Ravns føde

Citat
“Det blev derfor besluttet, at ethvert syssels ærbare hustruer skulle møde på nærmeste bys rådhus sammen med deres kvindelige tjenestefolk. De ugifte piger skulle have deres bryster undersøgt, og fruerne skulle forsøge at udmalke dem. Var der mælk i et pigebryst, var utugt bevist. Pigen skulle i førstegangs tilfælde bortjages. Ved gentagen forseelse skulle hun sækkes og druknes [..] Brevet sluttede med ærbødige hilsner til alle ærbare gudfrygtige kvinder og en forsikring om, at byrådet ville sørge for, at der var en tønde godtøl til fruerne, når hvervet var fuldbragt.”
“Ravns føde”, s. 255.

“Ravns føde” (2002) foregår 300 år senere end Hanne Reintofts første roman, ”Strejf af nådens vinge”. Mere præcist i 1500-tallet, hvor Danmark er præget af reformationen og af Grevens fejde, hvor hele landet fra bønder til højadel bekriger hinanden på blodigste vis.

Hovedpersonerne er storbonden Niels og den skånske, rødhårede købmandsdatter, Sidsel Jørgensdatter. Niels forelsker sig til op over begge ører i Sidsel, da han møder hende i 1533 efter sin dannelsesrejse i Centraleuropa, hvor han blandt andet har hørt Martin Luther prædike i Worms. Fortællingen følger deres ægteskab igennem 40 år. De flytter ind på Niels’ slægtsgård i Jylland for at overtage driften, og Sidsel bliver en dygtig husbestyrer og hun behandler sine ligemænd såvel som tyende med stor respekt, indlevelse og venlighed. Ægteskabet mellem Niels og Sidsel er præget af borgerkrigen, hårdt slid, barnefødsler og barnedød men først og fremmest af ligeværdighed, hengivenhed og nærhed.

24338320

Hanne Reintoft har i et interview til Bogmarkedet sagt, at det først er med Luther og reformationen, at den virkelige kvindeundertrykkelse starter. Men det gør sig ikke gældende i Niels’ og Sidsels ægteskab. Både på grund af deres kærlighed og fordi Niels ofte er svag og pessimistisk, mens Sidsel er stærk, optimistisk og handlekraftig. Den forskellighed kommer især til udtryk, da Niels ved krigens slutning befinder sig på tabernes side, og da Sidsels besøg hos en klog kone, resulterer i, at hun selv bliver anklaget for at stå i ledtog med det onde, hvilket er farligt i en tid, hvor heksebrændingerne blusser i fuld lue. Hvor Niels reagerer med angst og bæven på sin situation, går Sidsel sin skæbne i møde med oprejst pande.

Fortællingen er altså en skildring af et blodigt kapitel i Danmarkshistorien, såvel som af de private kampe, en selvstændig og klog kvinde må kæmpe på den tid. Det mest tankevækkende ved fortællingen er, at det nye protestantiske Danmark viser sig at være undertrykkende på langt mere fatal vis overfor både kvinder og tyende, end under middelalderen. Nu kan man nemlig ikke længere betale munkene for syndsforladelse og hvis man synder, må man i værste fald bøde med sit liv.