Rotterdam - en feberskrivelse

Citat
“O, lad mig besynge asfalten … kærligheden som tilhører dig, den består i, at du river sløret bort fra dit ansigt, så jeg kan se dig … det gør du ikke, så gør jeg det … ritch …! … alarm og stor opstandelse … knytnæver og kvindeskrig … den smukke, hun vender sig om, forlader stedet …"
“Rotterdam – en feberskrivelse”, s. 17.

I 2005 udkom “Rotterdam – en feberskrivelse”, hvor forfatteren på ny undersøger en skrivestil, hvor man som læser er koblet helt ind i det fortællende jegs indre univers. Her fra følger man den unge mands ankomst – hans navn bliver aldrig røbet for læseren – til Rotterdam, hvor han skal møde nogle venner, der dog ikke dukker op for at hente ham.

Så begynder en retningsløs vandring, hvor den tiltagende febertilstand, beruselse og udmattelse fravrister den unge mand enhver form for overblik og selvkontrol. I denne grænseoverskridende tilstand fremstår omgivelserne i en diffus pærevælling, hvor ydre indtryk, tanker og associationer vælter frem i en uredigeret bevidsthedsstrøm.

I Rotterdam-skriftet er skrivestilen en tak mere febril end i de tidligere bøger.

25766938

Fortællerstemmen bevæger sig frem i virvar af fragmenter, hvor det poetisk rablende og det ekspressive danner grundtonen.