn og daglige problemer er derfor vidt forskellige. Mens Rasmus slider i hoverimarken med sin kone Gjeske og deres børn og er optaget af bøndernes kår og af kampen mod det nyindførte stavnsbånd, er Matthias opslugt af oplysningstidens litteratur især fra Frankrig, som han får trykt på dansk. Malte har nok at gøre som sjælesørger og enlig forsørger til tre piger, og Hans kæmper for at hemmeligholde, at han har gjort en jødisk tjenestepige fra de usleste kår gravid. Hvis det bliver afsløret, risikerer han nemlig at miste både sin anseelse og sin position. Det er især svært for Hans at sætte sig ind i Rasmus’ trængsler, og hans arrogante syn på de lavere socialklasser kommer til udtryk i hans usympatiske og kyniske behandling af den jødiske tjenestepige.

Forholdet mellem Rasmus og Hans afspejler bogens vigtigste tema, som er overklassens udbytning og undertrykkelse af de lavere sociale klasser fra tjenestefolk til bønder. Det tema får et internationalt perspektiv, da Maltes søn rejser af sted til den danske koloni Sankt Croix for at omvende slaverne til kristendommen. Malte rejser derned for at besøge ham, og her ser han, hvor brutalt og umenneskeligt den hvide overklasse behandler slaverne. Han skriver om det i sine dagbøger, som Matthias senere trykker. Men det vækker hverken interesse eller harme i den danske befolkning. Fortællingens syn på begivenhederne præges dog af et håb om, at alle mennesker en dag bliver lige og frie.

Nu er det længe siden

“Sigurd stod lidt og så ud over havet. “I det hele taget går vi vel mod lysere tider, hvor folkestyret endelig bliver til virkelighed”, sagde han så, “og en skønne dag får kvinderne såmænd også valgret.” Han smilede til hende. “Så mangler vi blot, at Slesvig kommer tilbage til kongeriget, men det ordner Laurids nok, sagde Peder fortrøstningsfuldt og spurgte Ida, om de ikke skulle pakke frokosten ud.”
Hanne Reintoft: “Nu er det længe siden”, side 381.

Den historiske roman “Nu er det længe siden” (2008) tager sin begyndelse ved de danske skanser i Dybbøl i 1864, hvor Danmark lider et svidende nederlag til Tyskland. Én af de faldne, danske soldater er gårdmanden Jens Peter, der har meldt sig frivilligt til slaget. Han efterlader sig en kone, fire børn og gården Vemminggård på Broagerland, der efter nederlaget befinder sig på tysk territorium. Selvom familien er dansksindet, så bliver datteren, Helene, så begejstret for den tyske kultur, at hun glæder sig over sit nye tyske statsborgerskab og gifter sig med en tysk officer.

Det resulterer i mange sammenstød med hendes søskende, som hun gradvist mister kontakten til. Jens Peters søn, Peder, forlader Slesvig og bliver præst i København, mens den anden søn Sigurd stikker til søs som lods. Den ældste søster Ingeborg bliver som den eneste tilbage i Slesvig, hvor hun gifter sig med bondemanden Lars, der i tanke og handling er indædt forsvarer af et dansk Slesvig. Lars er skuffet over, at Peder og Sigurd ikke deltager i kampen for at få deres slægtsgård tilbage på dansk jord, og samtidig frustreressamtidig frustreres han og Ingeborg  over de tyske myndigheders gradvise indførelse af forbud mod alt, der er dansk.

27423582

Peders rejse til København og Sigurds bosættelse i et dybt religiøst, vestjysk landsbysamfund bringer andre perspektiver ind i fortællingen, som præger tidens Danmark: Landet befinder sig i en brydningstid, der kulturhistorisk bliver kaldt det moderne gennembrud. Industrisamfundet, indre mission, arbejderbevægelsen, den politiske indsats for at få indført et moderne demokrati og kvindernes kamp for ligeret og stemmeret ændrer hele samfundet. Ved fortællingens slutning i år 1900 er omvæltningen stadig i gang. “Nu er det længe siden” tematiserer derfor både kampen for at holde fast på hjemstavnen i det sønderjyske spørgsmål, mens politiske og kulturelle strømninger fra resten af Europa får samfundet til at ændre sig fundamentalt, hvilket ikke sker uden voldsomme diskussioner og sammenstød.

Genrer og tematikker

Hanne Reintofts skønlitterære forfatterskab består udelukkende af historiske romaner, der belyser væsentlige, faktuelle epoker i Danmarkshistorien fra middelalderen og frem til år 1900. Det er fortalt i en stil, der minder om krøniker, fordi de historiske begivenheder har så væsentlig en vægt i historierne. Formålet med dem er nemlig at vise, hvordan de sociale, politiske og religiøse strømninger, der gør sig gældende på de forskellige tidspunkter, får indflydelse på almindelige borgeres liv. Det bliver tydeligt, fordi Hanne Reintoft bevidst vælger romankarakterer, der enten direkte repræsenterer de forskellige strømninger eller får deres tilværelse påvirket direkte af dem på en helt afgørende måde.

Som et stærkt virkemiddel bruger Hanne Reintoft et sprog og et ordforråd, der efterligner de pågældende historiske perioder, så man som læser netop får fornemmelsen af, at fortælleren er en samtidig krønikeskriver. I både “Strejf af nådens vinge” og i “Ravns føde” er der en ordliste, hvor den nutidige læser kan hente hjælp til at forstå glemte ord som bolsmål, bagerset, simler, koncilium og så videre. Derudover rummer de fire af værkerne – “Strejf af nådens vinge”, “Hjertebånd”, “Last og brast” og “Nu er det længe siden” – både en oversigt med historiske årstal og fakta samt et efterskrift med en kort opsummering af den historiske udvikling i årene, der følger efter fortællingernes afslutning.

Selvom fortællingerne tegner portrætter af livet i danske hjem i alle samfundslag, så er især bøndernes kamp for overlevelse og senere selvstændighed og kvindernes kamp for selvbestemmelse og indflydelse, helt centrale temaer i forfatterskabet, som derigennem får et stærkt socialrealistisk præg. Her mærker man som læser Hanne Reintofts egen baggrund som socialrådgiver, hvor hun har fungeret som frontkæmper for såvel de svagest stillede som kvinderne siden 1950’erne.

Beslægtede forfatterskaber

I de seneste år er der udkommet en lang række historiske romaner på det danske bogmarked. Historiske romaner, der både behandler danmarkshistorien og den europæiske historie. De er blevet skrevet for at underholde, for at studere fortiden og ikke mindst for at sætte et spejl op foran nutiden, der kan hjælpe os læsere til at forstå vores samtid dybere eller i et nyt perspektiv. Hanne Reintofts skønlitterære forfatterskab har været med til at skabe denne trend sammen med forfattere som Maria Helleberg, Jette Kaarsbøl, Majken Bloch Skipper, Helle Stangerup og Mette Winge, Hanne Marie Svendsen og Anne Lise Marstrand-Jørgensen. For de unge læsere har det især været Josefine Ottesen, der har markeret sig inden for feltet. Det er altså en trend, der her i landet domineres af kvinder, hvilket blandt andet er en bestræbelse på at skrive kvinden ind i Danmarkshistorien, som ellers er domineret af det mandlige univers. 

Der er blevet skrevet historiske romaner til alle tider, men genren fik en særlig opblomstring i 1800-tallet, i romantikken, med romaner som Sir Walter Scotts “Ivanhoe” (1820), Victor Hugos “Klokkeren fra Notre Dame” (1831) og Leo Tolstojs “Krig og Fred” (1861-1864). Herhjemme i Danmark var det med romaner som B.S. Ingemanns “Valdemar Seier” (1826) og Carit Etlars “Gjöngehøvdingen” (1853). Dengang havde de historiske romaner især til formål at skabe national identitet.

Senere væsentlige historiske romaner er blandt andet Johannes V. Jensens “Kongens fald” (1900-1901) og Sigrid Undsets “Kristin Lavransdatter” (1920-1922), som Hanne Reintofts værker er stærkt inspireret af. Slægtskabet beror især på de nære skildringer af almindelige mennesker og deres hverdag, sorger, bekymringer og lykke.

Den trend, som altså blomstrede op i romantikken, er blevet genoptaget igen omkring årtusindskiftet. Og det er ikke kun inden for Danmarks grænser men også internationalt med bøger som Isabel Allendes “Inés, min sjæls veninde” (2007), Umberto Ecos “Baudolino” (2002) og Jan Guillous værker om korstogsridderen Arn, “Vejen til Jerusalem” (1998), “Tempelridderen” (2000), “Riget ved vejens ende” (2000) og “Arven efter Arn” (2001).

 

Bibliografi

Skønlitterære bøger

Reintoft, Hanne:
Strejf af nådens vinge. 2000. Roman.
Reintoft, Hanne:
Ravns føde. 2002. Roman.
Reintoft, Hanne:
Hjertebånd. 2004. Roman.
Reintoft, Hanne:
Last og brast. 2006. Roman.
Reintoft, Hanne:
Nu er det længe siden. 2008. Roman.
Reintoft, Hanne:
Når dagene strenges. 2010. Roman.

Øvrige bøger

Reintoft, Hanne:
Rosa Luxemburg: Socialreform eller revolution. 1969. Debatbog.
Reintoft, Hanne:
Kvinden i klassesamfundet. 1972. Debatbog.
Reintoft, Hanne:
Om Forsorg. 1975. Debatbog.
Reintoft, Hanne:
Socialmedicinske sygehistorier og Den sociale lovgivning i socialmedicinsk belysning. 1980.
Reintoft, Hanne i:
Under kærlig behandling : om kærligheden og dens vilkår i det moderne behandlingssystem. 1990. Debatbog.
Reintoft, Hanne:
Livsglæde. Bidrag i: Livsglæde. Sesam,1993. Debatbog.
Reintoft, Hanne:
Døden som livets katalysator. I: At sige Verden ret farvel : tanker om døden. Aschehoug. 1995. Debatbog.
Reintoft, Hanne:
Når filmen knækker, om den voldsramte familie. 1995. Debatbog.
Reintoft, Hanne:
Bidrag i: Brev til min datter. 1995. Debatbog.
Reintoft, Hanne:
Et liv – manges liv. Erindringer. 1996. (99.4 Reintoft, Hanne). Selvbiografi.
Reintoft, Hanne:
Træd varsomt, dansk socialpolitik ved en skillevej. 1998. Debatbog.
Ravn, Palle Lykke:
En dag ad gangen - en historie fra blødersagen. 2010. Medforfatter: Hanne Reintoft ; medforfatter: Jane Aamund. Erindringer.

Andre tekster af Hanne Reinholt

Reintoft, Hanne:
Kære Jord. 2008. Essay i: Det glade hjerte lever længst : om livskunst, lykkestunder og levet liv, 2008.
Reintoft, Hanne:
Udjævning: En kollektiv løgn. Artikel i Politiken, 2004-02-27.

Om Hanne Reintoft

Remar, Dorte:
Jeg er gået mine egne veje. Interview i Kristeligt Dagblad, 2008-09-13.
Jannerup Andersen, Michael:
Man skal helst vide lidt mere ... Interview i Berlingske Tidende, 2005-02-19.
Moe, Helene:
Kampen for retfærd vil aldrig dø. Interview i Kristeligt Dagblad, 2004-10-21.
Winther, Henrik:
Engagement. Interview i Weekendavisen, 2004-02-27.
Bernth, Susanne:
Et spring ud i fiktionen. Interview i Berlingske Tidende, 2000-09-17.

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Lunn, Jannik:
Det er selvforkælelse, 148, nr. 45. Interview i Bogmarkedet, 2002.