Det, som for alvor fanger læseren i Vagn Remmes univers, er det tætvævede og dirrende sprog. Og det er med denne skrivestil at Remme formår at fremskrive en levende stemme, hvor det kropslige og sansede blandes med det febrile, groteske og humoristiske. Med dette kværnende og maniske sprogunivers minder Remme på sin vis om den Kirsten Hammann, der i 1992 skrev romanen “Vera Vinkelvir”. Samtidig kan man med den geografisk bestemte komposition, som Remme bruger i novellesamlingen “Øresundsvej”, og med den gennemgående brug af en stream of conciousness-skrivestrategi også drage visse paralleller til en forfatter som Peer Hultberg. Samtidig peger Remme med denne stream of conciousness-strategi også tilbage på store nogle af modernismens store navne så som James Joyce og Virginia Woolf.
Personskildringerne og de socialrealistiske beskrivelser i novellesamlingen “Øresundsvej” giver ydermere mindelser om en anden dansk forfatter, der især har markeret sig som novelleforfatter, nemlig Jan Sonnergaard. Med den markante rolle, som Vagn Remme har haft som litterær performer på den københavnske litteraturscene, er der ligeledes en umiddelbar forbindelse til en forfatter og litterær entertainer som Jens Blendstrup, der også har en forkærlighed for det rablende og manisk humoristiske.