Med novellesamlingen “Øresundsvej” fra 2003 gjorde Vagn Remme for alvor opmærksom på sit talent som forfatter, og novellesamlingen fik mange roser med på vejen i dagbladene. Samlingens noveller er delt op i fire kapitler, der hver indeholder tre fortællinger, hvor man følger forskellige hovedpersoner. Historierne er en art kondenserede livshistorier, der deler samme geografiske baggrund, nemlig området omkring Øresundsvej på Amager i København. Hver af samlingens kapitler afsluttes af et kort tekstafsnit, der indtager fugleperspektivet og kommenterer de liv, der udfolder sig i novellerne med en blanding af livsklog distance og finurlig lommefilosofi:
“der er mennesker, der ikke spiser svinekød, fordi svinet ligner mennesket, der er mennesker, der er levende, som ikke bevæger sig, og nogle af dem hedder Marinus, der er mennesker, der ligner et menneske og ikke gør noget for at ligne noget andet, der er mennesker,” (side 77).
Karakteristisk for novellerne er, at deres hovedpersoner alle er mænd, hvis liv udspiller sig i et kompleks af fremmedgjorthed, indestængte håb, misbrug og ensomhed. Vi møder blandt andet den lammede Marinus, der fængslet til sin kørestol og et bittert liv ønsker den endelige udfrielse og krabber sig langs sin bygnings tag mod kanten og selvmordet. Vi følger den lange deroute i forholdet mellem Jørgen Gulvad og hans kæreste, der har et stofmisbrug, og mange andre skæbner langs Øresundsvej udspiller sig på lignende vis gennem novellesamlingen.
25509668
Udover den geografibestemte komposition er det, der virkelig skinner igennem i novellesamlingen, det dirrende og idiosynkratiske sprog, hvormed man som læser guides ind i personernes indre bevidsthedsstrøm, hvor grænserne mellem de ydre begivenheder og de indre oplevelser flyder i en tætvævet sprogstrøm. Denne skrivestil, hvor man uformidlet dykker ned i karakterernes bevidsthed, peger tilbage på en modernistisk skrivestil, der introduceredes i de første af årtier af det 20. århundrede og har betegnelsen stream of conciousness . Man mærker tydeligt, at Vagn Remme er en forfatter, der arbejder meget bevidst med og har et godt øre for sprogets lydlige og udtryksmæssige kvaliteter.
Novellesamlingen kobler en sådan stream of conciousness-teknik med en socialrealistisk beskrivelse af området omkring Øresundsvej, og undervejs træder der en mere distanceret fortællerstemme ind, der leger med det store samlende perspektiv.