Den historiske roman “Nu er det længe siden” (2008) tager sin begyndelse ved de danske skanser i Dybbøl i 1864, hvor Danmark lider et svidende nederlag til Tyskland. Én af de faldne, danske soldater er gårdmanden Jens Peter, der har meldt sig frivilligt til slaget. Han efterlader sig en kone, fire børn og gården Vemminggård på Broagerland, der efter nederlaget befinder sig på tysk territorium. Selvom familien er dansksindet, så bliver datteren, Helene, så begejstret for den tyske kultur, at hun glæder sig over sit nye tyske statsborgerskab og gifter sig med en tysk officer.
Det resulterer i mange sammenstød med hendes søskende, som hun gradvist mister kontakten til. Jens Peters søn, Peder, forlader Slesvig og bliver præst i København, mens den anden søn Sigurd stikker til søs som lods. Den ældste søster Ingeborg bliver som den eneste tilbage i Slesvig, hvor hun gifter sig med bondemanden Lars, der i tanke og handling er indædt forsvarer af et dansk Slesvig. Lars er skuffet over, at Peder og Sigurd ikke deltager i kampen for at få deres slægtsgård tilbage på dansk jord, og samtidig frustreressamtidig frustreres han og Ingeborg over de tyske myndigheders gradvise indførelse af forbud mod alt, der er dansk.
27423582
Peders rejse til København og Sigurds bosættelse i et dybt religiøst, vestjysk landsbysamfund bringer andre perspektiver ind i fortællingen, som præger tidens Danmark: Landet befinder sig i en brydningstid, der kulturhistorisk bliver kaldt det moderne gennembrud. Industrisamfundet, indre mission, arbejderbevægelsen, den politiske indsats for at få indført et moderne demokrati og kvindernes kamp for ligeret og stemmeret ændrer hele samfundet. Ved fortællingens slutning i år 1900 er omvæltningen stadig i gang. “Nu er det længe siden” tematiserer derfor både kampen for at holde fast på hjemstavnen i det sønderjyske spørgsmål, mens politiske og kulturelle strømninger fra resten af Europa får samfundet til at ændre sig fundamentalt, hvilket ikke sker uden voldsomme diskussioner og sammenstød.